Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Forslag til hund?
Forfatter: 
Dato:  09-07-2006 21:57

Hej hundefolk!


Er der nogle hundefolk der vil hjælpe med forslag til race eller kender en hund der passer til os?


Jeg har fået konstateret leddegigt, og har derfor sat min dejlige hingstebasse til salg. Lige nu kan jeg gå og cykle som en næsten normal, men jeg har dage hvor jeg er sååå træt, og aner ikke hvordan min fysik er om fx 2 år. Jeg har indset at energien ikke er til en unghest, og senere egen ridehest...


Min kæreste er dårligt gående. Vi flytter sammen inden for det næste års tid, og vi er enige i ønsket om en hund. Men hvilken vovse?


Til sammen har vi to børn på 14 år og 9 år. Begge er rolige og hundevante.


Jeg har haft hund: En grosser Schweizer sennenhund og labrador, - og er mest til mellemstore og store hunde... Jeg passer ofte min brors lydige rottweiler tæve, - en dejlig ældre dame (og ved at en hvalp/unghund af ovennævnte racer kan være en stor mundfuld)


Her er lidt mere om os:

- Vi har hus med have


- Jeg nyder at træne med positiv forstærkning (klikkede bl.a. min gamle partshest, der kunne apportere:))


- Vores sommerhus er ved Vesterhavet, hvor der er rig mulighed for at gå frit.


- hunden skal kunne nøjes med kortere gå og snuseture, men kan få aktiveret sin hjerne hjemme via forskellige opgaver


- Vi har galleri i et par måneder om året i sommerhuset, og en klokke der ringer i butikken...ville være lidt træls hvis hunden gøede hver gang (Tænker på at mange af de små hunde er mere gøende)


- Jeg er lærer, og er pt sygemeldt på halv tid. Hunden skal altså kunne være alene hjemme, men i kort tid af gangen.


- Vi har udelukket Beagles og mynder, da de er svære at få til at komme ved indkald, hvis de har fået fært af noget...og synes vi netop pga. vores bentøj, skal satse på en hund, der har mulighed for at løbe frit!!


Vi har overvejet Eurasier, golden eller en blanding, hvor vi kan se begge forældre af middelstørrelse...min drøm var en border collie, men de kræver desværre for meget motion ...


Kender du en skilsmissehund, avlshund ...eller har et bud på en race der passer til os, så fortæl:) Vores hingstebasse ville evt. kunne indgå i handlen.


Hilsen Hanne








0
0
Svar på denne tråd
 
 valg af hund
Forfatter: 
Dato:  09-07-2006 22:05

Jeg kan godt forstå I ønsker Jer en hund..


Udfra det du skriver er min første tanke at I ikke skal have en hvalp. Men måske skulle ikke kigge på internater nær Jer.


En hund der er renlig og går pænt i snor og som de værste hvalpenykker er væk synes jeg lyder som Jer. Især af hensyn til hvis I begge går dårligt.


Hvad det skal være af race er svært men du kan evt. bruge dette link til lidt hjælp. Kig her


Pøj pøj med hunden..



M.V.H. Riderlykke


Der er 2 ting som dyreejer:

Enten så vil man det, eller også vil man det ikke..


2 stk. sadler købes. Se her

Boks i Odense søges. Kig her


Se min hjemmeside HER



0
0
Svar på denne tråd
 
 forslag
Forfatter: 
Dato:  09-07-2006 22:08

Selv om du mest er til store og mellemstørrelse hunde vil jeg nu alligevel foreslå en Cavalier King Charles Spaniel, den opfylder dine ønsker og er meget nem at have, jeg har selv tidligere avlet racen gennem 12-13 år, og er også selv mest til de større ( har også avlet greyhounds og whippets) men en cavalier er en stor hund i lille indpakning.

Cavalieren er ret nem at opdrage, når folk spø´r mig om hvordan man opdrager en cavalier plejer jeg at sige at jeg ikke aner det, den falder nemlig ind i familiens dagligdag, og lærer nemt hvad den må og ikke må, og en anden god ting er at den ikke er "hegns-terrorist" og gør unødigt.


0
0
Svar på denne tråd
 
 det ser ud til
Forfatter: 
Dato:  09-07-2006 22:29
at du har fået lidt hjælp men jeg vil nu bare lige sige at en labrador og golden. er altså 2 perfekte familiehunde!! hvis du er lidt til store hunde sy's du måske også om grandanoaren! den er for det meste også en rigtig sød familiehund! håber i finder rundt i hunde djunglen!

nogle spreder glæde hvor de går..-

andre NÅR de går!! huhu

0
0
Svar på denne tråd
 
 labradoren
Forfatter: 
Dato:  09-07-2006 22:32

Har du udelukket en labrador igen. Alle mine labber har altid fungeret fint med i lange perioder kun at blive mentalt aktiveret ved daglige korte træningssituationer, men hvor jeg pga. studier ikke har haft tid til at gå ture med dem.


Du skal selvfølgelig overveje om det skal være en hvalp, for selvfølgelig vil en unghund være aktiv, men personligt synes jeg jo ikke det er så galt.


Blot bør du jo være opmærksom på at købe en hund efter rolige forældre, og ikke efter meget tændte jagthunde.


Ellers kan jeg anbefale at holde øje med labrador's omplaceringsliste www.labradorhvalpeliste.dk for der er der ofte hunde som skal omplaceres.


Ofte kan man også finde avlere som vil omplacere deres pensionerede avlstæver, men så er det jo ofte en noget ældre hund man får.




Camilla Juelsgaard Jørgensen, nu også med islænder

Juelsgaard's Labrador


Get a life - Get a lab
0
0
Svar på denne tråd
 
 Takker
Forfatter: 
Dato:  09-07-2006 23:07

Sikke dejligt med svar så hurtigt


En voksen, harmonisk og lydig hund, ville være "guf". Vi er blevet tilbudt en schæfertæve på ca. 3 år, men med D-hofter (hedder det vist). Opdrætter mener det er en god hund til os, da hun jo ikke må aktiveres så meget fysisk, og vi kan tilbyde hjernetræning.

Min brors hund har C-hofter, og hun er slemt plaget ...så vi ved ikke helt om vi "tør" se hende.


Michael Cavalieren ser meget nuttet ud. Jeg har læst og snust på hjemmesiden, men hvor er den lille. Racen er bestemt med i overvejelserne nu. Her kan vi jo både tage en hvalp og en voksen:)


Sticke og Camilla:

Min gamle lab, var en lalleglad lidt damp-agtig hanhund, men jo, en rolig voksen (Hasr kigget på omplaceringslisten) eller den roligste i et kuld af de gammeldaws typer ku være en mulighed.

Camilla din lab. er virkelig skøn, og sikke en flot site I har:)


Flere der vil komme med et par forslag?



Hilsen Hanne




0
0
Svar på denne tråd
 
 hunde...
Forfatter: 
Dato:  09-07-2006 23:11

Faldt lige over dette link



M.V.H. Riderlykke


Der er 2 ting som dyreejer:

Enten så vil man det, eller også vil man det ikke..


2 stk. sadler købes. Se her

Boks i Odense søges. Kig her


Se min hjemmeside HER



0
0
Svar på denne tråd
 
 Ridelykke
Forfatter: 
Dato:  09-07-2006 23:46
Tak igen, suser ind og lurer nu
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg giver nu ikke
Forfatter: 
Dato:  09-07-2006 23:52

meget for Marias link, sorry. Det lyder lidt som en pæn facade for en masse skumle hundehandlere og det synes jeg du skal holde dig langt væk fra.


Hvis schæfer er noget for dig og border collie er "for meget", så overvej evt. en belgier. De er godt nok krævende hvad angår aktivering, men det absolut vigtigste for dem er at man bruger tid sammen med dem og de bliver behandlet som et medlem af familien.


Mine trives fint med "bare" at være familiehunde og ikke blive trænet med i timevis, men de er også af allround/udstillingslinier.


Her er min tæve:



Det er en ekstrem lydig og lærenem hund, der er meget knyttet til sin fører. Med kærlighed og den rette opdragelse kan man få den hund man ønsker, men som med alle racer skal den selvfølgelig vokse op og igennem hvalpe og pubertetsfaserne før man har det endelige produkt. Jeg viser gerne mine hunde frem hvis det har interesse.



Smuk PRE-blanding på 1 år sælges. Super bygning og bevægelser.


Malinoishvalpe (DKK) forventes i midten af juli. Se www.malinoise.dk

Ingen er både ærlig og fjendeløs.


0
0
Svar på denne tråd
 
 hund...
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 00:06

Linkene er nu mere for at man kan se flere hunderacer fra flere steder inden man træffer sin beslutning..




Kæresten og jeg fandt vores hund her



M.V.H. Riderlykke


Der er 2 ting som dyreejer:

Enten så vil man det, eller også vil man det ikke..


2 stk. sadler købes. Se her

Boks i Odense søges. Kig her


Se min hjemmeside HER



0
0
Svar på denne tråd
 
 Louise
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 00:31

Louise, der er en meget smuk hund, men troede faktisk de krævede en del motion. Tror du en Belgier kan "nøjes" med små ture og ellers en villahave og et sommerhus? Jeg tænker på at som familiehund, at der er forskel på en gård med mange lugte og så det vi kan tilbyde.


Vi er meget hjemme, - så tid og det at være med i familien er noget af det vi kan byde på. Er der stor forskel på tæver og hanner?


Hvis du kender nogle belgierfolk der evt. kan tilbyde et godt hjem til vores hingstebasse, og som samtidig har en hund, du tror vi kan matche, så er vi meget interesseret i at bytte. Det ville være trygt for os at bytte...har jeg tænkt

0
0
Svar på denne tråd
 
 bullmastiff
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 07:40

Prøv at søge på bullmastiff. Kæresten og jeg har helt forelsket os i denne hund. Det er en stor hund, som ikke må motioneres for meget. Det er en god familiehund, samt vagthund uden at være aggresiv.


Hilsen Tenna

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mange gode bud
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 08:31
Hej Hanne

Åh det er så spændende at skal finde ud af hvilken hund man skal have, men det er ikke let blandt alle de racer.

Da jeg læste dit indlæg var min første tanke også at I skulle finde jer en større hvalp/voksen hund, det tror jeg ville være det bedste.
Men på den anden side, hvis man virkelig ønsker sig en hvalp for at præge den fra starten af, så har man selvfølgelig også accepteret alt besværet der følger med, og så skal man da springe ud i det.

Nu lyder det ikke til at det absolut skal være en raceren hund, og derfor vil jeg slå et slag for en Schæfer/Labrador blanding. Dem laves der faktisk ret mange af, ikke fordi jeg går ind for blandingsavl, men det foregår jo, og lige netop denne blanding falder tit meget heldigt ud.

Jeg har en kollega som er førstegangshundeejer, de fik sådan en hvalp, og det har bare været nemt hele vejen.

Men det vigtigste eksempel jeg kan give er min egen øjesten, en genbrugshund der var blevet for meget for ejeren og skulle aflives - er hun ikke smuk:


Der var ikke den ting der ikke var galt med hende, hun ødelagde alt, var overhovedet ikke renlig, de kunne ikke styre hende osv. Så kom hun hjem til os, og siden har hun aldrig nogensinde lavet noget "galt". Hun er så sød og nem og så knyttet til os at det er helt utroligt.

Hun vil gerne gå tur, og gerne løbe frit og har en masse energi, men hun vil ligeså gerne hygge sig herhjemme og ligge og slænge sig i gårdspladsen - eller allerhelst helt op af mig.

Det er sådan en hund som hende du skal ha!!!
(men du er nødt til at finde én selv, for jeg vil ikke af med hende... )

Mvh

Winnie

Vendsysselsk Westernfan
Tjek www.dbwk.dk
0
0
Svar på denne tråd
 
 De kræver en
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 08:52

del aktivering. Motion er noget fanden har skabt, for jo mere motion du giver din hund, jo mere har den brug for , så det er lidt et selvskabt problem med de overenergiske hunde, der ikke kan leve uden en løbe- eller cykel-tur på 10 km hverdag.


Selvfølgelig skal man ikke have belgier hvis man ikke vil/kan andet end at sidde inde og næsten ikke kan gå/beskæftige sig med hunden, for de kræver at man tager sig af dem, træner dem lidt (giver dem udfordringer), men det vigtigste for dem er efter min mening at man bruger tid på dem, behandler dem som et flok-/familie-medlem og ikke bare smider dem ud i bryggerset og lader dem ligge der alene i timevis. De er ekstremt sociale overfor familien og meget knyttet til deres leder og det er nærmest en straf for dem at skulle ligge alene. Man skal altså ikke vælge en belgier hvis man ikke kan lide "klistede" og meget personlige hunde.


Der er forskel på hanner og tæver og det er jo lidt et temperamentsspørgsmål hvad man foretrækker. Hanhundene bliver lidt mere tricky i deres pubertetsfase hvor de kræver en mere konsekvent hånd. De vender sig efter min erfaring aldrig mod føreren/familien, men kan godt forsøge at tage pladsen som toneangivende overfor fremmede hvis de ikke har en helt klar plads i hierarkiet. Det er hunde, der har brug for at kende deres plads meget kontant, for der foregår meget oveni deres hoveder og de vil have en stærk fører (naturlig lederskab, ikke hverken vold, tvang eller andet) for ellers tager de selv têten og forsøger at få styr på tropperne, hvis de føler der mangler regler. Og deres regler er ikke altid af det gode Tæverne er generelt mere føjelige og blide, men der er altid undtagelser og der er altid forskel på de enkelte hvalpe i kuldet.


Iøvrigt fås de jo i både langhåret rødbrun, langhåret sort, ruhåret rødbrun og så "min" variant, den korthårede rødbrune, så udseendesmæssigt kan man godt finde hvad man ønsker. Der er også stor farveforskel indenfor fde forskellige varianter (undtagen den sorte).



Smuk PRE-blanding på 1 år sælges. Super bygning og bevægelser.


Malinoishvalpe (DKK) forventes i midten af juli. Se www.malinoise.dk

Ingen er både ærlig og fjendeløs.


0
0
Svar på denne tråd
 
 du kan jo
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 10:02

også prøve racevælgeren på www.canis.no



EN RIGTIG HEST ER EN OLDENBORG HEST

0
0
Svar på denne tråd
 
 hyrdehunde
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 12:51

Winnie, sikke en dejlig historie. Jo, hun er smuk, og så har hun et intelligent og sødt look oveni. Hmm...en blanding af lab og shæfer er bestemt en mulighed, men tror i så fald vi gør klogest i at tage en voksen harmonisk hund eller en rolig ikke for dominerende hvalp fra rolige forældre.


Louise, jeg kender problematikken omkring motion, og er i tvivl om HVOR meget aktivering og motion en shæfer/dobermann/belgier eller en af de andre hyrdehunde skal have.

Grosseren er også en "klistret" hund , og vores var dybt ulykkelig når han ikke var med os. Jeg har kigget på belgierne, og synes alle varianter er flotte. Når de har så meget behov for deres flok, er der så mange der har alene-hjemme-problemer? Og eller men, i forhold til cavalieren, som Michael foreslog, er der alligevel ikke tvivl om, hvilken hund, der er nemmest at gå til.


For nogle uger siden talte jeg med en "schæfer-dame". Hun syntes ikke, at en hvalp/unghund passede til os. Men en rolig, harmonisk voksenhund. Jeg tror, det samme gør sig gældende for belgieren.


Odessa, en bullmastiff? I mine ører lyder det som en noget dominerende hund, men indrømmet, Jeg kender intet til racen. Bare navnet antyder en hvis dristighed. Jeg kigger lige på nettet.


Og tak alle sammen

0
0
Svar på denne tråd
 
 Alene-hjemme
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 13:15

problemer er absolut en af de ting, man skal være obs på med belgierne, men langt de fleste kan jo lære at være alene hjemme selvom de ikke ligefrem kan lide det.


Der er indimellem nogle, der har en voksen hund til omplacering. Jeg har selv her i vinters omplaceret jordens dejligste tæve med det mest fantastiske sind fordi hun havde B hofter og 1 på albuerne og derfor ikke var god nok til at indgå i avlen. Hun lever nu på Sjælland hos et ældre ægtepar og har det som blommen i et æg. Jeg hjalp også en hvalpekøber med at omplacere en ung hanhund, de havde problemer med. Han mangler stadig at få filet de sidste kanter væk, men efter hvad jeg har forstået er han en god hund og de er meget glade for ham. Det er Betina (Java) herinde fra, der har fået ham.


Jeg vil gerne holde øje med om der kommer en god belgier til omplacering.





Smuk PRE-blanding på 1 år sælges. Super bygning og bevægelser.


Malinoishvalpe (DKK) forventes i midten af juli. Se www.malinoise.dk

Ingen er både ærlig og fjendeløs.


0
0
Svar på denne tråd
 
 hund...
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 13:18

Tjek lige den hund her ud..


Måske kunne det være lige det I søgte...



M.V.H. Riderlykke


Der er 2 ting som dyreejer:

Enten så vil man det, eller også vil man det ikke..


2 stk. sadler købes. Se her

Boks i Odense søges. Kig her


Se min hjemmeside HER



0
0
Svar på denne tråd
 
 næh, vi matcher ikke
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 13:36

Ridelykke: Sød hund, men den skal til et sted, hvor den kan løbe frit og så kan den ikke med katte. Vi har kat og bor heller ikke på en ejendom, så vi matcher vist ikke hinanden.


Tak for linket ellers

0
0
Svar på denne tråd
 
 Berner Sennen
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 13:52

Måske ?


Som voksne kræver de ikke det vilde motion, men skal selvfølgelig aktiveres :)

De er jo godt langhåret og skal børstes tit, men når man nu alligevel kløer den bag ørene, så kan man jo lige børste med det samme :)

jeg synes det er en super lækker hund, med en masse gode egenskaber.


Border Collie er osse min favorit hund, men ja de skal aktiveres meget hver dag, og egner sig ikke som en gå hjemme og dangdere den hund :)


Ang. Labrador så har mine forældre en af slagsen, af de gamle modeller han er 10 nu og har altid været rolig, aldrig har han haft hvalpe nykker af nogen art, han har heller aldrig lavet noget andet inde, har været renlig altid..

Jeg synes de nye modeller tit er sådan nogen damp hunde, de har sørme osse meget energi, til alt held er det jo hos labben positivt, da de jo altid er glade for alt og alle :)


Håber du finder det helt rigtige..


Hilsner
Lisab


Nu bosat i Kjellerup
0
0
Svar på denne tråd
 
 Eurasia
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 14:03

Jeg vil helt klart anbefale eurasierne. Min mor har en og han er simpelthen så sød! Han laver aldrig ballade, og han lærte først at gø sådan rigtig da han var ca 3 år (takket være vores utrolig højtgøende westie - grrr). En meget stille hund, som er utrolig lærenem og elsker udfordringer. Elsker og hilser på alle mennesker, men er alligevel lidt reserveret. Simpelthen en super hund som jeg kun varmt kan anbefale! De har dog en ret tyk pels som skal reddes en gang imellem.

0
0
Svar på denne tråd
 
 hvad med..
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 15:47
hvad men en gravhund.. de er nemme at gå tur med og dine børn kan også holde den... også er de utroligt søde.. får selv snart en westie men den type vil jeg ikke anbefale jer da den er meget aktiv og skal aktiveres meget... men prøv evt at kik ved dyrenes beskyttelse... de har ofte rigtig fine hunde som i forvejen er ok opdraget..




Alt over 165 er ikke en hest, men en Giraf :-)

Odense; Undervisning tilbydes...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke gravhund...
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 16:14

det er nu ikke lige den race, der er mest kendt for at være nem at kalde til sig.

Selv har vi to dejlige Golden Retrievere, så den race vil jeg gerne anbefale. Vores tilpasser faktisk fint deres motionsbehov efter vores. Vi har også et sommerhus ved Vesterhavet, og de elsker bare at være der, og føler sig lige sig meget hjemme der, som hjemme på vores landsted.


Her er lige et gammelt billede til inspiation, der er godt nok ikke meget sommer over det, så det må du tænke dig til.



Hilsen Helle - Mimi


0
0
Svar på denne tråd
 
 dansk svensk gårdhund
Forfatter: 
Dato:  10-07-2006 23:48

Vi har 3 dansk svensk gårdhunde+en shæfer. Jeg vil anbefale en dansk svensk gårdhund.


DE er:


søde

kloge

nemme

små

gode mus/rottefangere

gode familiehunde

kan nøjes med små gåture.

aktiv hund


Helt klart sådan en vil jeg anbefale. Vi er glade for vores:) så er de jo også kønne

0
0
Svar på denne tråd
 
 oisdjsiodjr
Forfatter: 
Dato:  11-07-2006 08:25

Jeg synes du skulle gå efter Molos-typerne.


De er store rare og rolige.

En bullmastiff er en nem hund, der ikke kræver meget motion.

Ellers er en boxer en god hund til jer.

De retter sig ind efter det motion de får. De gør ikke meget, og er venlige overfor fremmede(galleriet).



0
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke Malinois
Forfatter: 
Dato:  11-07-2006 10:31

Jeg synes du skal holde dig fra Malinois uanset hvad Louise skriver, så kræver de altså mere motion end I kan tilbyde, hvis de skal være velfungerende.


Jeg ville foreslå Berner Sennen eller Golden Retriever som begge er tilpasse i størrelsen men rolige og ikke særligt gøende.

I nærheden af os er der en planteskole og de har en Berner Sennen (tæve), den ligger lige så sødt og roligt når man kommer. Den vil gerne snakke med kunderne men uden at være påtrængende, det er kun hvis man selv starter med at snakke med den at den kommer, ellers passer den bare sig selv.


Det er lige sådan een I skal have!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hundeguide
Forfatter: 
Dato:  11-07-2006 10:50

Hvis man går ind på pedigree.dk er der en ganske sjov "test", hvor man skal indtaste f.eks. ens børns alder, krav til soignering, motion og meget mere. Efter 6-8 spørgsmål kommer der en liste op med hunderacer, der kunne passe til ens behov. Prøv det.


KH Pia - ejer af engelsk bulldog



- Et liv med en traver er et liv med fest og farver -

0
0
Svar på denne tråd
 
 hvad med en lille
Forfatter: 
Dato:  11-07-2006 10:52

Lige bortset fra størrelsen passer mine egne Tibetanske Spaniels perfekt til jer.


De kan gå ture på flere timer den ene dag for så den næste uge kun at komme i haven.

Jeg har endnu ikke oplevet nogle der ikke kunne med katte, næsten tværtimod.

De er på ingen måde klistrende. Nok ikke alle kunder der vil synes det er sjovt med en hund der "hænger" på dem.

De er intelligente og derfor nemme at træne, blot man bruger positiv forstærkning.

De fås i ALLE farver.

Der er af og til lidt ældre hunde at få. Evt avlshunde med skønhedsfejl.


En rigtig god begynderhund som aldrig bliver kedelig.

Du kan se lidt mere på min hjemmeside.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Pajken
Forfatter: 
Dato:  11-07-2006 11:04

hvor skriver jeg at de skal vælge en malinois? Jeg skriver at jeg vil holde øje med om der kommer nogle fornuftige, velfungerende belgiere til omplacering og sådan en hund kan sagtens leve med det, som de kan tilbyde. Min omplacerede tæve lever da ganske fortrinligt hos det ældre ægtepar og selvom de er aktive og har god hundeforstand, så bliver hunden da ikke trænet med. Tro mig, den har det som blommen i et æg.


Mine hunde bliver heller ikke trænet med og gået lange ture med dagligt. Jeg tvivler på at du vil finde at nogen af dem ikke er velfungerende bortset fra en særdeles stresset tæve, jeg har overtaget for nylig da den var 1 år og aldrig har oplevet andet end at gå i en hundegård sammen med 3 border collies.


Jeg er slet ikke interesseret i at sælge eller videreformidle en hund til et hjem, hvor jeg ikke er ret sikker på, det vil komme til at fungere, hvorfor skulle jeg dog det? Jeg tror simpelthen at du har ondt et vist sted over at jeg har sagt dig imod og så bliver du nødt til at "skræmme" folk væk fra min race. Det behøver du såmænd ikke; jeg skal nok selv sortere grundigt i hvem jeg sælger til og jeg kan love dig at flere timers træning ikke er mere vigtigt end eller kan erstatte et tæt sammenhold når man snakker malinois (af all round/udstillingslinier) og det ville du vide hvis du havde set dem andet end på træningspladser. Skulle du være interesseret i at udvide din kynologiske horisont er du velkommen til at komme på besøg og se mine frustrede og slet ikke velfungerende hunde. Men du risikerer jo at skulle indrømme at du har taget fejl...



Smuk PRE-blanding på 1 år sælges. Super bygning og bevægelser.


Malinoishvalpe (DKK) forventes i midten af juli. Se www.malinoise.dk

Ingen er både ærlig og fjendeløs.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Hundevalg...
Forfatter: 
Dato:  11-07-2006 11:44

Hej Hanne.

jeg vil da også lige foreslå jer en hund

Vi har selv en finsk lapphund, det er bare en super dejlig krammebamse
Jeg var også hug på at få mig en border da jeg for 4 år siden skulle have hund nr 2, men gjorde op med mig selv at den ville kræve for megen motion. Istedet faldt jeg over lapphunden og det har jeg bestemt ikke fortrudt.

Jeg har en hanhund og han er trods sin "mellemstørrelse" (ca på størrelse med en labrador) en rigtig skødehund der elsker at sidde ved moar i sofaen Han er rolig, utrolig kærlig og glad for både voksne og børn. Kan i starten være lidt tilbagetrukket overfor fremmede men overgiver sig hurtigt til alt og alle. De er nemme at opdrage og bryder sig ikke om konfrontationer så det er ikke nødvendigt at hæve stemmen for at få dem til at høre efter.

Han kræver ikke megen motion; hos os kan han gå i haven (1300 kvm) når det passer ham og han ligger gerne udendørs året rundt pga sin store pels. Når jeg er på job er han og min anden hund i "dagpleje" hos min mor og hun traver så et par ture med dem i løbet af dagen og det er det. Det trives han fint med.

Pelsen og ønsket om at være ude i alt slags vejr kan dog give nogle ekstra ture med støvsugeren rundt i huset skal man være opmærksom på - og så skal de jo børstes en gang imellem.

Lige et par billeder af mit vidunder:

Mere info om racen kan findes på www.spidshundeklubben.dk (finske lapphunde er en spidshunderace og oprindeligt avlet som ren hyrdehunde)


Hilsen Mette
-----------------------------------
Casuri Larendo
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider