Tja, Følle blev i fredags to uger. Han er en rigtig bøllespire allerede og kan da se at Lady og jeg har fået hænderne fulde. I sidste uge kom jeg ned på folden. Jeg gik og puslede lidt om Lady og gik lidt væk. Da jeg så ville gå tilbage til Lady stampede Følle lidt i jorden og lagde ørerne ned og så rigtig truende ud.
Det gjorde han et par gange før jeg kom hen til Lady.
Idag ville jeg så klø ham på rumpen. Det gik fint de første par gange, men så synes han at legen skulle ændres og jeg får nok et fint blå mærke på låret
(Og hvad kan man så lære af det?)
Nå jeg smuttede op efter vand til hypperne og smuttede så derned igen. Denne gang synes han det var lidt sjovt at følge efter mig. Jeg jagede ham så lidt væk, men lige så snart jeg vendte mig rundt stod han der igen. Efter et par gange skulle han se om ikke han kunne skræmme mig ved at stejle foran mig. Instinktivt fik jeg givet ham et dask på mulen og han skyndte sig hen til sin mor. Så kunne han jo bare stejle op ad hende i stedet for. Han kom dog igen kort efter og der fik han lov at snuse og begyndte hurtigt at se om jeg kunne spises. Han går også og bider Lady i ørerne og i benene samt stejler op ad hendes bagpart. Havde han været ældre ville jeg tro han forsøgte at bedække hende... Og hvad gør Lady??? Nada. Hvor hulen bliver opdragelsen af? I starten kunne hun fint fortælle ham at han skulle flytte sig og arte sig, men nu... Han er meget selvstændig allerede og spiser græs og drikker vand på egen hov. Men tror ikke længere at hans kælenavn skal være Følle. Nææ, Bølle passer meget bedre 
Kan allerede nu forestille mig hvordan det skal blive når han skal lære at løfte ben, blive striglet og al det andet sjove.
Er der andre der har selvstændige bøllespirer?