af telefonen ringede. det var naboen 300 m nede af vejen der havde set mine hest ved hans fold.
@!#$! hvordan, hvorfor, hvornår? en masse spørgsmål og undren farede gennem ens hoved. Vi kom hurtigt i tøjet, startede bilen og drønede ned til naboen. Men ak, de var væk.
Flemming kørte den ene vej og jeg løb den anden... men det var som at løbe i blinde når man ikke anede i hvilken retning de var rendt. Pludselig så jeg to hesteskikkelser løbe nede på en lille asfaltvej og jeg råbte af dem men de forsvandt.
Jeg pustede da jeg løb op af en lukket grusvej med bare tæer i sikkerheds støvler (auuu) og jeg så støvet fra min mands bil lægge sig.
Jeg syntes jeg et øjeblik kunne høre hestehove på asfaltvej og jeg vidste der for enden af grusvejen lå en lille bitte landevej (ingen store veje lige i nærheden heldigvis).
Da jeg forpustet kom op på toppen ag grusvejen kunne jeg se dem begge i fri trav ude på vejen et par hundrede meter fra mig. Jeg råbte på Tacho fordi jeg ved jeg kan kalde på ham, hun er dum som snot og løber bare hvor han løber. Jeg råbte igen og denne gang var det tydeligt at han opfangede min kalden og han satte farten ned og kiggede til højre og venstre. Endnu engang råbte jeg på ham og vinkede med armene. Så stoppede de begge brat, og det var som om Tacho sagde "Mor er der, kom følg mig". I galop det nu gik gennem det høje grønne korn og pludselig stod de begge foran mig. Tacho var uden tvivl glad for at se sin mor og han fortalte helt uden pauser alt det de havde oplevet. Soda virekede ualmindelig rolig sammenlignet med hvordan den heks ellers opfører sig i terrænet.
Jeg satte tov i begge og vi traskede hjem af. Hjemme var Flemming igang med at tjekke folden de havde gået på. Alt foldværk oppe ved os er lavet til punkt og prikke, men en af Podas plastik kroge der sad i skuret var blevet træt og var knækket, ja så var det frit spil.
Det kedelige er at de i fuld fart over ridebanen er tørnet lige ind i det stormaskede hegn (1,20) højt, som Hedeselskabet har hegnet vores skov in d med. En har siddet fast for hegnet er ikke bare lagt ned men sprunget i flere af maskerne. Vi var klar over der måtte være ødelagt mere et andet sted, for ud var de jo også kommet.
Det næste får mig til at gyse. Nede i bunden af marken har Hedeselskabet lavet et led man kan åbne når man skal ind/ud af skoven. Ledet bestå af en stolpe der er bundet fast i hegnet og med kæder sat fast om en større stolpe. Man kan løsne kæderne og trække hegnet til side. Hele leddet mangelr og er væk, stolpe og det hele. Vi ved det er soda der har haft den hængene om benene, for hun er mærket af overfladiske kødsår på sinde ben. Men hvor langt har hun slæbt leddet? Vi bliver nød til at finde den for tænk hvis den ligger i en mark og bliver taget af mejetærskeren... måske bonden bliver lidt sur. Jeg aner bare ikke hvor jeg skal starte.
Puha, det kunne være gået gruelig galt med alt det hegn. De har aldrig været løbet hjemmefra før i de 6 år jeg har haft dem, men en gang skal vel være den første. Hegnet er lavet igen og dimsen er udskiftet med en frisk.
Jeg må hjem og lege sygeplejerske når jeg har fri.
