er du en rigtig ven fortæller du det...det gør måske ondt,men hun opdager det måske en dag selv,og så er du ikke flink du ikke har sagt det...

jeg ville da forretrække selv at vide det...ville du ikke også det??

sige at vis det skete for mig at min mand var uto så vil jeg da ikke håbe jeg skulle være den sidste til at vide det så heller sandheden selv om den er grum... mon du måske kan trææe ham tilside og spørge om han selv fortrækker at fortælle hende det eller hun skal høre det af anden vej

håber aldrig jeg kommer til at opleve den slags personligt

Ja det er et sandt dilemma du står overfor og hvor er det dog en trals situation, især når han ikke har forsøgt at skjule det.

Hvis jeg var dig, ville jeg nok hive ham til siden og høre hans version og lade ham vide at du overværede hans lille sidespring. Der er jo også (efter min mening) grader af utroskab. Er han gentagende gange utro? Er det blot en flirt eller lidt smånyssen i krogene, eller er det decidere 6? Hvis han ikke systematisk er utro og han angre hans gerning synes jeg ikke at der er nogen grund til at ødelægge et godt forhold.

Personligt synes jeg, at det ville være ok hvis min mand samlede "apetit" ude (via flirt) men "spiser" hjemme. Tror jeg ville aceptere utroskab, hvis det styrker min mands selvtillid og sexapeal, at blive bekræftiget i at stadig kunne scorre. Men jeg vil ikke vide noget om det. Tror godt at et mindre sidespring kan gavne 6livet.

Winnie

Hej

Ja jeg syntes det er en svær ting og skulle tage stilling til.

Jeg går ud fra at han havde XXX med en anden person ? Ved godt det er et dumt spørgsmål, men det er for at være på den sikre side. Fordi nogen syntes at kysse med en anden person ikke er utroskab.

Men går ud fra at det er det værste der er sket...og noget af en kattepíne du er endt i.

1) du siger det til hende: hun går ned med flaget...og alle hendes drømme falder til jorden. Eller også går de fra hinanden fordi hun ikke kan acceptere det. ELLER hun er en "vatnisse" og beholder ham, og vælger at høre på hans bo og bedring. Lægger det blinde øje til.

engang utro - altid utro

Men samtidigt går du bag om ryggen på en "ven", og fortæller en uadmindelig dårlig ting, som kun kan knuse hende.

2) fortæller du det ikke: syntes også den er sur, fordi måske opdager hun det aldrig. Hvis hun gør vil hun måske ikke vide omfanget af det, og tro..det kun var engang. Selvom der muligvis har været flere. Måske tilstår han, usandsynligt! men gør han...kommer hun virkelig til at føle sig "palle alene i verdenen" - fordi alle vidste det, men ikke hende.

Det er den lette løsning syntes jeg, at vende det blinde øje til. " og lade dem om det "...

Ud af de 3 ville jeg nok vælge 3eren, hvis jeg skulle gøre noget! måske er jeg også en vatnisse, men ville virkelig have det skidt med at overbringe en så dårlig nyhed!

Jeg kan ikke sige hvordan du skal gøre det. Der er mange muligheder; tvinge ham til at sige det selv, at han fik 14 dage til at tage snakken ellers ville du.

Sige at du syntes at du ikke finder dig i at se ham opfører ham sådan.

På den måde blander du dig ikke direkte i deres privat-liv, men samtidigt giver udtryk for din holdning til det. Sig evt. at du har hørt snakken gå, så han skal nok tænke sig lidt om, før han bliver ved med at føre den stil han gør. Fordi så ender snakken det forkerte sted...hvilket den altid gør...

Jeg tror ihvertfald jeg ville skåne veninden i første omgang, også få fat i manden for at høre hans udlægning af sagen. Hvis han så ikke kunne blive ved med at holde sig på måtten...så ville jeg tage min holdning op til revision igen.

Undskyld - mit svar blev så langt

Jeg har en veninde, hvis kæreste var hende utro.

Jeg undlod at fortælle hende det, og da hun endelig fandt ud af det, følte jeg mig som den dårligste veninde, ved ikke at have sagt det fra starten.

Det kan godt være det er sårende ting at skulle fortælle, men alternativet er langt værrer.

Hvis du også er venner med manden, kunne du jo starte med at henvende dig til ham, og fortælle hvad du vil. SÅ hvis ikke han selv fortæller kæresten, hvad han har lavet, vil du gøre det.

På den måde er du fair over for begge venner.

Men den er svær, for ligegyldig hvad, vil det såre.

Anne

Jeg ville sige det.

Ville selv blive ked af det, hvis jeg opdagede at min veninde havde vidst min kæreste var mig utro og ikke sagt noget.

Jeg har været i det dilemma engang - rent faktisk to gange.

Den ene gang var en rigtig god veninde, kæretsen var hende utro når han var i byen, og en dag hvor han var i ædre tilstand trak jeg ham til side og sagde. Endten fortæller du hende det, eller også gør jeg. efter en uges tid ringede jeg til hende, og spurgte først efter ham for at høre om han havde fortalt det, det havde han ikke, men nu fik han en chance mere, ellers ringede jeg op til hende om to min. Han lovede det, og en halv time senere ringede hun og var selvfølgelig helt knust, men takkede for at jeg havde gjort det så hun ikke skulle stå som den sidst til at vide det.

Anden gang var en kammerat jeg havde/stadig har - hans kæreste havde jeg set en enkelt gang være sammen med en anden, og jeg stinker til at holde på sådan noget ( og hvorfor skulle jeg også når de nu gjorde på på en club ) så der fortalte jeg det ganske enkelt til ham - han blev rigtig godt og grundig sur, og beskyldte mig for at jeg da heller aldrig kunne lide nogle af hans kærester, men så ringede jeg en anden op som bekræftede for ham i tlf det var rigtigt, så faldt han til ro, var stadig mopset over at jeg blandede mig, men det er jo klart, man ødelægger jo egentlig et forhold, men har sidenhen ofte sagt at det var godt jeg fortalte det.

Min pointe er, hiv ham til side, sig at hvis han ikke får gjort noget seriøst ved hans problem og for det fortalt til kæresten, så gør du det.

Ved hun slet ikke noget om det? Har hun ikke bare en lille mistanke? Så er det jo sikkert en lettelse at få det afvide.

For mig at se, er det eneste rigtige at fgortælle din veninde det, eller få ham til at fortælle det.

Jeg havde selv en kæreste gennem 1 år, og pludselig en dag, slår han op uden nogen grund. Dagen efter fortæller mine veninder mig at han var mig utro, men de havde ikke ville sige det.

Fornemmelsen af at alle havde vidst hvad han havde gjort, men ingenting sagde, gjorde næsten mere ondt end selve bruddet.

derfor kan jeg kun opfordre til at sige det til hende, elelr som andre foreslår, at hive ham til side og give ham muligheden for selv at sige det!

Mvh

vil blot sige at jeg er enig med de andre - giv ham en chance for at fortælle det selv. han skal have chancen for at sige undskyld, og ikke virke som den dumme utro mand, som endda forsøgte at skjule det.

hvis han ikke siger det, bør du fortælle hende det. jeg synes at det er en af de "pligter" veninder har - holde lidt øje med hvad der sker, når man ikke selv er der.

et forhold er baseret på tilid og ærlighed, og hun bør vide hvor hun har ham.

utroskab er den ondeste ting i verden, for det kan ske for den bedste, men jeg tror det gør frygteligt ondt - endda på begge parter - eller i dette tilfælde - ALLE parter.

Jeg hepper på de fleste andre.

Konfronter manden med din viden og giv ham en uge til at fortælle sin kæreste om sin opførsel.

Hvis der ikke sker noget, fortæller du hende det selv!

Sådan ville jeg selv foretrække det, hvis mine veninder bustede min kæreste i utroskab.

/M-B

Det er jo også vigtigt om han evt. "samler sygdomme op" ude i byen, hvis han gentagne gange er utro -som du henviser til. Efter 7 år har de næppe beskyttet "xes" mere og HIV er begyndt at komme meget frem igen...

Så jeg mener også du skal tvinge ham til at sige det, eller selv sige det til din veninde.

...nære veninder/venner er i?

Der må da være andre som har set det?

uanset om han fortryder det eller ej, er han stadig et dumt og uansvarligt svin. er af den opfattelse at når man er meget beruset kan man gå over stregen, men når du tilmed synes at have hørt nogle rygter, så kommer rygter jo altså ikke af ingenting.

spørg ikke om han husker, at han har været utro, spørg om han husker hele aftenen. smil og lad som om der skete noget sjovt, fup ham.

siger han så at han husker alt, så sig til ham at hvis han skal være utro skal han gøre det ordentligt, og ikke foran jer andre, det virker jo nærmest som om han vil opdages. og så må han tage konsekvensen af at stille andre i denne situation. gør som de andre har foreslået og giv ham et par dage.

hvis han siger han intet husker, fortæl ham da det og fortæl ham hvilke mennesker der så det og anbefal et AA møde hvis han nægter at tro på det. giv ham da igen et par dage til at tænke over det, og snakke med andre "vidner" og så fortælle hende det.

fortæller han hende det ikke (hvilket han gerne skulle) så få hende på tomandshånd en dag, fortæl hende kort hvad det handler om og vis hende denne tråd...

som du kan høre har jeg prøvet det et par gange og har gjort noget ved det og har andre gange ikke.

de gange jeg ikke har gjort det har været fordi der var nogen jeg mente var mere passende til at fortælle det.

synes hun uanset hvad skal have det at vide, og så er det op til hende selv at gå videre med det...

held og lykke knus.

Jeps, sig til ham at "endten siger du det selv, el. så gør jeg" !

Dog har jeg prøvet tilsvarende engang, det var min bedste venindes venner...han var sømand, og hun var åbelyst utro når han var væk...Hmmnnee

Så en dag kommer han og viser mig "ringen" han vil fri til hende senere samme dag...

Og hvad siger man så til den melding...???

Nå men jeg valgt meget skånsomt at fortælle ham at han måske lige skulle tænke sig om fordi..bla bla.

Han gik helt i chok, men var da glad for at der endelig var en der havde fortalt ham det...

Senere samme dag dukkede hans kæreste så op hvidglødende af raseri, og hvis hun havde haft muligheden så havde hun slået mig ihjel...

Nå men enden på det blev at han troede på hendes løgnhistorier, og de blev forlovet og talte aldrig til mig igen...(heldigvis *GG*)

Meen på et tidspunkt har han sikkert fundet ud af at hun var utro, for "en gang utro - altid utro" - og så kan han da ikke sige at han ikke var blevet advaret..;o)

Personligt så vil jeg dæleme da have det at vide hvis min kæreste er mig utro - og det A.S.A.P !!!

Yderligere så mener jeg at selv "lidt pelleri og småkyssen" er 110% utroskab !!! - uden undtagelse.

Og jeg har da mere end en gang droppet en kæreste fordi jeg "tændte" på en anden...forstået på den måde at hvis jeg pludselig kan have lyst til en anden mand - så elsker jeg ikke min kæreste 100% og så er der ingen grund til at spilde hverken hans el. min tid, på et forhold der "går ned ad bakke"...!

Mvh.

Hvorfor er det lige at han skal have chancen for ikke at fremstå som den dumme utro kæreste, der ikke engang er mand nok til at fortælle det selv - det er jo lige akkurat det han er.

Hvis min mand var mig utro, tror jeg måske jeg kunne tilgive ham (éeeen gang) hvis han selv fortalte det...men det tæller altså ikke når han bliver tvunget...

Men jeg ville så absolut foretrække at få besked - der ligger dobbelt bedrag i at gå og være til grin i hele byen...så hjælp hende dog...hvis de har et åbent forhold siger hun nok bare "og hvad så?" og så er den jo ikke længere.

Hold da op!!! hvor er han dog bare herre klam, usmaglig, og ikke mindst pisse ubrugelig sådan en nosse løs klaphat...

Jeg syntes det svært at vide hvad man skal holde for sig selv, og hvad man skal sige! folk tager utroskab meget forskelligt. Men hvis du var min veninde, så ville jeg håbe du ville sige det, så jeg netop ikke blev holdt for nar!

Nu ved jeg ikke hvordan hun er af person.. jeg tro hun vil blive meget glad for du siger det - muligvis efter et tude flip, med efterfølgende grimme glosser - men hun vil sikkert være glad for du siger det som det er!!!

Håber det bedste for hende...

Og håber du traffer den beslutning du mener der er bedst for hende! og dig selv...

Klems

dybt hensynsløst at være sin partner utro "offentligt", hvor man derved

- åbenlyst viser sin manglende respekt for sin partner

- sætter venner og bekendte i et forfærdeligt dilemma parterne imellem

- og pådutter venner og bekendte en viden, som de fleste IKKE ønsker at ha´...

Og når man opfører sig så dumt, er der for mig at se, slet ingen hensyn at ta´ overfor den udskejende part.

Giv idioten 24 timer til at lægge kortene på bordet overfor kæresten...

KH

Jeg hepper på at holde kæft.

Der findes et udtryk, der hedder lykkelig uvidenhed og det er, efter min ydmyge mening, stærkt undervurderet. Hvis din veninde går rundt og er lykkelig i sit forhold, så synes jeg ærlig talt hun skal have lov til at blive i troen. det er ikke rimeligt at HANS dårlige opførsel også skal "gå ud over hende" -forstået på den måde, at HAN skal sgu alene have lov til at leve med skylden og samvittigheden. Får din veninde det at vide ender hun jo 100% sikkert med at tænke tanken "Jamen, hvad har JEG gjort galt, siden han finder på sådan noget?".

I mine øjne er der ingen grund til at gøre hendes liv miserabelt fordi han er et dumt svin.

Jeg ville gerne skrive et længere indlæg, men jeg har desværre ikke tid lige nu til at forklare mig bedre -satser på at andre deler min mening og kan forklare den for mig.

Anna

Det eneste værre end ikke at vide, er at vide!

Tja, det er en påstand, jeg kender kun alt for godt, da jeg har været gift med en mand, der var mig gentagende utro.

Jeg havde selvfølgelig en mistanke og havde det ikke særligt godt, men jeg fik det først rigtigt skidt, da jeg fik vished om hans utroskab.

Det er aldrig rart at være den sidste der ved besked, jeg følte mig meget til grin da jeg fandt ud af at min mand havde haft en affære med en kollega, men jeg tror alligevel ikke jeg ville ha' haft det at vide af en veninde.

Hvad du skal gøre i denne situation er meget svært, det kommer an på hvor god en veninde hun er, hvor meget du værdsætter jeres venskab osv.

Kan du spørge ind til deres forhold, uden at afsløre noget, for evt. at finde ud af, om de har en "aftale".

Ellers syntes jeg nok, som så mange andre, at du burde konfrontere ham og fortælle om din viden og så høre hans version, men samtidig lade ham vide, at din loyalitet ligger hos din veninde.

Det kan jo være, du har "misforstået"

Men puh, godt jeg ikke er i dine sko, det er et tungt åg at bære.

Jeg opdagede det om en god venindes kæreste. Jeg fortalte det til hende, og hun blev selvfølgelig knust, men valgte at konfrontere ham med det. Han var rigtig god til at bortforklare, så hun valgte at tro ham. Det har på ingen måde sat skår i vores venskab, tværtimod. Hun var virkelig glad for, at jeg fortalte det og håbede, jeg ville gøre det igen, hvis jeg så noget mere. Hun var bare alt for glad for ham til at ville opgive deres forhold.

De kommer ikke sammen længere.

Det er som andre i tråden også skriver:

Behandl andre som du selv gerne vil behandles.

jo sværrere bliver det for dig at få fortalt hende det.

Også fordi hun måske vil spørge hvorfor du først fortæller det så længe efter.

Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre,

det er du den eneste der kan beslutte.

Men jeg vil råde dig til at gøre det du håber andre vil gøre,

hvis det drejede sig om dig, og din kæreste.

Personligt tror jeg at jeg ville konfrontere ham,

at han er beruset er en rigtig lam undskyldning,
som jeg ikke ville kunne bruge til en s***, og jeg tvivler på hans kæreste kan.

Men konfronter ham, og giv ham x antal dage til selv at stå til bekendelse, og gør han det IKKE, så fortæl ham at du ikke vil bære hans hemmelighed, da du er en ven af hans kæreste.

Jeg ville blive mere såret hvis andre gik rundt og vidste jeg blev holdt for nar.

Så længe der ikke er børn osv i forholdet ville jeg ikke engang overveje det 2 gange tror jeg. Det forslag de andre giver med at give ham 1 uge til at fortælle det selv er super syntes jeg

... i situationen, hvor han observeres at være på gale veje, går hen og klapper ham på skulderen og siger:"Hallo min ven nu skal du vist følges hjem, inden du gør noget, du fortryder"

Når der åbenbart er flere vidner til situationen, hvorfor gør man det så ikke??

Milla det er slet ikke noget angreb på dig, jeg forstår godt du er i tvivl om, hvordan sagen skal klares.

Jeg har heller ikke den store forkromede universalløsning.

Jeg kan bare ikke lade være med at undre mig sådan generelt, hvorfor forsøger man ikke at afværge utroskaben, hvis personen er fuld og dum??

Er det ikke det, man har venner til, altså at hjælpe én når man slet ikke har styr på sig selv??

Det burde ikke være værre, end at gå bagefter med kvaler over hvordan eller om man skal fortælle det

Mvh. Lisbeth

Det rager kort sagt ikke dig.

Leif

Sikke en kattepine!

Jeg taler af erfaring, men du skal blot være forberedt på, at der er en lille risiko for, at din veninde ikke tror på dig, og synes du er "et dumt svin" for at prøve at skabe splid mellem hende og kæresten. Hun stoler jo på ham, så du har nok misforstået noget...

Det har JEG nemlig været ude for. Nu drejede det sig ikke om decideret utroskab, men om min bedste venindes kæreste der til en fest gik og tog på mig i smug...

Men pointen er den samme. Så vær forberedt på, at hun ikke tror dig (eller ikke VIL tro dig?) og at det måske kan skade JERES forhold. Tror dog personligt at jeg melder mig i flokken hos dem der VILLE fortælle det. Bare hav det i tankerne.

Om jeg selv ville have det af vide, hvis det var min mand? Både ha og nej! Hvis det var en engangsfornøjelse (første og forhåbentlig sidste gang), så ville jeg hellere være fri for at vide det. Jeg tror på at vi alle kan fejle i et svagt øjeblik, men jeg tror ikke jeg kunne tilgive det og stole på ham igen. Hvis det derfor var "en smutter" ville jeg hellere fortsætte i uvidenhed. Har selv en enkelt gang lavet "en smutter" og jeg havde det SÅ dårligt med det, og kunne ikke finde på det igen. Skulle sådan et øjebliks dumhed ødelægge et helt forhold? Ikke i min verden i hvert fald (nu får jeg nok høvl!)

MEN, hvis det var noget der gentog sig (både med samme og/eller andre partnere), SÅ ville jeg vide det! Et enkelt fejltrin kan jeg leve med, men hvis det gentager sig, er det fordi man har taget stilling til at det er okay at være sin partner utro - OG DET ER DET IKKE...

Håber det hjalp lidt?

... hvis det var dig selv, der var i situationen og det var din evt. kone eller kæreste, der helt åbenlyst havde gang i en hel del med en anden mand??

Med mindre i har et forhold hvor alt udenoms er tilladt.

Mvh. Lisbeth

synes du skal sige at enten fortæller han det selv, eller også så gør du...

For alle jeres gode - omend meget forskellige svar...

Uha - endnu har jeg ikke besluttet hvad jeg gør.

Lisbeth- du har fuldstændig ret - hvorfor gør man ikke noget i situationen. Jeg kan bare desværre ikke selv give et svar på hvorfor jeg ikke trådte i karakter overfor ham - måske fordi jeg er lidt en tøffelhelt der ikke er glad for konfrontationer...?

Men tak for svarene - nu må jeg bryde hovedet lidt mere før jeg tager en beslutning...

Milla

for et år siden. Han var så hend eutro GENTAGNE GANGE. Han er min kærestes bedste kammerat (siden de var 4 år) og jeg var så efterhånde blevet en nær veninde af hende.

Jeg havde længe set på det fra sidelinien, men dte der fik bægeret til at flyde over var, at hun en dag sagde til mig at hun ikke kunne klare mere og ville til lægen og have lykkepiller da han hele tiden beskyldte hend efor at være utro +andet -hvilken hun bestemt ikke var...

Om aften, til den dag hun havde talt om lykkepillerne, var vi til en fest hos dem og lige pludselig kom hun ud i køkkenet og spurgte mig direkte om han var hende utro. Jeg sagde, at det måtte hun hellere tale med ham om.

Det korte af det lange var, at han flegnede helt ud på mig og to fyre måtte holde ham og den dag i dag påstår han at jeg lyver -han har aldrig indrømmet noget. Den dag i dag tror hun på ham! Dette til trods for at samtlige venner, hans storebror +lillesøster og hans FORÆLDRE havde set ham være utro.

Før havde jeg/vi et nært forhold til dem begge, men det er ødelagt nu. De er stadig en del af vennekredsen

Om jeg har fortrudt -tja... egentlig ikke..

Ville ikke have sagt noget, hvis det var en engangs-dummert