forstår godt du sagde det! det er så forstrrende når folk snakker, og hold da op en træls gruppe at de ikke kan finde ud at støtte dig

var godt nok blevet ked af det hvis det var mig der sådan blev holdt udenfor:(,,,

kan du ikk snakke med din lære om det??

i øvrigt hva var karakteren??

Det er da hende, der mangler situationsfornemmelse, når hun sidder og forstyrrer under Jeres fremlæggelse. Jeres lærer skulle have grebet ind. Til en rigtig eksamen var det ikke gået.

Folk er nogen gange feje, og tør ikke sige fra, men nøjes med at mumle og være sure i grupper. Det er åbenbart nemmere end at sige fra.

Jeg ville ikke spilde mere krudt på X, det er hun ikke værd.

Du har ikke mulighed for evt at skifte klasse? Det kunne være en løsning.

Fik 8.

Har snakket med lærere - og studievejleder - men de er ikke til meget hjælp - de siger alle at det bare er mig der analyserer for meget - og at jeg tager tingene for personligt - men nu er jeg blevet mobbet / holdt udenfor siden 6 og uanset hvad så er jeg altså ekstra følsom på det punkt - det ved jeg også godt - men hvorfor kan folk ik tage lidt hensyn til det?

Går i 2. g - de andre sproglige er meget godt tømret sammen - og det andet gym har allerede taget en fra vores klasse til næste år så det er heller ikke en mulighed - så jeg skal på en eller anden led lære at tackle klassen det nsæte års tid...

Argh! Sådan en kælling!
Undskyld, men det synes jeg sgu at hun er

Det var HENDE der var unfair. Hun "ødelagde" jeres fremlæggelse og det var godt at du sagde til hende, at I var trætte af det
Hun har ingen ret til at lukke sådan noget mundlort ud bagefter
Synes heller ikke de andre kan være det bekendt, ikke at bakke dig op i det du sagde. Det var f*ndme for svagt

Det er synd for dem der bliver holdt udenfor, men tror ikke man kan gøre så meget ved det
Jeg kender det godt selv - men jeg stikker næsen i sky og går min vej
Hvis folk ikke vil være sammen med mig, så kan det da også bare være lige meget. Så er jeg bare sammen med mig selv, det er da også godt nok
Nu skal det lige siges at jeg er rimelig asocial og ikke sætter andres selskab ret højt, så jeg kan ikke mobbes eller holdes udenfor - jeg går frivilligt

Men få givet den ko, det skider hun fortjener og luk ørerne for deres bavl. De er sgu ikke værd at spilde tid på

MVH Rikke - som skal lære at lade være med at bande så meget

det er måske let at sige for en som ikke er specielt social... men jeg har meget svært ved at gå rundt dag ind og dag ud uden nogen at snakke med - nogen at gå til når jeg er ked.

Jeg HAR venner - men de bor langt væk alle sammen - jeg elsker dem og ville ikke bytte - jeg ved de ville hjælpe og det gør de - men nogengange er et knus en million gang mere værd en to timer i telefonen!!

Ja, jeg ved det godt
Men folk som ikke vil være sammen med en, er bare ikke værd at bruge tid på.
Man kan ikke blive venner med nogen, som ikke vil være venner

Og selvom man er meget asocial som mig, så har man også brug for en at dele sine tanker med, og blive ensom engang imellem

Hejsa

for det første vil jeg give dig den her; på begge hænder(+fødder).

Fordi DU turde og stå op og sige noget til hende. Folk er altid overmodige i grupper, og kan sagtens fyre en masse ting af. Men når det så kommer til virkeligen...jaeh så kan de pludseligt blive ret små i det. Jeg syntes det er modigt gjort.

men på den anden side, så kan det også være at du satte hende i et uheldigt lys, ved at pege hende ud foran klasse. Hvis hun så har en masse på "sin side", så kommer man ret hurtigt til at føle sig udenfor. Så hun føler helt sikkert, at du har gjort hende til grin foran hele klassen.

Men det er så her hun opfører sig umodent, ved ikke at bide det i sig også sige: jamen jeg burde have holdt min &#%"¤ og i det hele taget at have begyndt at knævre inden midt i jeres fremlæggelse.

Problemet er som regel, at hvis man føler sig udenfor i 6.kl også går på gymnasium med de samme. Så har man en tendens til at blive fastlås i en rolle/person, man helst ikke vil være.

Jeg vil da også sige, jeg ikke var miss popular i folkeskolen og følte mig til tider udenfor. Så begyndte jeg i 10'eren sammen med de andre fra den gamle klasse+alle andre i den alder fra hele kommunen, selvom det var et helt nyt initiativ...så var det akkurat det samme, hvis ikke værre.

Min kur mod det, var at flytte fra byen...det hjalp skal jeg hilse og sige.

Men mit råd til dig er; skid på dem! (pardon my franche) og tænk på at der ikke er ret længe til, at så er du student, også slipper du forhåbentligt for at se på de hængehoveder.

kender det lidt for godt... i et fag på handelskolen, afsætning, har ve lavet ret mange projekter der skulle fremlægges, og hver gang jeg og min veninde har været oppe og fremlægge er der en tøs som ikke fatter faget selv der hver gang har skullet kommenterer hvad vi har sagt og mene noget andet, selvom hun ikke har ret... ved ikke om det er for at stille os i et dårligt lys hos læreren

MissFejrskov

Ja - det ved jeg godt - det er bare vildt hårdt

theluny

Tak for støtten!!

Som jeg også skrev så ved jeg at jeg nok sagde det lidt for hårdt - men havde min gruppe støttet op om mig tror jeg ikke det havde lydt så hårdt - så havde hun måske lyttet fordi vi var flere :S

Faktisk er ingen af dem der holdt mig udenfor dengang i min klasse idag - problemet er at jeg er meget ustabil psykisk - at jeg ikke kan være med til fester og drikke da jeg ik kan tåle det - at jeg ikke formår at få spurgt om jeg må komme med - at jeg ikke har en som kan skubbe mig lidt - at jjeg ikke har en jeg er helt tryg ved - osv.

jeg flytter til århus efter 3.g - og HÅBER at det bliviver bedre der!!!

Jaeh, det var da en værre kælling.

Jeg synes heller ikke du skal bruge mere tid på sådan en gås!

Jeg ved selv hvor ondt det gør, men man er bare nødt til, at tænke at det er HENDE den er gal med! (Og de andre svagpissere i din gruppe!!)

Jeg synes ikke du skal være ked af det, det er da dem der er noget galt med når de holder dig udenfor. Det er godt nok noget fis. Du er meget bedre værd end det!

Også ville jeg bare sige til dig, at JEG synes du er rigtig flink og nem at snakke med Jeg er glad for vi snakker sammen indimellem, du er én af de få der tager sig tid til, at læse hvad andre skriver

Bliv ved med, at være den du er. Når du kommer i de rigtiges selskab skal det nok blive bedre, der er helt sikkert ikke noget i vejen med dig!

Op med humøret også selv om det er svært.

Du er den sejeste af dig, x og resten af din gruppe. Fordi du tør sige noget og konfrontere hende med det foran hele din klasse. Det tør åbenbart hverken resten af din gruppe eller hende, hun er nød til at skrive en besked til dig...

Selv om du ikke har mulighed for at skifte klasse og du ikke har det særlig nemt i forvejen er jeg sikker på at du er sej og stærk nok til at holde ud endnu et år.

så op med humøret du er en sej tøs.

tak for jeres støtte!!

Malle:

Jeg ved selv hvor svært livet kan være - det mindste man kan gøre ved folk der selv har det svært er at lytte - ved hvor meget det betyder - at nogen vil lytte - give lidt råd og støtte - selvom man måske ikke kan hjælpe.

Jeg er en meget stærl person på nogle områder - jeg holder på hvem jeg er - hvor jeg kommer fra - hvordan mit liv er - men små ting kan vælte mig - små ting som ikke burde vælte mig - men ligemeget hvad laver jeg ikke om på mig selv - jeg er den jeg er - og det er jeg fordi jeg har nogle ting med i bagagen som andre ikke har - lissom de har noget med sig som jeg ikke har - og det skal der efter min mening være plads til!!!

helle C

Tak - det sagde min mor også - det er sku bare hårdt at være den som skal være sej og sige tingene - dem der siger tingene er aldrig vellidt

... ... for din måde at stå frem helt alene og sige den gimpe nogle sandheder.

Det er hende, der har et alvorligt problem med sin opførsel, det er da ikke dig !!!

Man skal ikke ligge sig på knæ og fedte sig til at "komme ind i varmen", det holder ikke i længden og man ender også med at blive led ved sig selv.

Mvh. Lisbeth

Jeg har prøvet noget lignende, det er bare for vildt ubehageligt! Kan sagtens sætte mig ind i dine følelser! Her er hvad der skete for mig:

Det var for et års tid siden (lidt mere) jeg var til fest ved en klassekammerat. Jeg havde aftalt med to veninder at de kunne overnatte hos mig bagefter. I løbet af aftenen blev min ene veninde så enormt irriterende, spillede fuld uden at være det og téede sig latterligt og umodent, i sit forsøg på at score fyre.

Jeg snakkede med min anden veninde om det, fordi jeg var sur over det, og havde fortrudt at have givet hende lov til at sove hos mig! Min anden veninde var fuldstændig enig!
Da vi så skulle cykle hjem til mig bagefter spillede min veninde STADIG fuld da vi cyklede forbi nogle MEGET ældre fyre! Hun skreg bare "Hej med jer" og stoppede cyklen osv. (det skal lige siges at de var 10+ år ældre end os og de var selv fulde så jeg var ikke tryg ved situationen)
Og jeg sagde bare at nu skulle vi altså hjem!
Dagen efter snakkede jeg så med min anden veninde der var lige så irriteret over hvad der var sket som jeg var.
Så skrev jeg til min veninde og sagde på en flink måde at det altså ikke var så heldigt det hun havde lavet aftenen før og at det helst ikke skulle gentage sig...
Det blev hun åbenbart VILDT fornærmet over og skrev til min anden veninde... men UHA nej, det var hun da overhovedet ikke enig i, det havde hun aldrig sagt osv... Og så var jeg bare pludselig stemplet som løgner! Det værste var at jeg fik den her kommentar i hovedet:
Du synes vel bare hun tog for meget af den opmærksomhed du selv ville have!"

GAL jeg var skuffet og sur!!

tusind tak - dejligt at høre at flere af jer synes at jeg gjorde det rigtige - jeg er ked af at jeg sårede hende med det jeg sagde - men synes bare at hun skulle vide hvad vi mente (selvom om gruppen hopppede af)

At hun laver sådan et nummer senere har jeg ingen respekt for - det er barnligt - men alligevel utrolig sårende - lidt ligesom at side i klassen alene - der komme en ind - roder i sione ting - går - og altd et uden at sige et ord - de der "usgate" ting er ofte dem der sårer mest!!

Det er også ladt at gøre!!

Nogle mennesker vil åbenbart give alle ret - også selvom de så siger sig selv imod - det er lamt

Er der nogle der måske har nogle ideer / redskaber til hvordan jeg skal tackle min klasse?

Synes det er hårdt at gå i skole når man altid sidder alene og glor...

Har nu læst hele tråden, og kan læse forstå du meget ensom.

Kender det, gennemgik det fra 1 til 10 klasse.. Det aldrig nemt, og der er meget smerte man må bide i sig.

Kan ikke sige hvordan du skal takle problemerne med din klasse, men har du ikke nogle du kan snakke med, om det (tæt på) Som kan give dig de knus, som du behøver? Jeg tror måske, du skulle prøve at gå til en ny sport eller tage en kursus?! Så kan du møde nye mennesker på den måde.

Det hjælper altid, at komme ud blandt andere! Det gør en mere åben. Hvis du har brug for at snakke, ja så kan du bare skrive.

desværre har jeg ingen i min by - jeg har vistnok skrevet tidligere at jeg har veninder spredt rundt i hele danmark - og det er svært at få et knus der bor i den anden ende af landet.

Har lige meldt mig ind SFU og håber at få nogle kontaker derigennem.

Vil gerne være åben - men er simpelthen så bange for afslag (hvilket bunder i at jeg er adopteret og det svigt sidder dybt i mig - jeg ved det og arbejder med det)

Tak for støtten

Hej igen

Ja ved det kan være svært at komme til andre, men prøv, du kan altid starte med et hej, og måske føre det til en samtale! Tænk på der er kun et år tilbage, og så golder du og bliver student.. Til den tid vil du være stolt af dig selv over at du klarede det.

Du har heller ikke noget familie i nærheden af dig?

Ellers skal du få et stort kram fra mig

"venner" er, og det er bestemt ikke dem som du går i skole med.

For det her var et rigtig beskidt nummer over for dig.

Først! deltager du ikke i de andres sammenhold, men du er god nok til at stå frem og sige noget til nogen, som andre ikke havde mod til, og hvorfor?

Andet! at den gruppe du så er med i, svigter dig på sådan en beskidt måde, kalder jeg bagvaskelse, og de er simpelhen ikke værd at have med at gøre genrelt.

Jeg forstår godt din ensomhed på stedet. Har selv følt noget ligene. Og har ligesom dig, passet mig selv det meste af min skoletid.

Heldigvis for mig havde jeg min hest/heste, og et fritids arbejde, hvor jeg kom i kontakt med folk, og så stort på, - med blødene hjerte, at jeg ikke var en del af klasselivet, men det har jeg nu aldrig været på nogle af de skoler jeg har været på.

Dels er jeg følsom, dels er jeg stædig, for jeg vil ikke bare føje mig for andre og feje efter deres koste, for det er et "venskab" ikke værd i længden, og det har givet knubs, men også en modenhed der gør at jeg kan klarer mig uden en støttegruppe, heldigvis for det, for det får man brug for senere. Samt det har givet mig nogle få, men sande venner som betyder meget for mig.

Venner via nettet, HN feks. kan være en fordel, selvom de ikke er lige i nærheden, så er de der alligevel rundt om hjørnet. HUSK DET!!

mvh
LGI

Ane :

Ja - kan altid starte med et hej - men når jeg har gjort det i mange måneder uden resultat gider jeg ikk det mere.

Jeg er en åben type - en type der gerne snakker med folk - gerne vil være med - jeg trækker mig ikke ud - jo - nu gør jeg måske - men som udgangspunkt gør jeg ikke - men det hjælper åbenbart ikke - men du har ret - om et år vil jeg komme ud af gymnasiet - men et snit jeg kan være stolt af - og jeg kan være stolt af at ha' gennemført det - selvom det har været svært! Og uanset hvad så stopper jeg ikke! Jeg bøjer mig ikke for andre.

LGI

Ja - det var et rigtig ondt gjkort af gruppen - men sådan er livet jo - jeg blev ked af det - fandme ja - men de skal ikke ha mig ned med nakken - jeg er stædig som et æsel - og jo mere de holder migudenfor des mere holder jeg på at vil gennemføre de tre år og stå og se tilbage og sige fandme om - jeg klarede det!!

Men bag facaden er jeg en lille pige der bare gerne vil accepteres ...

alle vil accepteres, men vil folk ikke så vil de ikke.

har selv været det i gennem at blive holdt udenfor, har faktisk ikke prøvet andet.

men nu lader jeg mig ikke slå ud når jeg oplever det, men siger til mig selv det er dem der er noget galt med, når de ikke kan se hvilken personlighed de går glip af at kende når de ikke vil kendes ved mig.

det har rent faktisk hjulpet nu kan jeg snakke med de fleste af dem (der er nogle jeg selv har vagt fra som jeg ikke snakker med)

det lyder måske selv glad, men så kan folk mærke man er glad for sig selv og derved taler de mere til en.

så prøv at sige til dig selv; jeg er god nok det er dem der midster ved ikke at ville tale med mig.

bare et råd.

hilsen laica

Ja det er rigtigt.

Jeg ved godt at det er det der skal til - men det er fandme svært når man ikke har bare en - en person - som kan støtte. Havde jeg det ville det nok være noget lettere.

Jeg er åbenbart ikke så stærk som dig

Nu har du jo ikke så lang tid igen i gym, men jeg kan give dig to (meget forskellige) løsningsforslag.

Det ene indebærer lidt forhistorie:

Da vi startede i gym, var der en pige, som hurtigt blev kendt som klassens "know it all" (den der type, der var 10 sider foran alle os andre, selv før vi overhovedet havde lært noget!). Hun irriterede stort set alle; og blev hurtigt upopulær.

Men fordi hun var en viljestærk og åben pige, så bad hun en dag om de sidste 5 minutter af en blok, hvor alle var samlet. Der forklarede hun så, at hun følte sig udenfor, og at hun højst sandsynligt havde meget mere at byde på, end vi troede.

Hun blev nærmest klassens darling. Og en af mine to bedste veninder i klassen. Så hvis du tror, det har noget formål; så er ærlighed og åbenhed nok et af de allerbedste virkemidler.

Personligt kunne jeg aldrig benytte den metode. Jeg afskyede min klasse nærmest fra den første uge. Min storebror gav mig følgende råd: "Det er kun få år - og så behøver du ALDRIG (!) snakke med dem igen. Pas din egen skole og vær der for dig."

Det råd vil jeg dog ikke anbefale, hvis du ikke kan lide at være klassens absolutte outsider. Selvom jeg bestemt ikke havde noget imod det. Jeg kunne snakke med alle, og var vist de fleste drenges lillesøster. Jeg var bestemt udenfor; men jeg fik lov at passe mig selv.

Så i bund og grund var det nok egentlig en temmelig fed klasse, jeg gik i.

-+- Zip.

det første forslag ville ikke du - gjorde jeg et halvt år inde i 1.g - og tja - resultatet udeblev altså

Det med bare at acceptere at tingene er som de er sådan set det jeg gør nu - accepterer at jeg bar ikk bliver den der har en masse veninder - og det fungerer da også fint nok i perioder. Men andre gange er det hårdt at få af vide at der har været fest og man ikke er inviteret med og sådan noget.

Jeg har det ok - i perioder.

I andre ønsker jeg mig laaangt væk...

... lever du op til den?

For hvis du gør, har du i hvert fald ikke lukket af over for de andre.

Man kan ikke tvinge andre til at blive veninde med én, det er umuligt, men er du åben og positiv, så har du de bedste kort på hånden.

Jeg tror rigtigt mange, har et ganske udemærket liv, uden at have en kreds af slyngveninder omkring sig hele tiden.

Mvh. Lisbeth

Ja - det synes jeg i hvert fald selv jeg gør.

Jeg synes selv jeg er åben og imødekommende overfor folk - prøver at snakke med dem og er interesseret - syne bare ikke det hjælper så tit

Hmm - jeg ønsker ikke en hel flok omkring mig - ønsker bare nogle stykker at snakke med så jeg ikke sidder alene 95% af tiden i skolen - det med at ha' en masse veninder er ik mig.

Jeg ville bare gerne ha' nogle her i byen...

Jeg kan ikke lade være med at drage paraller til det "virkelige liv - dersværre er det sådan, også når man er på arbejdsmarkedet, at folk altid vil en masse når man snakker om det, men når så tingene skal til at leves ud - som i jeres tilfælde, hvor I er enige om at sige det til X - så bakker folk ud! Hader det selv, men har lært at man skal i disse situationer kun regne med sig selv, og derfor også kun snakke for sig selv og ikke hele gruppen - desværre!

Nu ved jeg jo ikke hvilken klasse du går i, men jeg vil opfordre dig til at tage 1 eller 2 år på efterskole - her er det tilladt at "analysere" over tingene, og alle er en del af teamet.

Jeg synes måden dine lærer og studievejleder har rådet dig er helt til hundene - de skulle jo lytte til dig, som deres fornemmeste opgave og så råde dig til det de synes er det bedste, ikke nedgøre hvad du føler og hvordan du oplever tingene.

Held og lykke herfra

Christina

meget svært det ved jeg gik også og var længe om at komme til det punkt, men jeg syntes også de i din klasse er nogle kujoner.

men glem pigen hun er ikke mere vær, du er mere vær end hende så glem hende

men kæmp vidre så går det.

du har klaret det så flot endtil nu

hilsen laica

Chistina

Jeg går i 2.g så efterskole er udelukket - gik jeg også på i 10...

Jeg ved at det er sådan virkeligheden er og jeg må vænne mig til det - men det er stadigvæk skide trælst!!

Jeg kæmper videre - uanset hvad så skal jeg nok klare det - og om 10 år er det mig der har et super liv mens de ikke har noget - det overbeviser jeg mig selv om hver gang de er dumme - for hvis de ikke kan finde ud at behandle folk ordentligt kommer de aldrig videre - det er min filosofi - ved det er galvondt - men det holder mig oppe

Har prøvet noget lignende.

I starten på HHX var det bare rigtig rart og jeg talte med alle. Så en dag flyttede min veninde til Jylland og jeg blev meget ked af det. Ingen spurgte hvad der var galt - jeg var bare lige pludselig en mokke og blev kaldt hesten, fordi jeg gik meget op i min ridning (talte dog aldrig om heste i skolen).

en dag skulle vi lave historie projekt og jeg skrev og skrev imens de 4 andre i gruppen bare sad og hygge snakkede. da vi kom tilbage til klassen - spurgte læreren om vi havde lavet noget - han vidste godt de andre var lidt sløve i det. Ja sagde de og jeg svarede ja det har jeg. de svarede så: du har det så hårdt!

Dagen kom og vi skulle fremlægge. Vi havde delt emnet op. jeg startede og da jeg var færdig var det næstes tur. Men hun vidste ikke noget om emnet og heller ikke de andre. Resultatet var at jeg fremlagde det hele alene. Læreren rundede så af med at sige: Gi' en hånd til Bodil.

I midten af 3 år kunne jeg ikke mere (mine karaktere faldt drastisk), plus en anden fra klassen, som jeg var begyndt at tale med igen. Så vi besluttede os for at stoppe. Det gjorde vi og gik et ½ år på teknisk. Her fandt jeg ud af, at det ikke var mig den var galt med. Derefter startede jeg forfra på 3 år på en anden skole, hvor jeg havde det perfekt og steg i karaktere.

Jeg ved ikke rigtig hvad du kan bruge min historie til, andet end jeg ved hvor hårdt det er at holde ud.. jeg prøvede i 1 ½ år og gik psykisk ned. Følte nærmest at jeg havde paranoia.

Jeg synes det er synd at det skulle gå sådan for dig.

Jeg selv er utrolig bange for at gå psykisk ned - det vil jeg ikke - jeg vil klare dette og så kunne kigge tilbage og sige at jeg klarede det !!! INGEN skal ødelægge min uddanelse !!