ikke din mor kan forstå dig...og jeg syntes du skal sige det som du lige har skrevet, det kan jo være i finder en god løsning til det hele/ din fremtid. Det du skriver er røregene og jeg håber de forstår...sig det som du har det. ja jeg kender det med at man ikke ture sige det, men det kan jo være du gør dem ked, hvis du ikke siger noger. Det problem havde jeg også og 10 år efter har vi problemerne...du er så sej hvis du siger det og jeg vil vrikelig ønske at du får luftet ud på en god måde...der kan jo komme problemer bagefter som er meget stører???jeg tager hatten af hvis du fortæller hvordan du har det..pøjpøj.

Hej Donnika

Tak for dine ord. Det lettede lige lidt i mig da jeg læste det. Jeg ved ikke om jeg tør. Hun bliver ved med at snakke om at vi skal ned og kigge på skolen og finde en nternational skole til mig, men jeg sidder bare og tænker "nej nej nej nej"...

Men tak

Slande

Jamen det her er da enormt synd for dig!

Syntes virkelig at du skal fortælle din mor hvordan du har det, men prøv stadig at undersøg det lidt nærmere.

For det første skal du gøre din mor 100% klar over hvordan du har det, og så syntes jeg at du skal prøve at snuse lidt til hvordan dit liv måske kan blive. Hvem ved? Måske opdager du at det bare er det bedste der er sket i dit liv...

Men snak med din mor først og fremmest. Det virker lidt til at hun tror at du glæder dig lige så meget som hun gør.

Du skal tænke på dig selv. Du må ikke gå og have det så dårligt at du bliver nedbrudt over det.

fortæl det du brænder inde med, uanset om du rejset eller ej for din mor aner jo ikke, du har det sådanne og vil aldrig kunne forstå dig vis du ikke siger noget...prøv at snak med dig selv ...og sig nogle ting om det her og så planlækker du vá du evt vil sige, så siger du ikke siger noget "forkert" og du bliver 100% glad for det, jeg så sikker.

Din mor aner jo intet om hvordan du har det inden i..men sig det. Det betyder måske ikke, at du ikke vil af sted..men bare vil lufte ud så kan det jo være din mor er obs fremover på dig og spøgre til dine føgelser eller tanker...Jeg har en søn på 9 og skulle han et stæd hend ...være ked over det og ture ikke sige det...ringer og græder ...fortælder det først bagefter ...at han ikke ville...Så ville jeg blive så ked over,at han ikke havde sagt noget om det og jeg ville aldreg blive sur på ham for vi er ikke ens og jeg ville aldrig tvinge min søn afsted...tangen om han vil være ked vær dag gør mig ked...prøv at planlække noget som du evt kunne sige..i finder måske en kanon løsning?