Din tidligere hest kan jo sagtens have det godt men alligevel genkende dig.

Jeg tror at det er lyden og tonefaldet i din stemme,som hun kan genkende.

Hej,

Jeg kan fortælle dig en sjov historie som viser hvor godt de kære dyr husker.

Min gamle hoppe rykkede jeg til et stort ridecenter i nærheden efter at hun havde stået hjemme i et par år. På det ridecenter står der en kæmpe stor oldenborger vallak, som hun kommer til at dele fold med og de to er fra dag 1. super venner, noget der er en sjældenhed da hun ikke er så begejstret for andre heste.

Efter et stykke tid får jeg snakket med vallakkens ejer og det viser sig at han er avlet og har gået de første mange år i den stald hvor jeg købte min hoppe, så de var altså gamle fold flok venner. Og det var 5 år tidligere.

Så heste husker rigtig godt, både godt og skidt

som med mennekser er jeg dog sikker på at hun har plads til både dig og sin nye ejer i sit hjerte

Ovenstående historie er forøvrigt også grunden til at jeg ikke kan forstå at folk flytter rundt på deres heste for et godt ord, tænk hvis det havde været dem selv der skulle skifte bolig og arbejdsplads så tit? Sikke en stress faktor det må være.

Mvh.

Trine

jeg havde også halvpart i mange år i en hest på en rideskole

som gik fallit. hestene blev solgt rundt og min endte på en anden rideskole hvor jeg også besøgte ham på folden

Jeg oplevede også at han som den eneste reagerede langt væk på folden når jeg kaldte..

Derfor købte jeg ham også da hamn endelig blev til salg...

Men tænker også nogengange på om ens hest "føler noget"

for en ?? ved det ikke

Heste kan godt genkende tidligere ejer, sådan en historie har jeg også.

Min mor havde engang en DV vallak, kan ikke huske hvor ung han var da hun begyndte at ride ham og det, men meget ung, mener vist han var 4 - 5 år eller sådan noget.

Han var også den første af hestene, min mor hev mig med ned til, da jeg stadig lå i hendes mave og ja da jeg blev født og da jeg lærte at ride på shetlænderen der stod samme sted, så jeg jo også min mor ride på denne her DV vallak.

Han var 10 eller 12 år, da min mor og rigtige ejer blev enig om at han skulle væk. Han kunne meget, men min mor så sig ikke i stand til at ride ham mere, da han var den hest der fik ødelagt min mors hånd, og han var altså en af de heste der skal vide hvem der bestemmer på den humane måde, ellers tog han vitterligt magten fra en. Og da den rigtige ejer ikke kunne ride ham, kom ham væk, og endte på rideskole, hvor han blev "redet" så meget ned at han mistede sin fyrrige og dejlige gnist i sine øjne.

Lever han i dag, så er han i hvert fald 24 år. Så ham sidst for snart 4 år siden.

På de år min mor ikke red ham og gik uden hest, har kun kun besøgt ham få gange på de ca. 12 år.

Men hver gang hun trådte ind i stalden og bare gik eller sagde stille noget til en af os, så var der ALTID en brummen i stalden. Ikke fra de andre heste, men fra netop HAM.

Han havde jo været vant til min mor, den måde hun gik på, hendes måde at snakke på og det, han kendte hver en del af hende, og kunne kende hende, selv alle de år efter. Og lever han stadig og min mor gik ned i stalden, tør jeg vædde på, at han stadig vil kunne genkende hende.

Hilsen Dorthe

Hejse

Vi besøgte for første gang, min "gamle" old/fuld vallak i lørdags.

Solgte ham som 4½ års, og han er i dag 9 år gammel.

Har ikke rigtig ville besøge ham, da jeg savnede ham over alle grænser, men snakkede med køber i fredags, og vi aftale vi skulle besøge ham lørdag.

Spændt var jeg på om jeg kunne genkende ham, og selvfølgelig kunne jeg det på lang afstand.

Og sørme om ikke han kom hen til mig som den første, til trods for hans ejer/køber gik ved siden af mig.

Hun sagde også straks man skulle tro han kunne kende mig igen, siden han valgte mig først, og blev hos mig indtil jeg gik væk.

Men det var dejligt at se han trivedes, og får jeg lyst til at se ham igen, skulle jeg bare ringe.

Så jeg er overbevist om han kunne kende mig, selv efter 4½ år.

Mvh

Janni

Jeg havde på et tidspunkt en hest på prøve. Den var væk hjemmefra i ca 3-4 måneder mener jeg, hvor vi samtidigt tilred den. Vi ville have købt den direkte fra avleren, da vi har en hest fra samme avler som vi er meget glade for. Vi endte med at køre hesten tilbage til dens avlere, som var en pænt lang tur. Men det absolut første den gjorde da vi kørte ind på gårdpladsen og svinelugten (de avler også svin) kom ind i næsen på en vrinskede den højt og det kunne mærkes i bilen selvom vi kørte på brosten. Det var helt tydeligt, også da vi tog den ud, at den var glad og den vidste hvor den var.