Datteren og jeg, skulle ud på en dejlig aftentur til stranden.
Jeg står inde i boksen og ordner hest, og hun står uden for,ved bommen som vanlig, alt hersker fred og idyl.
Pludselig høre jeg, der er vild panik, og en grædende datter.Inden jeg når ud, er det værst tænkelige sket. Hesten er af ukendte årsager, gået i panik, fået trukket bommen op i 3 dele. De 3 dele hænger i træksnoren, og slår ind på det skræmte dyr, der prøver at flygte over havens indhegning på over 1 meter.
Det øverste bræt flækkes, og hesten galoperer i vild panik, samtidig med at, den får det ene slag efter det andet af resterne af bommen, som hænger i træksnoren.
Hesten forsvinder ned af en grusvej, og forsvinder bag nogle træer. Datteren løber alt det hun kan i samme retning.
Nu er panikken, nået til os. Bor 500m fra en større trafikeret vej. Det eneste jeg sanser, er at få åbnet til indhegningen, så hvis han kom tilbage, kunne løbe ind i sin boks. Derefter afsted i samme retning.
Pludselig står han bag ved møddingen, og stirre på mig, som om han spurgte, vil du ikke hjælpe mig.
Han er stadig meget nervøs, men føler sig helt tryg ved, at blive fanget.
Nu gik turen hjem, over marken. Puha han støtter på alle 4 ben.
Da vi kom hjem, blev han nøje undersøgt, men der er vist en der har holdt hånden over ham og os.
Der er mange rifter og små sår,men alt kunne klares med vask og pencillin pudder. Godt at stivkrampe vacc er passet.
Jeg tænker nok, der er hævelser og ømhed i morgen.
Sådan en oplevelse, kan da godt give en lidt urolig nattesøvn.
