Ak ja, jeg der troede, at det her år skulle være bedre end det forgangne, hvor vi mistede både vores hund og kat.

I dag måtte vi sige farvel til endnu et familiemedlem. Vores 1 år og 1 måned gamle hankat Hr. Bodil. Han gik med Benjamin ned for at hente post i postkassen og da Benjamin kom ind, holdte der en gul bil ude på vejen. Vi går ud, da vi skal lige til at køre i byen for at handle. Manden kalder på Benjamin og spørger om vi mangler en grå kat - han er kommet til at køre en ned

Vi har to grå katte, men jeg ser Frk. Frederik hoppe rundt på plænen, så jeg råber panisk "Er det Bodil???" hverken Benjamin eller min mor svarer, så jeg er godt klar over den er gal. En af dem svarer dog lidt tid efter og rigtigt nok. Det er min lille mis, som er blevet kørt ned.

Bodil blev født her i huset d. 20. april 2005 af vores vildkat og i løbet af sommeren besluttede vi at beholde ham og hans søster, som var de sidste to af missemors meget store kuld på 8 killinger.

Lille Bodil som sov i arm, som altid lå på skødet. Som var verdens bedste musefanger og bror - og verdens bedste kat for os.

Frygter hvordan Frk. Frederik tager, at miste sin bror - de to har altid rendt i hælene på hinanden.

Her er Bodil som killing

Og her er de forrige uge, ham og hans søster. Bodil er den helt grå der ligger forrest.

Han har heldigvis ikke lidt, og var "pæn" og lignede en der blot sov, men hold op hvor jeg savner ham. Han var den af vores tre katte, som jeg anså for "min" efter Olafs død havde ham her jo brug for mig og vi har været hjertevenner lige siden.

Livet er så uretfærdigt. Nu skal jeg have ringet og informeret katteregisteret om at han er død, så hans øretatovering kan blive slettet derinde,- eller meldt død.

Kære gud, lad os nu snart få fred i sindet, vi kan ikke blive ved på denne måde.

-Annette