Du skal have noget hjælp af en god part/ride/hestehjælper. Det har jeg nemlig!! Og det hjælper !!

Jeg var også havnet i en situation, hvor jeg for 1½ år siden købte ny hest, efter aflivning af min 18-årige vallak, som jeg havde haft i 13 år. DET var lidt af en omvæltning at få sådan en 7 års dreng hjem - på 1.75!! Han er en rar hest, men også nervøst anlagt. Også han kom voldsomt til skade i marts sidste år ved et spark og yderligere blev den dybe sene i bagbenet også smadret ved et spark, så ligesom hos dig, stod den på ridero, lille fold o.s.v.i næsten et år. Da han skulle genoptrænes (det er stået på et par gange) var jeg blevet temmelig utryg her til sidst. Jeg er lidt af en "forsigtigper" - og det bliver værre med alderen - og hesten led både af tidlig forårskuller samt lidt indebrændthed af al den "ro" !! Alt var farligt, når vi kom udenfor og jeg var hamrende nervøs, bare han gloede på noget, prustede o.s.v.

Jeg har så allieret med mig en dygtig og rimelig cool pige, hvor jeg har ham opstaldet. Hun startede med at ride ham i genoptræningsfasen, lære ham at få skyllet ben igen o.s.v. Og det har været rigtig godt for mig - psykisk - for hesten har faktisk opført sig rigtig godt - bortset fra et par episoder med lidt bukkespring og lidt nervøse reaktioner fra foskelligt i ridehuset - men intet slemt overhovedet. Hun har ladet ham glo på alt det farlige og behandlet med med overlegen ro.

Nu skal jeg selv i gang med ham og jeg glæder mig! Jeg har hele tiden holdt forbindelsen til ham ved at komme næsten dagligt til ham, muge, striglet, været der når han blev redet o.s.v.

Det kan godt være, at jeg får lidt sommerfugle i maven her i næste uge, når jeg begynder at ride ham igen, men det har været guld værd for mig at få den gode hjælp, jeg har!! Det er jo meget psykisk betinget - man er forhåndsnervøs, det smitter på hesten, der reagerer mere nervøst o.s.v. - og man får ikke gjort de ting med den, som er nødvendige. Det handler jo om at komme i gang. Det vil være fint for dig at ride din datters fjordhest, men det er forholdet mellem dig og DIN hest, der skal opbygges og du skal have opbygget din egen selvtillid. Når først din hest er i daglig ridning - genoptræning - vil det være lettere for dig at tage over efterhånden.

God vind og held og lykke

Sys

hej kamilla

jeg tror problemet er at efter han kom til skade og du er blevet utryg ved ham,efter han har væltet. så overfører du din egen nervøsitet til ham, derfor bliver han nemt forskrækket, for hestene reagerer utrolig meget på vores tilstand hvis vi har et godt forhold til dem.

kan give et par eks.

da jeg fik en depression holdt den ene af de heste jeg har og red mest dengang op med og spise mens jeg var syg og det var næsten ikk til og fede den op i dag hvor jeg har det godt har hesten taget på og er glad igen...

jeg tror din hest reagerer på dine følelser hvis du går med en evig frygt inden i gør du automatisk hesten nervøs...

for som du skriver reagerer de andre heste ikke

mit råd er få en person du er tryg ved og som er tryg ved heste til og hjælpe dig gå evt lange ture med ham og lad ham græsse og gå og slap af og hyg jer... strigl ham og prøv og slappe af og lad være og gå med en evig frygt tænk på om han nogensinde har gjordt noget med vilje for og skade dig...for de gange han er væltet har det jo været pga smerter og ikke had til dig...du behøver jo ikke ride ham før du er helt tryg igen det kommer der ikke noget godt ud af...

knus Tine

held og lykke

Nu har jeg læst dit indlæg igennem én gang til - og jeg forstår det som, at fordi hesten hurtigt bliver forskrækket, bliver du forskrækket and so on, and so on, og at I dermed er inde i en ond cirkel. Det er jo naturligt for en hest, der ikke har været brugt længe, at den lige skal "desensibiliseres" lidt

Det er en svær situation, men du skal IKKE opgive, men prøve at finde en hjælper. Jeg ved, jeg skrev det før oppe i mit indlæg, og havde håbet lidt flere ville svare dig. Men da jeg så inderligt godt kender den situation, du står i, vil jeg endnu engang opfordre dig til at få en aftale med en rytter, der tør og så efterhånden selv komme på banen og lad vær med at opgive. Er du glad for hesten, og gik det fint, før han blev skadet? Så vil det sikkert gøre det igen.

Du skriver du er glad for opstaldingsstedet, hvor du kan få lov at ride det DU gerne vil, uden at der var nogen, der så "skævt" til dig - så er jeg sikker på, du kan finde en, der kan forstå og hjælpe dig lidt ud af dit dilemma.

Sys

Mange medfølende og opmuntrende

Min hest har være skadet siden januar ...han plejer at være en rigtig cool hest, som stort set ikke reagere på noget.

De sidste gang jeg har være ude at gå med ham, han har kunne blive så forskrækket, selv over de mindste ting. ( begyndte først at gå med ham for en lille mdr siden )

Jeg tror bare det er fordi han ikke har oplevet noget længe, og bliver den "gamle" Ice igen, når vi for alvor kan komme igang igen.

Jeg synes bestemt ikke du skal give op, men gør som skrevet ovenover find en til at hjælpe dig, så skal det nok komme til at gå fint igen.

Held og lykke

Hej Kamilla,

Jeg var fornylig på et kursus, og på kurset var en ex-gardehusar, som nu arbejder på en højskole et sted på Midtsjælland. Han var ved at arrangere en ridelejr for "nervøse damer" og deres heste.

Lejren skulle foregå som et højskoleophold, hvor man enten kunne have egen hest med eller låne én. Det var meningen at man skulle have mulighed for at få hjælp til at overkomme sin angst - samtidig med at man fik kvalificeret rideundervisning, og nogle gode ture ud i terrænnet. Instruktøren er bemeldte gardehusar, som i over 10 år stod for rideundervisningen af de nye rekrutter. En meget pædagogisk mand

Hvis du kan bruge det til noget, kan jeg godt grave noget mere information frem. Det er jo ikke sikkert, det er noget for dig. Men måske var det et forsøg værd. Nogle gange bliver man mindre kyllingeagtig, når man er sammen med andre kyllinger, end når man omgåes en masse seje hestetøser.

Med venlig hilsen

Julie Taylor

Tusind tak for jeres søde svar.

Han har hele tiden været lidt af en kylling men slet ikke så slemt som nu. Inden skaden tænkte jeg at vi skulle nok finde ud af det når først vi lærte hinanden godt at kende. Men nu er det bare blevet så slemt.

Jeg er egentlig ikke bange for han gør mig noget. Jeg tror det er mere at jeg er bange for han kommer mere til skade.

han snubler på det dårlige ben og bare det at se på det, kan få mit hjerte til at galopere.

Jeg har aftalt med ejeren af stedet at når først han er kommet i form så rider hun ham et stykke tid.

Min dejlige datter prøver ihærdigt at få ham i form ved ridning og longering.

Så er det bare mig og mine dumme nerver der skal i orden.

Sådan et kursus kunne være spændende for mig, dog ikke hvis det kræver jeg skal være væk hjemmefra i mere end en dag ad gangen.

igen: tusind mange tak til jer alle

Kamilla

Jeg vil da meget gerne høre mere om den ridelejr

Rikke S.

vil jeg også gerne høre mere om... ss

Hygge

Sprit

Også mig ...

Hilsen

Zoffi

trækker lige tråden frem igen... ss. Har du gravet flere oplysninger frem... ss

Hygge

Sprit

Nej, det har jeg glemt. Men jeg skal nok lade være med at glemme det igen. Arrangøren lovede mig faktisk en pressemeddelelse, når de var klar med datoer, så hold også øje med nyhederne Det er et sted ude ved Skibby, så vidt jeg husker... jeg skal også nok skrive herinde.

Med venlig hilsen

Julie Taylor

Hygge

Sprit

lyder bestemt også som en god ting for mig...

Har ellers aldrig været en kylling og har bare hurtigt været i sadlen igen, hvis jeg havde været nede og snuse til ridebanen.

Men efter at min ellers så dejlige unghest, har fundet ud af at han kan lave kæmpe bukkespring både i trav og galop, og det så har kostet mig en hjernerystelse, forstuvet skulder samt 2 tænder, så må jeg altså indrømme, at jeg heller ikke er helt stolt ved at skulle i sadlen igen.

Så et sted med andre chickens, ville lige være noget for mig, så jeg holder øje med nyheder og tråden her...

Pernille

Øv, hvor træls. Der er ikke noget værre end den slags nerver. Kender det så udemærket. Min dejlige islænder-vallak er også så god som dagen er lang, men kan dog godt kigge lidt på tingene. Det er nu i mit hoved alle problemerne er.

I går var vi til undervisning et nyt sted for første gang, og der var jo andre heste og nye omgivelser. Han var meget rolig mens vi sadlede op, men da jeg sad på ham, var han så ivrig. En af de andre heste hoppede lidt rundt inde på midten inden rytteren kom op, og det var nok til at mine nerver kom i uorden. Jeg kunne jo straks forestille mig alt muligt, "tænk, hvis en af de andre faldt af, så ville min hest nok blive umulig og jeg vil helt sikkert også ryge af".

Et par dybe vejrtrækninger senere var roen genoprettet i mine nerver og resten af undervisningen gik - selvfølgelig - uden problemer.

Jeg vil anbefale dig at låne bogen Centreret Ridning af Sally Swift. Der er nogle gode teknikker til at få "styr" på tingene.

Held og lykke!

Hej Kamilla

Jeg kan tydeligt nikke genkendende til din situation... Det allerbedste råd jeg kan give dig, er et link til Ute Lehmann.

Hun er helt igennem fantastisk, og det du kan opnå med din hest på et af hendes kurser, er intet mindre end mirakuløst..

Jeg har part på en frieserblanding, en temmelig robust kæmpe på 1,70, som holdt utrolig meget af, at kanøfle os(ejeren og mig)

Vi har heller aldrig været den overmodige -her kommer jeg hest!-type.. Men han fik desværre en seneskade og måtte stå stille i et halv år.. efter dette halve år, kunne vi se at vi skulle til at starte helt forfra + en del oven i hatten..

Og når man føler at det er med livet som indsats nogle gange...

Anyway, den hest vi fik hjem fra kurset var en helt anden, from som et lam..

Nu er det pludselig igen blevet et fristed, hvor man kan koble af og lade op, og bare have det dejligt med hesten..

Jeg kan kun sige prøv det!! Det er alle pengene værd!!!

www.horseinharmony.dk/

mvh

Hej.

Jeg ville bare fortælle jer som har skrevet i tråden, at jeg har fået en meget sød og dygtig pige til at hjælpe mig.

Hun kender min hest i forvejen fra tidligere ejer og har redet den en del før.

Hun vil tage ham nogen gange om ugen, både med ridning men også opdragelse. De andre dage skal jeg så tage mig sammen til longering og en hel del nusse. Vi er allerede godt igang og jeg er optimist.

Han er lidt af en gadedreng(opførsel) og han snubler lidt på det "dårlige" ben, men jeg håber og tror det bliver bedre. Især nu hvor sådan en dygtig og sød rytter hjælper mig.

Glade hilsner fra Kamilla