Hvorfor man skal overtale nogen til noget .

I er voksene, I køber hus fælles går jeg ud fra ???

Du vil ha´ kat i jeres / dit liv ... Så køb dog en kat eller 2.

Men hvis han bliver syg af dem kan jeg da godt forstå at han ikke vil.

Jeg kan slet ikke forestille mig et liv sammen med en hvor jeg skal overtale personen om den slags ting.

Vi kan tale og vende om noget er en god ide, men overtale det gider jeg ikke , nogle gange infomere jeg faktisk kun

Ex. Jeg har fundet en hund i Vejle . Vi / jeg henter den på søndag , skal være der kl. 12.00vil du med ?

har heller ikke helt forstået poienten.

Selv når jeg "kommer til" at købe flere ponyer, bygger manden min bare en boks mere, mmm det er nok derfor jeg levede med gibs væge i 14 måneder, men vi fik da bygget 4 nye bokse

... så ikke, at man skal anskaffe sig kæledyr medmindre hele husstanden er med på idéen.

Jeg havde også et hyr med at overtale Jesper til at få kat, men det hjalp gevaldigt da vi pludselig havde mus i køkkenet. Så kunne han nemlig godt se pointen.

I dag har vi haft Saffi i godt 1½ år, og hun er blevet Jespers kat

Og det var en god investering - hun tog blandt andet to rotter her tidligere på året. Lille dræbermis

... Man ikke bare køber/anskaffer sig et dyr uden at være enige!!

Nu handler det jo heller ikke om at jeg vrider armen om på ham og siger vi skal have kat basta. Tror ikke det med at overtales skal tages lige så bogstaveligt som det står...!

Nu selvfølgelig er vi voksne mennesker der snakker om tingene, men manglede bare noge gode agumentationskneb

Og nej han er ikke allergisk!

nok heller ikke om jeg må få en hund eller kat mere. Eller hest for den sags skyld...

Hvis din kæreste har et problem med katte og er typisk hunde-menneske, så køb en siameser. Det er det tætteste du kommer på en hund . Alternativt kan I købe en hund og vælge en basenji; det er jo næsten som at have kat...

Louise - som virkelig ikke kan se hvad problemet er i at anskaffe to katte hvis der er plads og økonomi til det og han ikke er decideret allergisk overfor dem.

Jeg mødte for tre år siden en helt vidunderligskøn lille rundstrikket, grå missepige.

Indtil den dag, der havde jeg kun interesseret mig for katte på "de er søde, bløde og dejlige at have på skødet"-planet.

Men dén dag, der skulle jeg have kat! Og kun dén lille missepige

Da killingen netop kun var en killing, så havde jeg yderligere 4-5 uger til at "blødgøre" gemalen.

Så jeg "klistrede" nyt wallpaper op på computerne og lånet alt hvad der var af kattebøger på biblioteket. Bøgerne blev læst, men også strategisk fordelt rundt om i lejligheden. Eksempelvis blev Hr. Jumbobog forvist fra toilettet og en kattebog lagt i stedet *GG*

Efter få uger gav gemalen efter og jeg hjembragte i trumf min misling

Men den lille kat var jo ensom (efter min mening *GG*), så jeg påbegyndte charmeoffensiven igen og der skulle ikke meget til, da han godt kunne se pointen i kat nr. 2.

Så tre dage før min fødselsdag kørte vi til Inges Kattehjem og jeg fik slet ikke lov til at vælge en kat selv! Gemalen pegede på en sort/hvid hankat lige da vi trådte ind ad døren og efter at jeg havde gransket samtlige bure 4-5 gange, så blev det hankatten, som vi vendte hjem med.

At de to katte så aldrig har kunnet fordrage hinanden - det har til tider vist sig at være et problem...

Men pointen er, at han holder næsten lige så meget af kræene som mig. Han synes de er hyggelige at nusse foran fjernsynet og have liggende ved tastaturet. Særligt hankatten er flink til at komme os i møde, når vi kommer hjem fra arbejde.

Han skifter dog aldrig kattebakken, han fodrer stort set aldrig (kun hvis jeg beder ham om det) og det er mit ansvar, at vaccinationerne holdes vedlige. Begge dyrene er neutraliserede.
Jeg støvsuger også ekstra, da særligt hunkatten nærmest efterlader et spor af hår gennem huset

Vi er nok begge to mest til hunde, men det kan bare ikke lade sig gøre, når man er 8-9 timer hjemmefra. To katte sover dog det meste af dagen igennem og planen er snarligst, at de lukkes udenfor (de har være inde-lejlighedskatte i to år). Mit argument for anskaffelse af katten har dog primært været for min egen skyld, da jeg ikke bryder mig specielt meget om, at være alene hjemme. En kat, der tøffer rundt efter en tøjmus er rigeligt til at bryde fornemmelsen af ensomhed i huset.

ikk'???

Det gør sådanne kræ jo engang imellem - vores gamle røde hankat ankom en dag og indtog husets bedste lænestol (min fars) mens min far var ude at rejse. Min mor (katteelsker) lod ham blive og da min far (kattehader) endelig kom hjem var katten en fast integreret del af familien og den blev hos os til sine 9 livs ende...

Men ellers er de jo gode muse-fangere, så du kan evt fange et par mus nede ved nærmeste hestestald og slippe dem løs i skabet hvor kærestens golf-køller står. Så vil han sikkert se med milde øjne på anskaffelsen af en eller 2 søde små musefangere...

Held og lykke

jeg har også ønsket mig en lille hund nu i 100 år og efter vi har købt lejlighed så har vi også talt om det, og til sidst "overgav" han sig... synes det er vigtigt at begge synes det er en god ide 100% for ellers så tror jeg ikke det går... vi er jo 2 om at bestemme...

Det ene udelukker jo ikke det andet!

Få dog både hund og kat og hvis I er smarte, så anskaffer I jer dem samtidig som hvalp/killing, så kommer de til at vokse op og elske hinanden!

I mit barndomshjem havde vi altid begge dele og de var bedste venner og sov ofte sammen. - Nu har vi kun hunde, men det er da kun fordi vi ikke MÅ have katte!

Pøj med "overtalelsen"!