Det lyder ikke godt... ¨I må stille sparegrisen et sted hen han ikke kan nå.. også tag en alvorlig snak med ham.. det er virkelig vigtigt i for snakket det igennem med ham.. så det ikke går videre med at stjæle fra butikker.. osv..

I kan evt sige til ham at i har opdaget at der er forsvundet penge fra spargrisen.. og hvis ikke han holder op med det, så bliver der ikke råd til en cykel...

det væreste man kan sige til et barn når det ikke opføre sig ordenligt... det er at sige at man tager deres ting fra dem.. det er i mine øjne fejt... at sige den slags til sit barn.. det er ikke den rette måde..

Men tag en alvorlig snak med ham..

... grisen er jo blot at "skjule" problemet.

10 år er gammel nok til at forstå at det han gør er forkert. Jeg ville mene at en alvorlig snak med ham om tillid og konsekvenser af brud på tillid er på sin plads. Og så at I regner på et beløb der er plausibelt at det passer med hvad han har taget, som han så skal betale tilbage/trækkes i lommepenge over en periode.

Jeg finder det også naturligt at der er konsekvenser som tab af det privilegie det er at få en ny cykel lige nu - måske kunen den udskydes en periode, til han har bevist at han kan efterleve de regler han VED der er i hjemmet, og har genvundet jeres tillid.

Det kan godt være at jeg er "hård" men på den anden side mener jeg at det er vigtigt at man som barn lærer at ens handlinger har konsekvenser - det skulle gerne lære ham at "opføre sig ordentligt". Og han skal jo også lære at sætte tærring efter næring - altså kun købe de kinder-æg han har råd til for sine lommepenge.

Helt enig i at det er meget forkert det han gør, men jeg ville nok spørge ind til hvorfor han gør det, om det evt. er fordi kammeraterne har flere penge mellem hænderne og måske der er noget "gruppepres" på den måde.

Nu ved jeg jo ikke hvordan i har det, men hos os ville vi helt klart tage en åben snak med sønnen om det. Det er jo også super-vigtigt at han allerede nu finder ud af at lære, at der er forskel på dit og mit, så det forhåbentligt kan forhindre at han evt. tog noget andre steder, så syntes jeg ihvertefald det er langt bedre at klare det ved en åben og ærlig snak.

Held & lykke med det, håber i får løst problemet.

Vibeke

...at fjerne sparegrisen nægter jeg, skal vi så også låse vores punge, smykker og andre værdigenstande inde...hmmm, det ville da være ulideligt.

Og Lisbeth...jeg synes ikke at du er hård, nærmere konsekvent, og det er vist nødvendigt i dette tilfælde...der må bare ikke være nogen "næste gang"...der skal følge at tab af ét eller andet privillegie der kan mærkes...som f.eks. cyklen der må udskydes til han accepterer vores, og samfundets, regler...vi kan jo begrunde det med at de manglene penge skulle bruges til køb af cykel.

Jeg ved ikke rigtig med lommepenge, om han stadig skal have dem, for han tjener dem selv ved at hjælpe i hjemmet...og vil det ikke friste ham til at tage selv igen, hvis han ikke har nogen?

Hvis det er gruppepres, så nægter jeg simpelthen at give efter og give ham 100 kr om ugen eller hvad der er "normen". De forældre der giver deres børn mange penge med f.eks i skole til mad, slik og sodavand køber sig for det meste ud af den dårlige samvittighed...

For et halvt års tid siden, legede min søn og 5-6 klassekammerater rambuk mod deres låste klassedør, fordi de var sure over at være blevet smidt ud i et frikvarter!

De morede sig herligt mens de var igang, men døren + karmen gik altså i stykker!

Vi blev enige med deres klasselærer om, at drengene selv skulle betale det. Det endte med at blive 400 kr. til hver.

Min søn havde 400 kr. hjemme i sparegrisen, men jeg forbød ham at bruge af dem. Jeg lagde ud for ham og så skulle han arbejde de 400 kr. af!

Jeg har siddet hyggeligt tilbagelænet hen over vinteren, mens han har måtte hente brænde, tømme og fylde opvaskemaskine m.m. -

Nogle af tingene gjorde han i forvejen, men nu blev opgaverne intensiveret!

Han syntes nogle gange, at det var enormt strengt og at NU måtte han da have arbejdet de penge af, men jeg var hård (Uden at være sur).

Jeg tror på, at han nu har fået en fornemmelse af, hvad 400 kr. er værd og at han liiige tænker sig lidt om, inden han får trang til at lave hærværk en anden gang!

Så det ville være mit råd - Pengene skal tilbagebetales ved at der bliver trukket i lommepengene og/eller han kan sættes til at arbejde pengene af - og det skal ikke kun være små hyggelige opgaver, men noget af det skal være lidt træls!

- Jeg håber I finder den rette metode for jeres familie...

Uanset hvad, så må der en form for konsekvens til.. Jeg synes også at idéen med at udskyde købet af en ny cykel ville være en rigtig god idé, da han så også får en forståelse for at der faktisk skal penge til for at købe en cykel, og at forældres lommer ikke er uudtømmelige..

Men ja, en god og alvorlig snak om tillid, løgn, "rapseri", tilsat en lille smule "ny cykel-hov, hvor blev den af", ville nok kunne hjælpe en del, for ja, det KAN jo gå hen og give ret store problemer senere hen, hvis ikke det bliver fanget inden det udvikler sig til mere..

Held og lykke med det.

Mvh. Michael

Jeg kom vist også til at "låne" nogle penge af min mor da jeg var 10 - uden at spørge først. Hun har altid haft småpenge strøet udover gulvet i sin bil... sammen med en masse andet rod. Jeg tog et par gange et par tiere eller tyvere, så jeg kunne købe slik på vej hjem fra skole. Det var godt nok ikke tyveri fra sparegris, men jeg vidste jo udmærket godt hvis penge, det var.

Min mor fandt selvfølgelig ud af det på en eller ande måde, og konfronterede mig med det. Jeg blev simpelthen så pinligt berørt - jeg vidste jo godt, det var forkert, men jeg havde ikke sådan liiige tænkt det igennem. Jeg fik ikke nogen "straf", men fik blot at vide, at det ville min mor bare ikke have, så det skulle jeg venligst undlade at gøre igen. Jeg har aldrig stjålet noget siden.

Jeg synes generelt ikke, man skal straffe børn - uanset hvad de gør. Jeg tror på det kompetente barn, og på at alt har en årsag, og at årsagen aldrig er, at barnet bare er "uartigt". Dermed mener jeg ikke, man skal tage let på rapseri. Man skal sige klart og tydeligt fra, og melde ud, at man vil have lov at have sine penge for sig selv.

Med venlig hilsen

Julie Taylor

Hmmm..

Tal med ham, og sig at hans cykel nu er udsat?

At de penge der var i sparegrisen var lagt fra til cyklen, og at han jo har brugt dem, så nu må han vente på I har sparet nye op?

Da jeg læste julies indlæg, kom jeg lige til at tænke på, da jeg som barn "lånte lidt" af min fars møntsamling, som lå i nogle små poser (det ville han jo nok ikke opdage!)... - det var bare 1-, 2-, 5- og 10-ører, som jeg købte slik for ved den lokale købmand.

Det blev selvfølgelig også opdaget og min far blev MEGET vred, for i posen med 10-ører, lå der en enkelt 10 øre fra 1959 og den var væsentligt mere værd, end de 10 øre! (- Vi er tilbage i 70'erne).

For nogle år tænkte jeg, at det kunne være sjovt at give min far denne 10-øre tilbage og sige tak for lån - Jeg fandt den i Den Blå Avis til 900 kr.!!

- Så jeg skylder ham den stadig...

...dét med at arbejde dem af har vi også snakket om...han lavede for et år siden nogle stenslag i forruden på vores bil ved at kaste en håndfuld sten op i luften ved siden af bilen...reperationen måtte han arbejde af ved at køre brænde

Jeg synes bare at dette er af en anden kaliber, hvis han har tænkt: "dette opdager mor og far nok ikke"...så er han lidt naiv...hvis han har tænkt:"der sker ikke noget ved at tage nogen penge, der er jo så mange mønter"...så er den gal

Og at snakke om det...hmm...jeg synes at der bliver talt alt for meget...og der er alt for lidt konsekvens...med andre ord alt for pædagogisk

Men vi vil snakke med ham i morgen, inden da er vi nødt til at være enige om konsekvensen...

Mine forældres plejebarn "stjal" ogsp fra mine forældres sparebøtte.

Men de vidste ikke helt om det var hende, men der var taget næsten 600 kr over et stykke tid og da de vidste at det ikke var dem, der tog af den, så måtte det jo være hende.

Men de kunne ikke bevise det, for hun ville bare lyve og sige at det ikke var hende. Hun er vandt til at lyve hjemmefra, så man kan ikke se det på hende.

Så min far satte et videokamera op i stuen, som pejede over mod bøtten med penge og en dag gik hun i "fælden".

Mine forældre satte sig ned og konfronterede hende med det og hun løj og sagde at det ikke var hende, men min far sagde så at de havde det på bånd og hun tilstod jo så.

De sagde så, at det ville de ikke have og at de var utrolig skuffede. Hun var så flov over at blive snuppet, så hun har ikke gjordt det senere.

Denne snak foregik stille og roligt og hun måtte selvfølgelig betale mine forældre tilbage i form at hendes opsparing i banken.

Jeg håber du kan bruge dette til noget og at i får snakket godt om det med jeres søn.

jeg mente nu heller ikke i skulle give ham flere penge med pga. en form for gruppepres, men måske fortælle ham at det indimellem er det man oplever, og fortælle hvordan man evt. takler det. Jeg ville ALDRIG give min søn flere penge med pga. noget sådan, for jeg ønsker bestemt ikke at købe mine børn.

Det var bare et input til evt. årsag.

vibeke

Jeg har ikke læst alle svarene, men vil lige sige, at dengang jeg var på din søns alder - da lavede jeg et stunt lignende det din søn har lavet. Jeg stjal i et supermarked - vidst nok bare elastikker. Men det eneste der skulle til der, var at min mor vidste det. Det var så frygtelig flovt.

Og en anden gang lavede jeg noget i retning af at pjække fra skole, og der var jeg ikke meget ældre heller - da satte min mor mig ned og snakkede tillid med mig. Hun sagde at hun var ked af at hun ikke kunne stole på mig. Hold op det var slemt! Jeg var helt ødelagt... Det betød alt for mig at min mor ville stole på mig, så jeg gjorde det ALDRIG igen. Mon ikke din søn vil have det på samme måde?

Held og lykke!

hvis noget alle har prøvet. Jeg synes ikke det er noget at blive bekymret over.

Straf ??? nej vel, vi skal ikke straffe vores børn...men tale med dem.

Tal med din søn på en stille og fornuftig måde, og så lad ham få hans cykel.

Jeps ... Sønne skal i samfundstjeneste!

I taler med sønnike og fortæller ham rent ud - at I har fundet ud af, at han stjæler!

Han ved sikkert selv nogenlunde, hvormeget det drejer sig om - og hvis I går ham rigtig på "klingen" - så kommer han sikkert selv med et bud ...

Ergo:

VÆK med lommepenge - som det første!

Han er 10 år - og så er mit bud på "samfundstjeneste" ca 20 kr. i timen ...

Samfundstjeneste er "hadeopgaver" - som f.eks. at slå græs, skifte sengetøj, ordne badeværelse ... (find selv på flere ..)

Hvor mange penge drejer det sig om???

Gange med X-antal timer ...

Belær ham samtidig om, at det faktisk er ganske ulovligt! at tage penge fra andre - selvom det måske "kun" er et lån - og selvom man er specielt sliksulten.

Lommepenge får han igen, når han har overstået "samfundstjenesten".

Herregud ... Det ER jo kun et barn - men derfor er jeg alligevel bombesikker på, at han må lære det!!!

Venlig hilsen

Nina

pengene sammen igen?

Lave div. praktiske opgaver så bøtten kan blive fyldt op igen? Det i sig selv ville jeg mene er straf nok når han ikke er ældre - og så finder ham måske ud af hvor meget der skal knokles for at få en ny cykel - eller bare tjene til alle de pakker kinderæg han har købt.

Alternativt vil ham måske stjæle fra butikken - og det "gør" mange unge, men skal helst snuppes i det en gang for alle er min mening.

Øhm ja men vil det ikke være naturligt at finde ud af hvorfor han stjæler småpenge?

Det kan være alt fra at det er "spænende" og "farlgt", til at han føler sig overset, til gruppepres, til behov for trøstespisning og sikkert et par hundrede andre ting også.

Men konfronter ham med det!

Spørg ham hvorfor

Spørg ham hvorfor han har mistet tilliden til at han kan tale med Jer om problemer... for han har jo øjensynligt et problem (pengemangel eller hvad det nu måtte være) og han har valgt at løse det ved at stjæle fra Jer frem for at tale med Jer!

... virkelig være *for* pædagogisk? Og kan det betale sig i det lange løb at gøre det til en straf at hjælpe til derhjemme - i stedet for bare at lade det være en civil pligt? Er her nogle pædagoger? Hvad siger I?

Mvh

Julie

Tror rigtigt mange af os har prøvet det som barn. Som mange andre foreslår så tale med ham om at I ved det og at I er skuffet over ham. Det værste er når ens forældre er skuffet over en. Det fik i hvert fald mig til at holde og jeg kan stadig den dag i dag høre min mor sige det... og det er immervæk ca 17 år siden.

Maiken

først må i virkelig lærer ham hvad der er "dit og mit" og forklarer ham konsekvensen af at stjæle fra andre.. og mht cyklen så sig at den er der ikke råd til mere nu efter han har brugt pengene på chokolade.. undskyld mig men i må virkelig stoppe det inden det kommer til at gå ud over andre børn og måske ende med butikstyveri...

synes at han skal lærer selv at sparer op hvis man ønsker sig noget.. derfor ingen ny cykel til ham!

nu altså ikke, at det med at hjælpe til derhjemme, skal ses som en straf. Børn skal dælme hjælpe til derhjemme. I kan så lægge nogle ekstraopgaver oveni.

Min lillebror havde og har stadig, en frygtelig trang til at tage noget. Årh en sodavand opdager de ikke, årh en tid opdager de ikke. Søster opdager ikke jeg lige tager lidt af hendes slik. Mor opdager ikke jeg lige nupper et par mønter, der er jo så mange.

Jeg krævede penge af ham, for hver gang han gik ind på mit værelse og tog ting uden at have spurgt, det hjalp ikke så på med en hængelås. Den prøvede han at bryde op, så faldt hammeren og han fik den største skideballe til mands minde af min kære fader. Siden den dag gik han ikke ind på værelset.

Sodavandene, jo de koster vel ikke en 10'er i butikken, men mine forældre krævede en 10' for hver stjålet sodavand = 500 bobs. Det gjorde av av, men han har fået at vide, at de koster 10kr stk. hvis han ikke har spurgt først.

Pengene han stjal fra mor, tja, der blev hun bare gal, han fik en skideballe og ingen lommepenge, men han skulle selvfølgelig lave sine opgaver hjemme.

Når det gælder det at stjæle, så synes jeg fint I kan fortælle ham, at nu hvor I mangler penge fra grisen, jamen så kan I ikke købe en ny cykel til ham. I ved ikke hvem der har taget pengene, men måske gør han? (Det er lidt snedigt i stedet for at anklage ham direkte). Og så længe de penge mangler, jamen så går der ekstra lang tid før I kan købe cyklen, for de skal tjenes ind igen. "Melder" han sig så (hvilket han nok skal gøre), så kan I jo sige, at hjælper han til, udoverde daglige opgaver, jamen så går det nok lidt hurtigere, men han kan desværre ikke få lommepenge, da der jo skal ekstra ind til cyklen.

Desværre er det nok ikke unormalt at stjæle som barn. Jeg har selv gjort det i småkager.

Jeg har ellers ikke noget forslag til, hvad der kan gøres, udover at pålægge ham ekstra opgaver, fortælle ham han ikke får en cykel før pengene er tjent ind (hvilket tager tid), samt han ingen lommepenge får.

Jeg synes du skulle have snakket med din søn om det her, frem for at smide det på nettet!

Tag en snak med ham under fire øjne og fortæl ham hvad du oplever og hvordan det føles for dig, når din søn er en tyv! Fortæl ham konsekvenserne ved at stjæle i eksempelvis en forretning og at man har noget der hedder en straffeattest, som man ikke kan løbe fra, når først der står "tyv" skrevet hele vejen hen over den.

Dernæst synes jeg du skal snakke med ham om muligheden for at tjene de penge, som han åbenbart synes han mangler, på fair vis. Mangler du ikke en der kan støvsuge et par gange om ugen eller pudse dine vinduer for 50 kroner?

Det var i hvert fald sådan mine forældre gjorde det. De ville ikke bare smide penge efter os i et væk, men vi vidste at der altid var en regulær chance for at tjene penge ved et eller andet derhjemme.

Dengang jeg var lille havde vi en 'rejsekasse' hvor vi sparede op til en rejse. Men jeg gik og tog mønter fra den så til sidste endte det med at vi droppede det og aldrig kom ud og rejse.

Min mor fandt aldrig uyd af hvem af os børn det var men jeg var så mange for at det blev opdaget. Det var frygteligt. Men jeg fik en straf der hed 0 ferie.

Bare det at du konfrontere ham med det er pinligt, men der skal stadig være straf.

Jeg synes både han skal arbejde lidt inkl. udsættelse af cykel indkøb.

Hvis hans konsekvens ikke er hård nok og han fortsætter så er det ret hårdere straffe han får af samfundet (efter han er fyldt 18)

...Pretty Fancy...jeg er så vant til dine sure opstød , men jeg har sådan været i tvivl om hvad man gør i sådan en situation...og spørge vores venner eller andre i vores omgangskreds? Nej, for jeg er bange for at de vil være forbeholdne overfor ham når han kommer på besøg, og vil holde ekstra øje med ham fordi han jo stæler ...så derfor valgte jeg at spørge herinde...da jeg tænkte at der sidder en hel del forældre her, der jo sikkert har prøvet det samme.

Nå, men vi har nu konfronteret ham med det, og spurgt ham hvorfor...den eneste forklaring han kom med var, at han gerne ville have en ny Lego Bionicle-ting, den kunne han så ikke få fat i, da vi ikke har været i nærheden af Fætter BR, så han trøstede sig med Kinder-æg . Og ja, da vi ikke opdagede det lige med det samme, blev han bare ved med at tage af grisen.

Vi havde så en lang samtale med ham, hvor vi også fik nævnt det med at tyveri, straffeattest og arbejde altså hænger sammen...det kunne han vist godt se. Vi inddrager cyklen indtil videre...og så har vi noget forefaldende arbejde han kan afdrage med.

Med hensyn til lommepenge...så får han 15 kr hver uge for at tage afrydning af bord efter aftensmad, hvis han holder sit værelse opryddet hver dag får han så 15 kr oveni, og så kan han tjene mere ved at hjælpe i haven eller huset...så han har mulighed for selv at tjene penge, men han er lidt doven anlagt ...så han tjener ikke så meget...skal man så belønne det ved at give ham penge til legetøj og chokolade?

Vores børn går ikke for lud og koldt vand, de får også en ting med hjem når vi har været i f.eks. Zoo eller lign. blade får de også med jævne mellemrum.

Hvad gør I andre?

i banken med et dertilhørende kontokort...så han selv kan gå ned i banken og hæve de penge han skal bruge...Altså sæt lommepengene ind på denne konto og tjener han ekstra så sæt også dem ind...

Det kan jo være spændende at have penge i banken og spare op til noget stort...fortæl ham at jo flere penge der står på kontoen jo flere penge kommer der...i form af renter...så blir det måske ligefrem en lile sport for ham at hjælpe til derhjemme og få summen på kontoen til at vokse sig større...Så han glædes ved at have pengene på kontoen...

Hvis han er glad for kinderæg...så ville jeg nok give ham et kinderæg hver lørdag eller sådan noget...så han slipper for at bruge sine lommepenge på det...

Jeg tror det at få en konto og at pengene blir sat ind på den kan hjælpe ham til at forstå penge og give ham en voksen føelse der giver ham lidt ansvar både overfor jer og overfor ham...

Hjælp ham med at forstå hvor meget han mangler på kontoen til at købe den ting han spare op til...snak med ham om det lær ham begrebet penge

Jeg håber i fik løst det hele derhjemme...

...begge vores børn har sådan en konto hvor der også står 200-300 kr på, som kan bruges til noget de ønsker sig og mangler, men det kræver så vores accept og det kan godt være at vi er for strenge når vi mener at han ikke behøver Bionicle-ting nr 43, når alle de andre 42 ligger i 1200 dele oppe på gulvet i hans værelse?

...Vi har også talt om at sætte nogle af hans lommepenge ind på denne konto og nogle får han så til slik, da han har en dum tilbøjelighed til at bruge alle penge med det samme...og det er virkelig alle, ned til sidste 25-øre. Måske vi skulle gøre alvor af dét med at bruge kontoen lidt mere

De får også Kinder-æg og andet slik indimellem, vi har en ugentlig slikdag, hvor de kan æde alt det de vil. Giver man sine børn for meget slik er den jo også gal, ikke?

hærger ikke kun i dit hjem men det viste du sikkert godt i forvejen...Jeg har en Nevø i ca. samme alder som din søn og han er også totalt bidt af de der tingester...samt de dersens kort man kan "slås" med...og laver de en ny serie..jamen så vil han have dem alle...der ligger også et pres på fordi nogle forældre enten har råd eller vil bruge alle de mange penge på det...Min søster syns også det er for meget og vil heller ikke give efter for alle hans ønsker...men hvad så når nu "Patrik" får og min nevø så også vil have og føler sig udenfor fordi han ikke får...ja...så kører toget ik jeg glæder mig ikke til det der legetøjsræs begynder...puha...

Der er gået meget samler mani over det syns jeg...Det er ikke kun de der digimon kort, bionicle, pokemon osv osv...det er det hele...de laver noget nyt og så vil børnene have det...min nevø samler på rigtigt mange ting...der er også de der Dark Elf...sådan nogle små figure man skal male på...og det koster alt sammen...

Det med slik...jeg syns det er det helt rigtige at have en dag om ugen hvor de må ædre hvad de vil af slik...man skal ikke have guf og slik hver dag...helt ening...

Jeg har lige set det der program med børn og penge...det var lidt skæg...jeg håber jeg kan huske det om nogle år når mine børn begynder at komme med legetøjs ønsker

Jeg syns det ville være en rigtig god ide hvis i begyndte at bruge den der konto til ham...

Da jeg var 10 år luftede jeg hunde for folk der boede rundt omkring...der fik jeg 5 kr. for en god time, fik frisk luft og motion. Jeg havde så 3-4 faste hunde som jeg luftede fast...

Det var måske også en god ide...i kunne sammen lave en sedel og hænge op om hundeluftning...5 kr. for 30 min.

(jeg stemte dørklokker) må jeg godt gå en tur med din hund

selv som barn tog penge til slik min mor opdagede det aldrig (tror jeg) men jeg stoppede selv da jeg blev lidt ældre...

Min søn stjal noget tygge gummie på tanken da han var

5-6 år og da måtte han pænt op og sige til tankdamen at han skulle betale noget (han havde nemlig nået at spise det)

Jeg synes ikke at det er så slemt men selvfølgelig skal der gøres noget ved det ...

Jeg ville give STUEARREST! Ingen venner hjem eller ud til nogen venner i fx 2 mdr? Det ville da vist nok virke bedst på mig (:

kunne jeg altså ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, og tænke at det da var lidt sødt og uskyldigt at købe chokolade for pengene, men...

Det ændrer jo ikke på at det er meget forkert, og at han skal lære at man altså ikke bare kan tage penge fra folk, når man mangler nogen.

Selvfølgelig bør i tage en snak med ham, og en mlighed for at "tjæne" lidt flere lommepenge kunne jo være at udføre forskellige opgaver...

Nu ved jeg selvfølgelig ikke om jeres søn har nogle faste opgaver, men så kunne der jo laves nogle andre opgaver, som aflønnes efter sværhedsgrad. På den måde lærer han jo, at der er mulighed for at skaffe flere penge, på ærlig vis.

Men ideen med at trække beløbet fra det ugentlige beløb, indtil at de stjålne penge er betalt tilbage, lyder også ret fornuftig.

Min bedre halvdel og en gæst stod og snakkede om at få fejet vores gårdsplads, hvor gæsten foreslog (I sjov) at vi da bare skulle sætte børnene til det, og så betale os fra det... En måneds tid senere hyggede ungerne sig med at feje i stalden, hvilket jeg syntes var ok, men jeg lurede godt nok lidt, da de kom ind og sagde "Nu har vi fejet, kan vi så få nogle penge?" (På det tidspunkt var de 5 år, og havde altså luret, at hvis man arbejder lidt, så kan man tjæne nogle penge)

Håber at i finder en god løsning...

Min søn på 6 stjæler i sin plejeforældres butik og de har nu sagt at se ville ringe til politiet så han kunne komme i fængsel som alle tyve gør. Han græd og bad om nåde og de fandt så et armbånd og sagde at det var på politiet com og de kunne se hvis han stjal igen. Det har hjulpet.

Jeg kom også engang til at "låne" et par gange af min mor, mon ikke jeg har været 10 år også.

Jeg tænkte virkelig ikke på det som at stjæle, selvom jeg jo godt vidste det var forkert et eller andet sted.

Hun opdagede det. Og ved du hvad hun gjorde?

Hun gav mig en lang snak om tillid, respekt etc. Og så satte hun mine lommepenge op!

Måske en mærkelig tilgang til "tyveri" - men jeg havde jo ikke gjort det for at stjæle, jeg tænkte mig bare ikke om, ville bare gerne have mine "egne" penge.

Min mor var naturligvis skuffet over mig, men hun valgte at sætte mine lommepenge op, jeg fik højst sandsynligt for lidt hvis jeg havde behov for at tage penge fra min mor!

Jeg har ALDRIG taget noget siden, og har et meget fornuftigt forhold til penge.

Hvis din søn ellers er en god dreng - så gør som min mor Det er et forsøg værd.

- jeg kunne ikke være mere enig

Da jeg var 10-12 år opdagede jeg en gammel isspand på toppen af køkkenskabet. Den var fuldt med mønter!

Jeg havde lidt svært ved det med kammerater i skolen, men da jeg begyndte at have lidt penge med hver dag, så gik det lettere..

En dag kom min mor glad og fortalte at hun havde sparet sammen til en tur i tivoli!

Ja - jeg kom ikke med i Tivoli. Jeg måtte blive hjemme, mens de andre tog afsted.

Min mor skældte ikke ud, men udtrykket i hendes ansigt og hendes "opsang" om respekt for andres ting, gjorde at jeg ikke stjal siden.

Min lillebrors glæde over tivoli turen har sikkert også hjukpet lidt

De er jo børn - ikke vaneforbrydere!

At hjælp i hjemmet ikke skal gøres til en straf. Det sender bare et signal om, at det at hjælpe til er r*vkedeligt og en straf. Er det en straf at gøre noget godt for sin familie og sig selv?

Stuearrest er en straf, der går langt udover forbrydelsen, det står jo på ganske længe efter. Jeg har aldrig selv brugt det, men jeg har haft kammerater, der fik det- og de hoppede da bare ud af vinduet. Det fremprovokerede bare en mere "ulydig" opførsel- selvom den for mig at se også var sund.

Jeg ville snakke med drengen om dit og mit. Om at det ikke er iorden at tage penge. Om hvorfor han køber Kinderæg- er det legetøjet, der trækker? Lad være med at tromle og være gal- lad drengen forklare sin adfærd. Så kan I sammen aftale, hvad der skal til- om den nye cykel skal vente eller om, der skal afdrages lidt af lommepengene. Eller om der skal luftes hund for naboen...

Jeg har selv i samme alder taget penge i min mors pung, det blev ikke opdaget, men jeg vidste godt, det var forkert! Jeg holdt også op med det igen.

Mine søskende vekslede engang det meste af min fars samling af udenlandske mønter i banken. Kun en sekskantet kinesisk mønt kunne banken ikke klare. De fik godt nok ballade!

Det er altså ikke Verdens Undergang, at børn rapser. De fleste holder op af sig selv- medmindre, der ligger andre grunde end sliktrang til grund. Hvis barnet fx køber sig popularitet/frihed fra mobning, så er det et anderledes alvorligt problem, der skal løses.