ja, det hele startede med at jeg var ude at lufte hunden den sædvanlige "lange" tur, som jeg kalder den. Vi mødte så en flink mand, med 2 hunde. Vi slap så hundene fri, så de kunne lege og få hilst ordentligt, og vist det rigtige kropssprog osv. Min hund er 7 1/2 år, hans den ene lab. bla. var 6 mdr. mens hans schæfer var 8-9 mdr. (Min hund er også en lab. bla.) De hilste fint på hinanden, og der var ingenting. Selvfølgelig skulle de 2 unge hunde lige prøve grænser af, og min hund som altid har været god til at sætte andre hunde på plads på en god og ordentlig måde, blev rigtig sur på lab. bla. og den fik da også lige meget streng besked på at lade Vaks (min hund) være! Der stod jeg og tænkte; "Var det nu ikke lige hårdt nok Vaks?" Mig og ejeren blev dog enige om at unghunden nok havde været lidt provokerende, og at det var okay han havde markeret. Nå men faktisk blev den stakkels lab. bla. lidt bange for Vaks, og undgik ham så. Stakkels pus. Derefter tøffede Vaks og den unge schæfer lidt rundt. Schæferen skulle også lige prøve grænser af, og fik samme tur som lab. bla. Jeg tænkte at de her unghunde måske bare var lidt mere provokerende end andre hunde Vaks plejer at "tumle" med. Ejeren var enig i at de bare blev sat på plads, men alligevel kunne vi begge se at det måske var lige hårdt nok. Jeg holdte derfor Vaks ved mig, men schæferen kom igen for at snuse. Den her gang var min hund rigtig god, og satte, på en meget pæn og ordentlig måde, schæferen på plads. (Dygtig hund ). Nå ja, men nu var alt jo som det skulle være... jeg lod Vaks gå, og de gik og snusede lidt. Lab. bla. indledte faktisk på lidt leg, men det gider Vaks ikke rigtig mere. Lige pludselig, da den unge schæfer endnu engang lige skal snuse eller prøve lidt flere grænser tænder min hund fuldstændig af. Han går helt amok! Jeg har aldrig nogensinde set ham sådan før! Godt schæferen havde en god tyk pels, for ellers kunne det godt være gået galt. en masse pels flåede han af! Jeg fik heldigvis hurtig kontrol over ham. (Råbte højt, og kaldte ham så hjem, da han kiggede). Så stod jeg der, med min hund i snor, og fattede intet! Han plejer at være så god til det! Og så at han gjorde det ved dem begge! Altså sagde kraftigt fra! Jeg aner ikke hvad der sker, og om han kunne finde på det igen. Hvornår er det mine små kusiner som lige kommer og giver ham et kram (Som de plejer uden probelmer) der bliver "sat på plads"? Det var smadder synd for den ellers meget forstående ejer, og hans hunde. Måske har min hund nu givet dem en dårlig oplevelse for livet. Nej hvor har jeg dårlig samvittighed! Dumme hund! Det værste er at jeg stadig ikke begriber hvorfor! Han er god til det med hundesprog, og har aldrig slåset før! (Han er engang belevt overfaldet, men ikke så han kan reagere sådan her). Hvorfor har han pludselig ændret adfærd? Jeg kunne MÅSKE forstå det hvis det var den ene, for selvfølgelig kan nogen hunde være mere trælse end andre, men han var jo led ved dem begge. Værst mod schæferen. Lige nu ved jeg hverken ud eller ind. Hvis jeg da bare vidste hvorfor han gjorde det. Han har ikke mødt hundene før, men nu er jeg selvfølgelig bange for om han kunne finde på det, ved nogen han også kender, og plejer at lege med. Det skal nok lige nævnes at han er kastereret, og har ALDRIG haft problemer med andre hanhunde. Øv, hvor blev jeg ked af det. Schæferen var ikke nede at ligge, men løb væk derfra, med et arrigt bæst ved sin side! Heldigvis fik jeg hurtig Vaks hen til mig, men alligevel... Håber dette var en engangs forestilling, for jeg vil godt nok være ked af at se min ellers så søde hund på den måde igen!