Nu har jeg fået mig taget sammen til, at gøre alvor af mine meget lange overvejelser, mht at sælge min dejlige hest.
Min kæreste og jeg havde en meget lang "alvors snak" i går aftes...
Det hele handler jo om, at vi gerne vil til og igang med at stifte familie og jeg har bare gået og trukket det i langdrag, fordi jeg har haft svært ved at se i øjnene at jeg måtte ofre min hest for en tid.
Jeg har haft egen hest i ca 17 år og må erkende at det bliver der altså ikke hverken tid eller råd til når/hvis der kommer en lille...
Jeg er 31år og syntes at mit ur ligsom er begyndt at tikke, så nu tror jeg at det skal være, hvis det nogensinde skal være..
Jeg syntes ligsom at man må gøre en ting ad gangen for at opnå mest indre ro i sindet, jeg ville hade og have hesten til at stå og at jeg ik kunne nå og tage mig af den, puha det kunne jeg ikke klare af bare dårlig samvittighed..
Og omvendt vil jeg jo også have det træls med at skulle gå fra mti barn...
Jeg er lige ved at få stress af og bare tænke på alt det nye der kommer til at ske i mit liv, tænk hvis man skulle fortryde...!