Helt ærligt!
Nu må døden godt tage og skruppe af fra den her lejlighed!
Hvor er jeg bare træt af det hele 
Nu er en af vores ørkenrotter ved at sige farvel.
Alex opdagede at Amadeus lå under hjulet og så ud som om han var klemt, og en af de andre sad og bed i ham.
Alex fik lige jagtet Sorte (der bed) væk og fik fanget Amadeus.
SUK!
Ja, det var jo ikke et pænt syn der mødte os:
Han er normalt helt hvid.
Det mørke I kan se er blod.
Han har bidsår på ryggen og vist nok et på hver side at halsen, men han vil ikke lade os kigge.
Lige pt. er han placeret i vores "mugnings bur" og har fået skål med vand og en med foder (så han selv kan forsyne sig) og vi vil lige se tiden an, men regner med at han er ved at være klar til at tage over på den anden side af Regnbuebroen...
Hvis der er nogen der vil have en hilsen med, så er det nok på tide.
Regner ikke med han lever længere end allerhøjest til mandag.
Nu er det 2 år vi har haft dem, og det er svært at skulle sige farvel.
Ufatteligt hvor meget man kommer til at holde af sine dyr
Mvh
Lisbeth - som synes at døden skal holde sig langt væk fra nu af!
