siger, så skal du være sikker på at hanhunden har kunne og ville parre naturligt førhen (og tæven naturligvis) da du risikerer at avle den lave potens videre.
Men ellers er inseminering ikke så svært. Det er værst for dyrlægen, især hvis hanhunden bare ikke gider. Jeg har set en dyrlæge stå og knokle med en noget ugidelig han
Heldigvis er jeg beriget med en særdeles viril han, så når han skal tappes skal de nærmest bare kigge på ham. Efter at have prøvet det nogle gange er han nærmest begyndt at elske dyrlægen 
Sæden opsamles i en sprøjte og tæven bliver så insemineret på samme måde som du ser med heste, køer og grise ved at man sætter det kateter/plastikrør godt op hendes skede (kræver lidt erfaring, da tæver er specielt byggede indeni) og sprøjter sæden ind.
Jeg har hørt om flere der har haft succes med det, men personligt har jeg ikke og vil fremover være meget mådeholden med at bruge det. Jeg har dog en klumset hanhund, der ikke kan finde ud af (heldigvis) at parre tæver, der ikke er 100% klar og lader sig parre naturligt. Det forhindre jo selvfølgelig tvangsparringer, men det gør så også at han kan få brug for "en hjælpende hånd" fra dyrlægen. Han har dog lavet 4 kuld naturligt, så han kan godt.