Jeg vågnede ved at jeg hørte en skinger lyd, som et barns spinkle røst. Jeg kunne knap stå på mine hove! Jeg rejste mig rystende op, og strakte ud. Ja, jeg var stadig den samme flotte hest, som jeg plejede at være! Nå, men nu ville jeg finde noget vand og foder. Det glædede jeg mig til, for jeg var godt nok sulten! Jeg fandt noget langt nyt grønt græs, tæt på hvor jeg havde sovet Min tidligere ejer havde bare givet mig et skilt om halsen hvorpå der stod: "Søger Paradis", mens jeg lå og sov, dernæst gav de mig et smæk i røven, gav mig grime og tov på, hvorefter de trak mig udenfor, og da vi havde gået et lille stykke, trak de grimen af mig, og skyndte sig at lukke porten efter sig. Jeg undrede mig over, hvad de dumme, ja, noget der vidst blev kaldt for bogstaver, på skiltet skulle gøre godt for? Men det dumme skilt havde jeg for længst smidt af! Nå, jeg ville se at komme videre.
Det var for lidt siden begyndt at trække op, og jeg begyndte at ryste lidt. Jeg plejede at have et dejligt varmt dækken på. Men nu stod jeg her, kun med korte hår, og var ved at fryse ihjel. Jeg begyndte at trave lidt, med kraftige bevægelser for at holde varmen, men det eneste jeg opnåede var ømme ben. Pludselig så jeg en hest et godt stykke væk fra mig. Den så ud til at fryse ligeså meget som jeg, og den stod helt stille. Jeg blev meget glad over, at se en hest igen, for jeg trængte til selskab. Jeg var nemlig en meget social hest, og var hingst, så jeg elskede opmærksomhed.

Da jeg kom tættere på, kunne jeg se at hesten, ikke var en hest, men et æsel! Det stod bundet til en træpæl, og var magert. Øv tænkte jeg, sådan et irriterende dyr. De snakker ustandseligt! Men dette æsel var ikke som alle andre æsler. Det sagde ikke noget, og krummede sig sammen af angst, da jeg kom hen mod det. Det var ellers underligt. Dem jeg kendte, plejede altid at løbe rundt om mig og virke glade? Jeg tog langsomt nogle korte skridt derhen, og æslet rykkede i snoren for at løbe væk. Jeg trak lidt tilbage, og så undrende på æslet. Pludselig fik det fremstammet: "Gør mig ikke noget! Skån mig! Jeg er blot et æsel, og jeg ved ikke så meget!". Jeg prustede glad, og sagde: "Hvorfor i al verden skulle jeg gøre dig noget? Jeg er selv smidt ud hjemmefra. Jeg har haft nogle dejlige ejere, der sørgede godt for mig, og gav mig hvad jeg havde brug for,". Æslet kiggede forlegent ned i jorden -"Så du er slet ikke farlig?" Jeg rystede på hovedet og sagde glad, "Selvfølgelig ikke! Hvad er der for øvrigt sket med dig?"

(Tag forbehold for at jeg er 13, og at nu syntes jeg at heste og alle andre dyr kan tale)

Hvad syntes i so far?