mine 2 elskede ponyer, bandit og naomi er netop nu kl 15.35 kørt afsted med deres nye ejer. 
Jeg måtte se i øjnene at tiden ikke var der til de 2 små søde væsner.
Men føj, hvor har jeg det dårligt!!!
Hvornår mon at jeg stopper med at græde, hvornår gør det ikke ondt mere?
Jeg føler at jeg har svigtet dem. 
Men jeg ved at de skal et godt sted hen hvor der er tid til dem, hvor de får en kæmpe naturgrund og skov at boltre sig i.
Men jeg vil aldrig nogensinde glemme dem.
Bandit og naomi, i er i mine tanker 
