|
Jeg har haft min dejlige hoppe siden maj 2006. Jeg syntes, at hendes navn var omstændeligt og ikke særlig mundret, så i daglig tale hedder hun nu Paloma på grund af sit milde væsen. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at der under det milde og blide ydre, gemte sig en skræmt hest, der ikke forstod ret meget af, hvad mennesker forlangte af hende. Jo mere jeg pillede ved det, desto værre viste det sig at være. Jeg endte med at afstå fra at ride hende, skridtede kun lidt en gang i mellem, for at teste hvordan det gik, og først i efteråret 2007 travede jeg på hende, uden at hun blev bange. Men til stadighed må vi gå langsomt frem, for at hun ikke taber sig selv. Men når menneskene er gået hjem, så er hun den ubestridte leder i flokken. Siden har jeg mødt en, der har kendt Paloma fra lille, som kunne fortælle, at oven i hendes medfødte forskræmthed og over-følsomme sind, er hun blevet håndteret og tilredet med hård hånd og utålmodighed. Alt i alt en ret svær hest, men til min store glæde, begyndte hun at udvise reel hesteadfærd oftere og oftere, og hun gik også ind i dominanslege med mig, når vi var sammen. Sidenhen har forholdet udviklet sig meget, så jeg nu har en hest, der er glad og afslappet og ser frem til, at jeg kommer ud til hende.
|
|
