Logo used for printing

HN afstemning
Er din/dine hest/heste udelukket fra konsum (slagtning)? (Foreslag: SG-MARCANT)

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Ordbog
Ordbog

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

21 ord med B
Der blev fundet 21 i ordbogen. Husk at hvis du har tilføjelser til ordbogen er du velkommen til at sende dem til Ordbog Admin.

Bagpart
Hestens krop bag sadlen.
Bagpartsvending (piruette)
Dressurøvelse hvor hestens forpart bevæges rundt om bagparten. Bagpartsvendingen udføres normalt kun i skridt, men i de svære dressurklasser ses også piruette i galop.
Balance
En hest siges at være i balance, når dens egen og rytterens vægt er jævnt fordelt.
Balletråd
Sår type der opstår i tilfælde, hvor hesten så at sige "træder sig selv i hælene".
Læs også: Irish Cob/Tinker.
Bandager
Lange elastiske stofstrimler, der vikles om hestens ben, ofte med et underlag af filt eller et lignende materiale. Bandagerne yder en vis stabiliserende virkning på de sener der ligger i piben. Da bandager kræver en vis øvelse at lægge på (lægges de for stramt, kan de hindre blodcirkulationen - lagt for løst risikerer man at de falder ned / af, og hesten snubler i dem), og mange ryttere vil derfor få mere ud af at benytte gamacher i stedet for bandager.
Se også: Gamacher, Klokker.
Belgier
Belgisk koldblods race.
Se også: Koldblod.
Læs også: Belgier.
Berber
Gammel nordafrikansk varmblodsrace hvis oprindelse kan spores helt tilbage til omkring år 700.
Se også: Libysk Berber, Varmblod.
Berider
Person der har gennemført den 6 årige berideruddannelse.
Se også: Uddannet træner.
Bid
Den del af hovedtøjet, der består af metal, som går igennem hestens mund for at give rytteren mere kontrol over hesten. Af forskellige bidtyper kan nævnes Muffebid, Det almindelige 2-delte trensebid og forskellige variationer af 3-delte bid - disse bidtyper hører til de almindeligste, og er forholdsvis milde. Andre bidtyper er bla. U-delte bid, bridon bid (der bruges sammen med kandar bidet under ridning i høj dressur),Wienerbid (et led-delt bid med kindstykker), Waterford bid, Gag bid (der ved hjælp af nogle læderstropper, har samme virkning som en chambon). Her udover findes en mængde forskellige bid, der alle bygger på hævestangsprincippet, disse er bla. Pessoa bidet (der findes i flere variationer, u-delte, 2delte, 3-delte osv.), Pelham bidet, D-bid (navnet hentyder til bidringens form), kimberwick bidet og kandar bidet (der bruges sammen med det ovennævnte bridon bid). De bid der her er blevet nævnt er kun et fåtal af de forskellige bid, der findes og bruges verden over.
Se også: Bridon (Underlags bid), Kandar, Pelham, Pessoabid.
Blis
Hvidt aftegn (ofte aflangt) på hestens næseryg.
Læs også: Albino, American.
Blodorm
Indvoldsorm der bla. lever i hestens blind- og tyktarm. Senere i blodormens livscyklus kravler larverne gennem blodårerne ud i kroppens andre organer, hvor den bla. kan forårsage kolikanfald og blodpropper.
Blåsten / blåstenssalve
Præperat der bruges til behandling af sur stråle.
Se også: Sur stråle.
Læs også: Akhal-tekiner.
Boulounnais
Fransk koldblodsrace.
Bremse
Instrument bestående af et kort håndtag af træ eller plast, hvor der forenden er fastgjort en rebløkke. Rebløkken lægges om hestens overlæbe og hhånndtaget drejes rundt så rebet strammes. Bruges bremsen korrekt, kan virkningen sammenlignes med en slags akupunktur, hvor trykket på hestens overlæbe udløser nogle beroligende stoffer i hestens hjerne. En bremse bruges feks. Til at aflede hestens opmærksomhed fra feks. En ubehagelig dyrlægeundersøgelse eller lign. NB! En bremse bør kun bruges af erfarne personer, da den, hvis den er lagt forkert på, let kan gøre mere skade end gavn.
Bretonsk Trækhest
Fransk (bretonsk) koldblodsrace.
Se også: Koldblod.
Brumby
Brumby er det australske ord for en "vild", utæmmet hest. Man ved ikke helt med sikkeerhed hvor betegnelsen stammer fra, men man mener, at det enten var navnet på en hestehandler (James Brumby); eller at ordet skulle være en "forvaskning" af Queensland-aborigniernes ord "Baroomby", der betyder "vild"; eller at det simpelthen skulle stamme fra navnet "Baramba", der var stednavnet på en poststation og en kløft i Queensland. Betegnelsen bruges om de australske, vildtlevende heste.
Boks
Form for opstaldning, hvor hesten har et "rum" af passende størrelse, den frit kan bevæge sig rundt i.
Bridon (Underlags bid)
Tyndt 2-delt bid der bruges sammen med kandar bidet i den høje dressur. Da bridon bidet er tyndere end et almindeligt trensebid, er det også skarpere og kræver derfor en følsom og blød hånd..
Se også: Bid.
Bøjeprøve
Test af hestens ben, der foretages ved dyrlægekontrol af hestens sundhedstilstand, bla. i forbindelse med salg, konstatering af halthed og lign.
Læs også: Fuldblod.
Beskeler
En ældre betegnelse for en hingst eller avlshingst.
Se også: Avlshingst, Hingst, Hoppe, Vallak.
Bascule
Bascule er den runding hestens krop har når den foretager et spring, både under rytter og ved løsspringning.

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider