Hackamore
Et hovedtøj hvor der ikke bruges bid, men istedet indvirker på hestens næseryg. |
Haflinger
Ponyrace fra Østrig / Italien.
Læs også: Haflinger. |
Halefjer
Mørke hår midt i hestens hale.
Se også: Midtstol, Ål.
Læs også: Fjordhest. |
Halerem
Rem der løber fra den bageste del af sadlen rundt om hestens hale, for at forhindre at sadlen glider frem. |
Halvblod
En halvblodshest er en hest for den ene forælder er en fuldblodshest og den anden varmblod.
Se også: Fuldblod, Varmblod.
Læs også: Frederiksborg hest, Holstener, Knabstrupper, Lipizzaner, Trakehner. |
Hannoveraner
Tysk varmblods race.
Se også: Varmblod.
Læs også: Hannoveraner. |
Harehas
Se Harespat.
|
Harespat (Harehas)
Gammel betegnelse for at hasens bagkant i stedet for at være lige, buer udad. Ordet har altså intet med spat at gøre. |
Hestens Værn
Forening der har til formål at udbrede kendskabet til hestens røgt, pleje og brug. Foreningen udgiver jævnligt foldere / hæftere med relevant information om hestens fodring, pleje, almindelige sygdomme og lingende.
Hestens værn tager sig derudover også af sager, hvor der kan være tale om misrøgt af heste. |
Holstener
Tysk Varmblods race.
Se også: Varmblod.
Læs også: Holstener. |
Hoppe
En udvokset hest af hunkøn. |
Hovbyld
Betændelses tilstand i hoven, der kan opstå hvis hesten f.eks. har trådt på en spids genstand eller lign.
Se også: Hovbyld, Visitertang. |
Hovskæg
Lange hår over og under kodeleddet, ses oftest på koldblodsheste.
Læs også: Belgier, Frieser, Jyde. |
Hingst
En udvokset hest af hankøn, der ikke er blevet kastereret. |
Hjord
En flok heste. |
Hjælpere
Hjælperne er de midler, der benyttes til at gøre hesten opmærksom på, hvad rytteren vil have den til. Disse deles op i 2 grupper, de naturlige hjælpere, og de kunstige hjælpere.
De naturlige hjælpere er SCHENKLERNE - der virker fremaddrivende, når de anvendes samtidig og med et lige stærkt tryk mod hestens sider. De benyttes desuden og til at styre hestens bagpart, HÆNDERNE - der sammen med sæde og schenkler kontrollerer både den anholdende samt den fremaddrivende kraft, Sædet - der bla. påvirker hestens balance og tyngdepunkt, og det er derfor er uhyre vigtigt at sædet anvendes korrekt. Desuden spiller sædet en stor rolle både som freamddrivende og anholdende kraft, STEMMEN - bruges både som beroligende, rosende og irettesættende (med måde) hjælp. Dog er det ikke velset, til f.eks. stævner, at bruge stemen for meget.
Se også: Schenkel. |
Hjælpetøjle
Betegnelse for en anordning / ekstratøjle, der anvendes for at få hesten til at søge ned og til bidet.
Ofte er resultatet af ridning med hjælpetøjle dog kun en illusion af en hest i balance. Enhver rytter bør derfor bestræbe sig på, at bruge den nødvendige tid / arbejde på at frembringe en hest i korrekt balance / opstilling, i stedet for at ty til genveje som hjælpetøjler.
Se også: Glidetøjle, Martingal. |
Hovdyr
Hesten tilhører, sammen med æslet og zebraen, hovdyrene, der alle er planteædere, samt. entåede. |
Hurdle
Forhindringstype der bruges både i terræn- og ridebanespringning. En hurdle består af en "hæk" der evt. kombineres med en stationata, grav eller lignende.
Se også: Forhindringstype. |
Hejser
Person der, under et ringridningsstævne, sørger for at ringen hænger i den ønskede højde til hver enkelt rytter.
Se også: Dronning, Fanebærer, Fanevogter, Forrider, Galge, Konge, Kronprins, Kronprinsesse, Lanse, Prins, Prinsesse, Ringholder, Ritmester, Samler. |
Hackneyracen
En engelsk heste- og ponyrace, der er kendt for sin udholdenhed, mod og særprægende gang. |
Hestepas
Landskontoret for Heste begynder d. 1. april 2001, efter aftale med Dansk Ride Forbund, at udstede hestepas til konkurrenceheste som afløser for ID-beviserne.
Dette medfører følgende ændringer:
• Alle heste skal besigtiges - også danske heste med brændemærke.
• Besigtigelsen skal foretages af en autoriseret besigtiger - se særlig liste.
• For heste med brændemærke eller frysemærke skal original stamtavle indsendes, for at der kan udstedes hestepas.
• For heste uden brændemærke, men med stamtavle, gælder, at original stamtavle skal medsendes, for at der kan udstedes hestepas.
• Ansøgning sker på særlig blanket. Denne afleveres til besigtigeren, som udfylder det grafiske signalement og indsender den til Landskontoret for Heste.
• Original stamtavle og betaling kr. 400,- + 10 kr. i forsendelsomkostninger skal medsendes til Landskontoret for Heste.
Ekspeditionstiden på Landskontoret for Heste er 14 dage, når komplet ansøgning er modtaget.
OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS
ID-Beviser udstedt før 1. april 2001 er fortsat gældende og skal ikke ombyttes til hestepas.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Landbrugets Rådgivningscenter
Landskontoret for Heste
Udkærsvej 15, Skejby
8200 Århus N
Tlf. 8740 5000
Giro 7 05 46 88
[Kilde: Dansk Ride Forbund - /sporten/hestepas.html - 28.11.2001]
|
Hest
En hest betegnes som "hest" når den er over 148 cm. Er den under er den en "pony".
Se også: Pony. |
Hanetrit
Hanetrit er en ufrivillig sammentrækning af en muskel og dens sene i et eller begge bagben. Ved hanetrit giver hesten nogle overdrevne spjæt med bagbenene, typisk værst i skridt, mens problemet ofte forsvinder i trav.
Kan dog også ses i trav, og hver gang hesten er i bevægelse.
Se også: Anatomi, Staldkrampe, Stringhalt. |
|
|
