Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Vær med
Heste-Nettet søger nye medvirkende

Heste-Nettet bliver drevet på frivillig basis af en stor og blandet gruppe mennesker, der alle har det til fælles at vi synes det er sjovt at være med til at skabe noget som mange mennesker benytter hver dag. Vi er personer med speciale inden for så forskellige områder som IT, marketing, organisation og naturligvis heste. Arbejdet med udviklingen af Heste-Nettet er på frivillig basis og ulønnet, men i kraft af vores etablerede position er der god mulighed for at udfordre dig selv og vise andre, hvad lige netop du er god til.

Vi vil gerne udvikle Heste-Nettet til det mest interessante heste-sted på Internettet. Derfor er vi altid på udkik efter personer, der kan bidrage konstruktivt til dette arbejde. Heste-Nettet er til for brugerne, hvilket vil sige, at vi lytter til brugerne, vi skaber ideer, tager beslutninger og arbejder ud fra den tanke, at brugerne, skal synes det er sjovt at komme her, at de har medindflydelse og at de kan se der sker nye og flere tiltag.

Har du lyst til at hjælpe med videreudviklingen af Danmarks største og mest besøgte heste-site? Har du lyst til at indgå i et team af frivillige, der sammen arbejder for at gøre Heste-Nettet til et bedre sted?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål kan du gennem Heste-Nettet få mulighed for at realisere ideer, arbejde med både eksisterende og selvvalgte opgaver, arbejde selvstændigt, men under ansvar samt udnytte de mange muligheder der er i en side som denne.

Dine forudsætninger kan enten være et dybt engagement i et specielt hesterelateret emne eller en generel IT- eller markedsmæssig baggrund. Det er således ikke nødvendigt at du som "heste-person" har særlig flair for teknik, eller som IT- eller markedskyndig har en stor forhåndsviden om heste. Vi forventer, at du har tiden og lysten til at gøre en indsats. At du har lyst til at samarbejde og lære nye folk at kende, og at du sammen med os andre vil arbejde frem mod et bedre Heste-Nettet.

Der er tre principielt forskellige måder hvorpå du kan deltage i arbejdet med Heste-Nettet:

Som "Supporter" fortsætter du næsten som almindelig bruger af Heste-Nettet - men du bliver tildelt ret til at slette indlæg i et eller flere områder på Heste-Nettet. Til det brug har vi lavet et hjælpeværktøj der giver dig hurtigere og bedre overblik over ny indlæg end du har som almindelig bruger. Hensigten er at fordele moderationen på så mange personer, at det kun i begrænset omfang vil være nødvendigt med indbyrdes aftaler.

Som "Freelancer" leverer du med mellemrum nyheder (tekst eller foto), artikler eller andet til Heste-Nettet. Eller du står for vedligeholdelsen af et begrænset og relativt stationært område på Heste-Nettet (som f.eks. Ordbogen). Der er kun begrænsede krav til din indsats (f.eks. ned til at dække 2 begivenheder eller levere 2 artikler om året), men vi må kunne stole på at du gør en indsats for at overholde indgåede aftaler om f.eks. at levere nyheder fra et større stævne.

Som "Fast medvirkende" vil du både få tildelt et eller flere faste ansvarsområder og deltage i beslutninger om Heste-Nettets daglige drift og udvikling sammen med de andre faste medvirkende.
Som fast medvirkende har du et medansvar for at tingene fungerer i hverdagen og det vil ofte være nødvendigt at samarbejde tæt med dine kolleger, heriblandt såvel teknikere som hestefolk.

Hvis du selv mener at du vil kunne medvirke til at gøre Heste-Nettet bedre og har lyst til at forsøge dig i én af de tre roller - så send en e-mail til info@heste-nettet.dk med en kort beskrivelse af din baggrund og hvad du kunne tænke dig at bidrage med. Normalt vil alle roller starte med en kort prøvetid, hvor vi kan se hinanden an og du kan se om arbejdet i Heste-Nettet er noget for dig.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider