Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fantastisk Grand Prix-klasse i Odense

Det går næsten ikke bedre. Starterfeltet i Odense var intet mindre end fantastisk med verdensstjerner som Rolf-Göran Bengtsson, Marcus og Johannes Ehning, John Whitaker, Jur Vrieling og Werner Muff, der alle jævnligt kan ses i spidsen af verdens største Grand Prix- og World Cup-klasser såvel som medaljetagere ved internationale mesterskaber.

 

Og klassen blev som startlisten lovede det; fantastisk spændende!

 

John Whitaker og Argento (AES e. Arko III/Gasper) kunne efter en utrolig spændende duel med Marcus Ehning sejre i Orifarm Grand Prix og kunne udover en Mustang hestetrailer og en luksusrejse til Kreta, indkassere intet mindre end 102.300 danske kroner.

 

Kun 5 ryttere holdt sig fejlfri i hovedrunden og som den eneste dansker Søren Knudsen og Harry-K (DV e. Carnute/Robin Z II opdrætter Søren Knudsen). Søren måtte lægge ud i omspringningen som første rytter og satsede på Harry, der dog ikke helt kunne følge med og Knudsen måtte derfor krydse målstregen med 3 nedslag på kontoen.

 

Norske Line Raaholt har haft en god sæson i verdens sværeste Grand Prix-klasser ved Global Champions Tour-stævnerne, hvor hun og Diablo (BWP e. Darco/Pilot) har samlet megen erfaring, hvilket de helt klart kunne trække på i Grand Prix-klassen. Line leverede en flot omspringning uden de store sats, men red alligevel lidt frem til den sidste oxer, hvor forkanten desværre faldt.


Billede

Line Raaholt her på Blue Thunder. Foto: JP-Photo.dk

 

Som 3. rytter i omspringningen red Hendrik-Jan Schuttert hoppen Cerona HS (KWPN e. Celano) en flot fejlfri runde i en god tid og lagde dermed pres på omspringningens to sidste ryttere.

 

John Whitaker lagde ud på Argento med at satse hele butikken. Den 10-årige vallak kvitterede med fantastiske spring og var aldrig i nærheden af bommene. Stopuret holdt på 33,24 sekunder og alt var nu op til Marcus Ehning og den unge hingst Cornado NRW (Westf. e. Cornet Obolensky/Acobat I).


Billede

John Whitaker og Argento. JP-Photo.dk


Ridesportens største stilist og uden tvivl en af verdens absolut bedste ryttere, startede ud i suveræn stil, men så ikke så hurtig ud som Whitaker.
Cornado springer ufatteligt smidigt med masser af luft til springene og en nær perfekt teknik, men bruger lidt længere tid i luften end Whitakers Argento. Til gengæld satsede Marcus alt på den lange strækning fra dobbeltspringet og ned til omspringningens sidste spring, en høj, bred og lige oxer, hvor han hentede adskillelige sekunder på Whitaker og sluttede blot 0,06 sekunder langsommere.

 

Som andenplaceret kan Marcus Ehning køre hjem fra Odense med en ny pelsfrakke fra Buntmager Ole B. Christensen og 62.000 danske kroner.


Tredjepladsen tog hollandske Hendrik-Jan Schuttert sig af og indkasserede 46.500 kroner.

Line Raaholt fik 31.000 med sig og Søren Knudsen fik 18.600 for sin flotte 5. plads i det stærke felt.


 

Tilføjet d. 20-10-2012 kl. 20:55 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: JBK Horse Show af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
27-11-16 Ehning vinder af World Cup i Madrid!
22-10-16 JBK afholder den sidste shownight i Odense.
22-10-16 Dagens resultater til JBK
22-10-16 Norsk vinder af Grand Prix of Odense!
22-10-16 Tæt på dansk sejr i dagens ekstremt spændende speedklasse!
22-10-16 Sidste JBK i Odense Congres Center
21-10-16 Ingen danske vindere til CSI3* i dag
21-10-16 Vinderne af formiddagens springklasser til JBK
21-10-16 Tysk og irsk sejr i de største klasser
21-10-16 Fuld gang i den til JBK i Odense


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider