Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ingen danske vindere til CSI3* i dag

I dagens springklasser til JBK i de CSI3* klasser var der desværre ingen danske top 3 placeringer. Det lykkedes en enkel rytter at komme ind på en 4. plads.

De 3* klasser betyder foregår således, at der er en begrænsning på hvor mange danskere der kan være med. Samtidig er der flere udenlandske ryttere med, da stævnerne de har større interesse hos rytterne bl.a. på grund af højere pengepræmier.

I dagens første CSI3* klasse, en 140 cm tidsspringning, var det tyske Harm Lahde med Oak Grove's Flickering Star som vandt klassen efter de satsede hele vejen rundt og passerede målstregen i tiden 50.10 sek. Kirsten Rikkert fra Holland blev nr. 2 med No Fear vd Tichelrij Z da hun kom i mål i tiden 52.32 sek. Endnu en tysk rytter besatte 3. pladsen, denne gang var det Jana Wargers med Afrah 4 da hun sluttede runden i tiden 53.32 sek.
Bedste danske rytter blev Christian Petersen med Diana M Z, da de fik en 9. plads efter de kom i mål med tiden 57.35. Søren Møller Rohde fulgte efter på 11. pladsen med Chacco Finest Ask da deres tid var 57.73 sek.
Se her for resultatlisten.

Den næste CSI3* klasse var også en 140 cm tidsspringning, men denne klasse kvalificerede til Speed Finalen der går i morgen i den store arena. Her blev det også til en tysk sejr, da Janne Friederike Meyer var den absolut hurtigste med Chloe da de som de eneste kom under de magiske 60 sekunder. Jannes tid var 59,77 sek. Svenske Irma Karlsson besatte 2. pladsen med Starling 7 efter deres tid var lige over et sekund langsommere, nærmere bestemt var tiden 60.78 sek.
I denne klasse blev det til endnu en top 3 placering til Harm Lahde, da han med tiden 61.05 på hesten Larry 210 besatte 3. pladsen.
Bedste dansker i klassen var Rikke Haastrup med TM Las Vegas og hun sluttede på 9. pladsen. Lige efter på 10. pladsen kom Jessica Vinther Jensen med Levante 14 og lige efter hende kom Thomas Sandgaard med Nørremøllehøjs Ariel på 11. pladsen.
Se her for resultatlisten.

Dagens sidste CSI3* klasse var en 150 cm speedklasse. Her blev det til hollandsk sejr til Gert Jan Bruggink med Vampire, efter at de havde taget alle chancer for at lægge sig i spidsen af klassen, hvilket lykkedes da uret stoppede på 60.71 sek.
Janika Sprunger blev med Aris CMS nr. 2 da hun stoppede tiden på 61.62 sek og knap et sekund senere lå svenske Stephanie Holmén med Cash In da de sluttede med tiden 62.31. Dagens eneste danske rytter som kom til præmieoverrækkelse i de 3* klasser var Søren Pedersen med Tailormade Cavetta, da de kom i mål i tiden 62.80 sek. Det lykkedes også Emil Hallundbæk at placere sig i denne klasse med Allstar, efter de stoppede tiden på 67,15 sek hvilket rakte til en 10. plads.
Se her for resultatlisten.


Tilføjet d. 21-10-2016 kl. 21:57 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
22-10-16 JBK afholder den sidste shownight i Odense.
22-10-16 Dagens resultater til JBK
22-10-16 Norsk vinder af Grand Prix of Odense!
22-10-16 Tæt på dansk sejr i dagens ekstremt spændende speedklasse!
22-10-16 Sidste JBK i Odense Congres Center
21-10-16 Vinderne af formiddagens springklasser til JBK
21-10-16 Tysk og irsk sejr i de største klasser
21-10-16 Fuld gang i den til JBK i Odense
16-10-16 Cecilie Kjær, Pernille Harritslev og Michael Aabo vinder af GP'erne i Odense!
15-10-16 Lørdagens resultater til JBK


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider