Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Spændende 5 års finale med UVM finalist i omspringningen

Så er finalen for 5 års heste til JBK horseshows netop afsluttet. Det blev til en rigtig spændende omspringning blandt de bedste 6 ryttere - ifølge reglerne er det de 5 bedste som skal til omspringning, men da der var to med samme stilkarakter på 5. pladsen kom der 6 med i omspringningen.

De 6 ryttere der kom i omspringning var Rikke Haastrup på Volstrups Caroline e. Chruchill/Corlando samt Hans Ley på Glen Narcos e. Glenlivet Sebioune/Narcos II begge med en stilkarakter på 8.30.
Christian Schou på Cantor de la Vie Z e. Clinton/Heartbreaker samt Emilia Kerimaa på Clever and Smart e. Contender/Caretine begge med stilkarakteren 8.40. Anica Kristoffersen kom også med på Play Girl e. Party Dance/Calato med stilkarakteren 8.50 og Andreas Schou var den der fik den højeste score på Deauville van Overis Z e. Darco/Ramiro Z med 8.70 i stil.


I hovedrunden gav dommerne kommentarer til de enkelte heste, præcis om i 4 års klassen.

Den første af de heste, som var til start i hovedrunden og kom til start i omspringningen var Emilia Kerimaa på Clever and Smart. Dommernes kommentarer var, at hestens navn passede rigtigt godt til den. Clever and Smart sprang med god kapaictet, havde en god galop og afviklede springende rigtigt. Det eneste negative der var at sige var, at ind i mellem var hesten lidt spændt i ryggen og kunne godt runde sig mere i ryggen over springet.

Den næste i hovedrunden var Christian Schou. Kommentarerne til Cantor de la Vie Z var, at her var der igen en rigtig dejlig hest, og der var heller ikke nogen tvivl om, at det var en rytter der vidste hvad han lavede. Christian startede ud i et lidt for lavt tempo og derfor sprang Cantor ikke rigtigt til, men det mærkede Christian, og han satte så tempoet op. Det gjorde Cantor bedre springene og mere ambitiøs foran. Alt i alt en rigtig god runde.

Den næste der kom på banen var Hans Ley. Dommernes kommentarer var, at der her var tale om en anden slags hest, end de andre vi lige havde set. Den sprang med et godt overblik, laver et godt spring hver gang og den kunne gøre det i et stort tempo. Helt sikkert en hest der vil kunne nå langt.

Anica Kristoffersen havde start nr. 7. Speakeren fortalte om ekvipagens super resultat i Zangersheide for en måned siden, og dommerne kommenterede at meget mere behøvede de ikke at sige til det. Det er en fantatisk hest, der leverer den ene gode runde efter den anden. Det er en hest der ikke river ned, og det er en hest, som man kan komme langt med. Det er en rigtig god hest, som har en rigtig god indstilling.

Næste rytter var Rikke Haastrup Kristensen, hvor dommerne også kommerede at der var tale om en dejlig hest med god kapacitet.

Næste rytter var Andreas Schou. Her kommenterede dommerne, at her havde vi igen en rigtig god hest med rigtig god kapacitet. Den bliver vist flot i et super tempo. Det er en hest, som gør springene færdig, og den gør ikke ret meget forkert.

I omspringningen blev der redet til, for at man kunne stille sig øverst på sejrskamlen. Det blev Christian Schou der trak sig sejrridt ud af den omspringning i tiden 33.18. Lige efter kom storebror Andreas Schou i tiden 33.74. Nr. 3 blev Hans Ley i tiden 34.17 og nr. 4 blev Rikke Haastrup i tiden 36.69.
Fra Anica Kristoffersen blev der satset, men det kostede desværre en bom på aller sidste spring i en tid, der ellers havde rakt til en 3. plads. Tiden var 33.84. Emilia Kerimaa fik også revet en enkel bom og sluttede i tiden 37.89.

Se hele resultatlisten HER.

Billede

Vinderen Christian Schou på Cantor de la Vie Z.

 


Tilføjet d. 17-10-2014 kl. 12:45 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
22-10-16 JBK afholder den sidste shownight i Odense.
22-10-16 Dagens resultater til JBK
22-10-16 Norsk vinder af Grand Prix of Odense!
22-10-16 Tæt på dansk sejr i dagens ekstremt spændende speedklasse!
22-10-16 Sidste JBK i Odense Congres Center
21-10-16 Ingen danske vindere til CSI3* i dag
21-10-16 Vinderne af formiddagens springklasser til JBK
21-10-16 Tysk og irsk sejr i de største klasser
21-10-16 Fuld gang i den til JBK i Odense
16-10-16 Cecilie Kjær, Pernille Harritslev og Michael Aabo vinder af GP'erne i Odense!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider