Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 H-strap, hestebremse- og klæg fælde?
Forfatter: 
Dato:  08-07-2014 22:02

mit spørgsmål går ud på om H-strap, hestebremse- og klæg fælde virker i praksis? i må meget gerne dele ud af jeres erfaringer :)

 

jeg står nemlig i den situation at mine heste er voldsomt plaget af insekter, specielt hestebremser.. jeg kan holde dem rimelig væk ved at sprøjte hestene med fluespray, men jeg vil hellere fjerne problemet eller stortset fjerne det :) og derfor er jeg interesseret i at høre andres erfaringer med H-strappen, inden jeg køber sådan en :)

 

det er denne:

rovfluen.com/da/home/185-h-trap-3- stk-fri-fragt-.html

 

på forhånd tak!

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-07-2014 01:06

Jeg har købt den ved P-Lindberg, men har endnu ikke fået den sat op, da jeg kom til at slå pløkken/nederste del af stativet skævt da jeg bankede det i vores meget tørre ler-jord.

Håber på at få den op i denne uge, når manden i huset har tid til at rette op på tingene - bogstaveligt talt.

Så jeg følger lige med i tråden - har ikke hørt ret mange erfaringer med den, men håber da på at intet nyt er godt nyt. Mon ikke man havde hørt det, hvis det var noget møg?

 

PS. de kan købes enkeltvis ved andre forhandlere rundt om på nettet. Bare et lille fif, hvis du ikke har brug for/synes det er lige i overkanten at lægge ud med 3 stk, som rovfluen sælger :)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Klæg fanger
Forfatter: 
Dato:  09-07-2014 11:30

Hej,

 

jeg er meget glad for Hstrap klæg fanger! Den taget mellem 45 - 60 klæg i døgnet her - og hestene flokkes omkring den! Er også positiv overrasket over kvaliteten, den er solid og holdbar.

 

Mvh Lene

 


DSP sølvmedalje hovedstambogs hoppe sælges. 8 år. Kapacitet i særklasse. DRF målt til 148. Dressur uddannet!

2
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-07-2014 16:56

Så er der en live-opdatering herfra :)

Jeg fik sat monstrummet op ved 14-tiden idag, og nu her kl. 17, kan jeg tælle 13 ækle klæg i fælden - HA!

Ved ikke om det er meget eller lidt, men nogen har den tydeligvis fanget, og nu er der da i det mindste 13 dyr mindre til at gøre livet surt for mig og hestene.

3
0
Svar på denne tråd
 
 Opdatering
Forfatter: 
Dato:  09-07-2014 19:58

Vil i ikke komme med en opdatering efter et par uger - vi er også sindsyg hårdt ramt af klæg lige nu - hestene står i deres skur fra kl 7 om morgenen til 22 om aftenen, i skuret kan de være nogenlunde i fred ..


 

 

Kristina

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak!!!
Forfatter: 
Dato:  09-07-2014 23:18

mange tak for tips og erfaringer :D kom gerne med flere :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Virker ikke
Forfatter: 
Dato:  10-07-2014 10:57

Der er en hvor min hest står, den har ingen effekt Den har stået der mindst 1 måned. Der fanges godt nok klæger i den hver dag, men der er stadig lige så mange som tidligere år på hestene. De kan stå lige ved siden af den, og være plaget af dyr...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Den virker bare
Forfatter: 
Dato:  10-07-2014 12:01

Vores klægfanger fungere perfekt. Tror det kommer meget an på, hvor man placere den. Den skal stå et sted, hvor den får så meget sol som muligt, helst også morgensol, så den er varm.

Det er jo varmen i bolden som tiltrækker klægene. Min er placeret mellem en lille fold og ridebanen. Her minimere den antallet af klæg så der kun er en enkelt som driller ponyerne. Opsamleren er halvfuld hver dag, så det må da hjælpe på den lange bane.

0
0
Svar på denne tråd
 
 H-Trap mod hestebremser
Forfatter: 
Dato:  10-07-2014 14:33

Så vil jeg også lige melde mig på banen. Vi købte en
H-TRAP, da vores datter skal arbejde og hestene holde sommerferie. Sidste år stod de på en mark hvor de var frygtelig plaget af myg, bremser og klæg, de stod næsten ikke stille og det var risiko for spark eller et vink med hovedet når vi gik ind på marken. I år skulle de stå på den samme mark, så 1 uge inden hestene kom satte vi H-Trap op. Den står midt på marken i fuld sol og vi har ro på marken. Genial opfindelse kan anbefales og det ses tydeligt at hestene har fundet ud af hvad den bliver brugt til, for når solen begynder at gå ned, står de begge helt stille omkring fælden, hvor myggene og andet flyvende bliver tiltrukket af den varme bold.

1
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  13-07-2014 13:59

Jeg så de har fælderne på tilbud i P-Lindberg for lidt siden.

 

Jeg tror nu jeg forsøger mig med en hjemmelavet. Det må jo kunne lade sig gøre ;)


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  20-07-2014 10:56

Billede

 

Dette er en uges fangst - KLAMT! De ligger i denne højde hele vejen rund i beholderen, så jeg opgav at tælle. Det er KUN klæg der går i fælden, en enkelt flue havde forvildet sig derind, men det var det. Har erfaret at den skal tømmes lidt hyppigere (Glemte det før jeg tog på weekendferie) og at der skal mere vand i end de 2 cm jeg havde puttet i til start. Problemet var, som det også ses på bøttens kant, at de ikke døde, og hvordan søren får man så tømt bøtten, for åbner man låget flyver de jo bare ud og så er man lige vidt? Det endte med at vi sprøjtede Staldchok op i hullet i bunden, og i løbet af 1 minut var alle døde.

Så tømte og rengjorde jeg den og fyldte vand i så overfladen var på højde med min finger på billedet, og allerede formiddagen efter var der flere døde (ca. 10) i fælden, og der sad kun én levende på kanten.

Yderligere fakta er at denne er sat op i vores have, da vi ikke har hestene hjemme her i sommer, så det er den mængde klæg vi er oppe mod, når vi opholder os udenfor... Lad mig sige, jeg er virkelig positivt overrasket, og selvom der stadig er nogle fritflyvende, så kan dem på billedet, samt dem der allerede er gået i fælden, da ikke længere genere os :)

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Virker ikke hos mig
Forfatter: 
Dato:  27-07-2014 22:44

Forstår virkelig ikke hvorfor den ikke fanger nogle hos mig. Den står også i sol hele dagen mellem fold og ridebane og på 3-4 dage er der kun gået enkelte i fælden. Hestene er stadig plaget...... Hvad gør jeg mon galt?


Guldhår

 

www.Lehmanns-Rideudstyr.dk

-shop bedre online

...........Bedst til Bucas

 

Lavfruktan WRAP sælges og leveres

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 H-trap
Forfatter: 
Dato:  27-07-2014 22:56

Jeg har luft i bolden, skulle det være vand måske?


Guldhår

 

www.Lehmanns-Rideudstyr.dk

-shop bedre online

...........Bedst til Bucas

 

Lavfruktan WRAP sælges og leveres

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  27-07-2014 23:47

Der er også luft i min bold, så det skulle ikke være det der er problemet. Min står et sted hvor der er læ fra næsten 3 sider - kunne det være en årsag? At de pga. vind ikke kan ramme bolden?

 

Jeg har i øvrigt placeret min på et lavt sted. Overvejede om det nu var gennemtænkt da jeg satte den op, men det virker tydeligvis (alligevel). Ved ikke om placering på bakketop/lavning gør en forskel?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bremser...
Forfatter: 
Dato:  28-07-2014 17:52

Er der nogen, der har held til at fange de store rigtige hestebremser i fælden?

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider