Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 8 kg wrap !!
Forfatter: 
Dato:  23-07-2014 11:43

Jeg se flere steder hvor der står at hestene tildeles 8 kg wrap dagligt, hvor andre svare det er ALT for lidt !!???

 

Hos os står vores 1ér ponyer på sand/jord fold fra 6.30 til kl 21 dagligt uden græs.

De får hver dag tildelt 4 kg ekstremt godt wrap, 4 kg frøgræs på stald ( Frøgræsset spiser de ikke altid helt op ) samt foderes med 1 alm kop uopblødt roepiller ( som bliver opblødt ) tilskudfoder og vitamier, 2 gange dagligt.

1-2 gange dagligt får de tildelt frøgræs og lidt wrap på folden til at gå og pille i.

og alle ponyer bliver redet ca 3-4 gange om ugen, i spring/tur/dressur/longe/stævner mm.

Og vi ville egenligt gerne have at de kunne have en mini big balle med frøgræs på folden. men med den "foder plan" vi bruger nu. ser den ene ok ud, de 2 andre har rigeligt på sidebene, ikke fede, men skal ikke tage mere på.

Så hvis vi øger mængden af foder, vil de blive uformelige/fede.

Ps de står på spåner, her om sommeren. men på halm om vinteren

 

Hvad gør jeg galt !!???!!!???

 


:O)

1
0
Svar på denne tråd
 
 ekstrem godt
Forfatter: 
Dato:  23-07-2014 12:11

Først, hvad mener du med ekstrem godt wrap? God kvalitet? Høj på FE? Lav på FE? Eller?

 

For mig er ekstrem god wrap = god tørstof, helst omkring 75%, samt meget lavt på FE, så ekstrem god wrap for mig er nok ikke helt hvad en hesteejer med en anden type hest vil kalde for ekstrem god wrap.

5
1
Svar på denne tråd
 
 Der er forskel....
Forfatter: 
Dato:  23-07-2014 13:18

Der er forskel på hestene.

 

Jeg har en easykeeper af en ollebolle, hvor jeg virkelig skal passe på med hvad han får at æde. 8 kg høj FE wrap er rigeligt til ham, og han ville kunne tage på af det, hvis hans krybbefoder og evt græsindtag ikke vurderes op mod grovfodret. Han går m-dressur til stævne.

Han er utrolig madglad, og en total plæneklipper på græsfold.

 

Så har jeg en slank cykel af en DV'er - og han skal have alt det han gider at æde, for bare at se "slankpæn" ud. Det er et sort hul at hælde foder, græs og grovfoder i. Han går la1-2 til stævner.

Han er ikke speciel madglad, og vil da hellere hygge end æd. På græs går han og nipper hist og pist, skal følge med i hvem som kommer og går ect.

 

Jeg vil med glæde smide cyklen ud i opstaldning med wrap ad lib :-)

Og jeg ville lige så sikkert fravælge et opstaldningssted med wrap ad lib til easykeeperen.

 

Så Jow Jow det er fint, at der er kloge mennesker der forsker i hvor meget, hvor tit og hvordan - men nogle heste passer bare ikke ind i et standardskema.

 

mvh Charlotte

4
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  23-07-2014 13:49

Jeg vil sige det sådan her - 8 kg er alt for lidt, hvis det er en standard max fodring til alle staldens heste - jeg ville gå langt udenom sådan et sted!! For der er nemlig forskel.

 

Jeg har en tysk olderboger der godt nok går i løsdrift, så hun skal sætte pels og holde varmen, men hun har gået med skade og i genoptræning i 2 år = ikke ret meget motion og alligevel spiste hun 12-14 kg dagligt i vinters og var til den tynde side.

 

Lige nu er hun på græs hele natten og har ad lib hø om dagen og før første gang i flere år har hun fået lidt rund mave, hun er rigtig pæn, og kommer forhåbentlig til at gå ind i efteråret med lidt at tabe af!!

 

Hun har staldkammerater der jo har sammen betingelser me at sætte pels og holde varmen, laver mere og spiser mindre og er godt i stand.

 

- man må se på hesten!

 

Du gør vel ikke noget galt - hvis du gerne vil have den taber sig, kan Hø måske være en mulighed? Eller mere motion. Du skriver også pony - min er jo trods alt 165, så det skal man også tænke på, hvad størelse vi taler om når vi snakker kg grovfodder...


Venligst Maluna


***


 

2
3
Svar på denne tråd
 
 charlotte
Forfatter: 
Dato:  23-07-2014 14:10

Charlotte du har nærmest beskrevet min store vallak.. pilfinger, nysgerrig og skal da holde øje med alt.. det er vigtigere end at spise.. han skal have hvad han kan trække.. ironsk nok så skal helsøsteren der er næsten lige så stor kun have en brøkdel af storebror.. men hun er ekstrem madglad.. altså spanden bliver slikket HELT ren og rester kender hun ikke noget til.. dvs. hun går også mere til den når de græsser og hun bruger så ikke nær så meget energi på at holde øje med alt..

men nu får mine så wrap ad libium om vinteren og mon ikke hoppens mindre madbehov skyldes hun skovler mere wrap ind og hurtige end storebror.. men de går i løsdrift, så jeg har ingen anelse om hvor meget de æder.. kun at en mibig wrap kun holdte i 3 dage til 3 store heste og 2 små ponyer..

behøver jeg at sige ponyerne kun får wrap/hø og vitaminer..


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Forskellige
Forfatter: 
Dato:  23-07-2014 15:08

Min erfaring er, at det er meget individuelt for hver enkelt hest hvad de kan/må indtage.

 

Jeg har en fuldblodsvallak på 14 år. Han er ikke madforskrækket, men bliver let distraheret når han spiser.

Han er irriterende svær at holde huld på, på trods af at han får alt hvad han overhovedet har lyst til at indtage. Han har om vinteren 10 kg. wrap til rådighed hver dag, men det er måske kun 6-8 kg. der egentlig ryger indenbords. Derudover får han om vinteren krybbefoder 4 x dagligt, og alligevel kan man skimte ribbenene på ham. Og nej, han fejler absolut intet, han er blevet tjekket ;)

 

De resterende 5 heste/ponyer i stalden, inkl. min egen shetlænder, er stik modsatte. De skal knap nok tænke på mad førend de har for meget på sidebenene. De får en lille håndfuld foder 3 x dagligt og ca. 6 kg. wrap, pånær min shetlænder der kun får 3-4 kg. wrap. De andre misunder mig fuldblodens slanke udseende og jeg misunder deres hestes mere runde former

Min shetlænder på 19 år, er stadig en frisk herre, som gerne kommer en galopperende og vrinskende i møde på folden, og han er generelt glad for at være aktiv, men alligevel bliver han hurtigt alt for rund, hvis han bare får lov at æde derudaf

 

I bund og grund synes jeg ikke man kan skære alle heste over en kam. De er lige så forskellige som vi mennesker, og derfor mener jeg også at de derfor skal have foder, motion osv. alt efter hvad deres behov er. :)


Sagde Josephine

 

Med sine to soulmates og guldklumper

Maphard & Nuller <3

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 ddddddddd
Forfatter: 
Dato:  23-07-2014 15:38

Pyha hvis jeg gav Welsh Cob hoppen 8 kg wrap om dagen kunne den trille :D

 

Hun er også konkurrencehest (M dressurhest) og bliver redet intensivt så det er ikke fordi hun intet laver.

 

Hun får i stedet 4 kg wrap og 3 kg hø om dagen.

Så får hun selvfølgelig også krybbefoder som er svarende til hendes energiniveau samt tilskud.

 

Den lille Shetlandspony ville også kunne trille x5 hvis den da fik 8 kg wrap. Den får 3 kg hø og intet wrap. Det tåler hun slet ikke.

 

Udover det kender jeg nogen som kan give deres wrap ad lib. uden at have fede heste, men det er yderst sjældent synes jeg at man ser det.

 

Mine får heller ikke græs (måske 20 min et par gange om ugen) Men ikke mere da de bliver for fede og den lille bliver forfangen.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

0
1
Svar på denne tråd
 
 asdfghj
Forfatter: 
Dato:  23-07-2014 15:57

Jeg ville med det samme fra vælge at stå dette sted af mange årsager 8 kg wrap er alt for lidt, også at de går på sand jord fold risikoen for sandkolik, en hest er altså beregnet til atspise 20 timer af døgnet,ellers danner hesten mavesår, nu kan en konkurrancehest altså godt gå på døgngræs uden at blive tykke alle mine heste har fået friadgang til wrap om vinteren uden at blive tykke de skulle jo også kunne holde varmen.

3
5
Svar på denne tråd
 
 Hvilket wrap
Forfatter: 
Dato:  23-07-2014 17:59

Jeg kender en hvis heste normalt er på kanten til easykeepers, men et år tabte de sig alle endda med adlib wrap og først da hun skiftede den ellers tilsyneladende lækre tørre wrap ud med hø fra en anden landmand begyndte de igen at være nemme at fodre på.

 

Så wrap er ikke bare wrap. Og som en skriver, hvad er så godt wrap ? For det hun havde det år ville jo være perfekt til rigtige easykeepers :)

 

syntes også 8 kg lyder passende til ponyer, tænker en sportspony på 145 vejer vel gennemsnitlig 400 kg ? Og så er 8 kg jo meget passende


 

 

www.stenhedegard.dk

 

 

Halmpiller sælges

 

 

Horselux hestefoder og Blue Hors totalpleje

 

 

Ungheste sælges

Se min præs

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxxxxxxxx
Forfatter: 
Dato:  23-07-2014 18:53

 

Tja det kommer vel an på hvordan man ellers fodre og hvad ens filosofi er samt hestens huld :)

 

Jeg mener at jeg hellere vil skære ned på fuldfoder, end skære ned på grovfoder. At hesten skal have sin energi og huld fra grovfoder og derfor også mest muligt af dette.

 

Min araberblanding på 147 cm kan snildt spise 15 kg våd wrap når vi er i de koldeste vintermåneder. Og også 10-15 kg hø.

Og nej hun er ikke tyk ;).

 

Så nej, jeg vil ikke stå de steder hvor der er max antal kg inkl. i opstaldningen. Ligesom jeg kan være uforstående overfor at man kun giver en stor varmblod 8 kg wrap - men samtidig 2,3,4 kg fuldfoder istedet for at skrue op for grovfoderet.


Nu med eget ponydyr

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Forskel på wrap
Forfatter: 
Dato:  23-07-2014 19:12

Der er jo kæmpe forskel på wrap og wrap. Der findes wrap der ikke har mange flere FE end frøgræs og der findes wrap der er tæt på kraftfoder i FE. Så man kan ikke bare sige at en hest skal have x antal kg.

 

Det optimale er wrap med 60-70% tørstof og høstet slut maj/start juni på en velpasset mark.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har
Forfatter: 
Dato:  23-07-2014 21:08

endnu til gode at finde så "dårligt" wrap at jeg skulle bruge mere end 8 kg til min 500kgs connemara Så jeg ville da være lykkelig - så meget destomere som standarden heromkring (Lolland) er 5kg wrap dagligt med i prisen med mulighed for at tilkøbe mere...


/Trine T =)

 

- Ethvert hestemenneske bør en gang i livet eje en shetlandspony!


What We Do in Life Echoes in Eternity.

If opportunity doesn't knock, then build a door.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvis det er opstaldningssteder
Forfatter: 
Dato:  23-07-2014 21:48

I hentyder til, så skal tingene jo hænge sammen indenfor en vis ramme, så man er nødt til at have nogle tommelfingerregler:

* HER på stedet, får de store heste 10 kg wrap i gennemsnit og det er god wrap uden at være over-gode, men tørstof ca 75% og høstet slut maj/primo juni.
HVIS det bliver stinkende koldt a la minus 10 og blæst, får de adlib. adgang i foderkasserne på folden om vinteren- HVIS de kan tåle det.
Normalt har de frøgræs i kasserne ad lib og de spiser i snit ca 5 kg pr mule.
Det er MEGET få heste som spiser over 15 kg grovfoder i døgnet.

* ponyerne, som alle rides effektivt, får i praksis 6-8 kg wrap i boksen og spiser også i snit ca 5 kg frøgræs- vi kører hele baller ud i store foderkasser og jeg har regnet på det ift hvor når de har spist een.

Det er FULDT tilstrækkeligt til næsten alle og det er ligeså galt hvis de bliver for fede. Så alt det med at opstaldere ønsker ad lib wrap er gang fis, man må se på hesten og dens behov- alt andet er uprofessionelt og uansvarligt.

HVIS der engang imellem skulle være en med større behov i en periode, kan det tilkøbes.....

Vi har prøvet en vinter at give ad lib wrap til en gruppe store ungheste i løsdriften og de spiste i snit 25-30 kg hver de 4 koldeste måneder (det var en lang og kold vinter) og de endte faktisk med at være rigeligt runde, selvom de også legede meget......det er 900-1000 kr pr måned, bare i grovfoder og helt ærligt...ejerne er generelt ikke villig til at betale den slags penge.....krybbefoder og strøelse oveni.


 

Opstaldning Sorø;gode og sikre forhold.

Working Equitation bane, ridehus og masser af terræn.

2
0
Svar på denne tråd
 
 blabla
Forfatter: 
Dato:  24-07-2014 16:21

maks 8 kg ville for mig også være for lidt på et opstaldningssted; selvom jeg har en pony, der lever fint af omtrent 8 kg, så har jeg også en, der skal have minimum det dobbelte, og det skal den så sandelig også have, når det nu er dens behov.

Så om jeg mener 8 kg wrap er for lidt til alle? Nej. Ingen hest har godt af at være fed. Er det for lidt som max på et opstaldningssted? Ja, for mig er det bestemt. MEN jeg vil så også gerne betale for det ekstra wrap. Problemet er, at det kan mange steder ikke lade sig gøre, og nogle steder må man ikke engang selv indkøbe, opbevare og tildele ekstra, fordi de "sviner" i boksene Det ville jeg ikke acceptere.

 

Men 8 kg vil for de fleste af mine være for lidt til at række døgnet rundt, og derfor ville en hest med et behov på 10-12 kg. eller mindre normalt have et slowfeedernet til rådighed her hos mig.

Med mindre hesten er meget langsomtspisende (men det er der jo så også nogle, som er), ville jeg derfor mene, at 8 kg, ja, det er for lidt, hvis det bare fodres frit på gulvet. Der skal være wrap hele døgnet IMO - måske undtaget foldtiden, hvis her er græs til rådighed.

Problemet med at have strå til rådighed hele døgnet, uden at easykeeperne eksploderer, synes jeg ikke er uvæsentligt - forskellige typer slowfeeders har jo egne ulemper, og snakker vi små ponyer, som virkelig er easykeepers, er det jo nogle gange meget, meget lidt, de skal have. Ville derfor også mene, at godt wrap er magert wrap for de fleste heste, men i min erfaring kan det være lidt svært at finde magert wrap.. eller i det hele taget wrap med analyse overhovedet.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Fra 6.30-21?!
Forfatter: 
Dato:  29-07-2014 11:52

Det kan godt være, at de ser fine ud i forderstand. Men at stå fra morgen til aften, uden strå, er alt for lang tid! Man siger, at heste helst ikke skal stå i mere end 4 timer, uden at få noget i maven. Forskellen på heste og mennesker er, at vi først producerer mavesyre, når der kommer noget ned i mavesækken. Men i og med, at heste er "beregnet" til, at spise hele døgnet, producerer de mavesyre hele tiden! Og det ligger dermed, og kan ætse mavesækken med risiko for mavesår.

 

i min verden, skal hestene have noget at stå og gumle på, stort set HELE TIDEN!

 

Og det er såmænd ikke engang sikkert, at hestene vil tage på, fordi de tildeles mere stråfoder.

 

Og har man en hest som skal tabe sig, vil jeg til hver en tid, skære ned på krybbefoderet, ALDRIG STRÅFODERET!!!

1
2
Svar på denne tråd
 
 Nu er easykeepere....
Forfatter: 
Dato:  29-07-2014 12:17

Nu er easykeepere så heller ikke heste man skal hælde 3-4 kg krybbefoder i - tværtimod !

 

Dem som har prøvet en rigtig easykeeper ved at man er ude i vit/min tilskud - fx går min easykeeper for tiden på 50 gr lucerne og 150 gr Salvimin grøn fordelt ud på to fodringer dagligt. Afgrænset græsindtag på fold, og halmboks 8 timer dagligt.

Han er trivelig til småfed, men pga en skade skal han kunne gå på lidt græs og pille når han er ude, for ikke at bisse rundt.

 

"Cyklen" jeg har går så til gengæld på 1 kg stivelsefattigt foder, 1,5 kg fiberpellets - fordelt på to fodringer. Der ud over fri græs, og 5 kg hø dagligt.

 

Det sjove med rigtige easykeepere er, at hvis man aldrig har haft en, så aner man ikke hvor bøvlet det er. Det nemmeste i verden er jo at kunne hælde på, og lade gå på græs/høwrap ad lib 24/7.

 

Så det hele er en afvejning af, om man vil have forfangen hest eller risikerer mavesår ? Jeg ved godt hvad jeg vælger :-)

Og rigtige easykeepere bliver ikke sat ned i grovfoder og op i krybbefoder - det kan kun "normale" heste holde normalt huld på.

 

Mvh Charlotte

2
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider