Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Tildren og Adequan-dårlige erfaringer?
Forfatter: 
Dato:  17-04-2014 13:14

Kære alle

 

Har din hest fået Tildren og Adequan som kombination og har det ikke virket?

 

Så kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre om det?

Hvad var sygdomsforløbet og var der nogen forklaring på hvorfor det ikke virkede.

 

Min hest og jeg havde dyrlæge igen lige inden påske og han er halt på venstre forben. Efter en lang drøftelse om årsag, fremtid og mulige behandlinger blev konklusionen, at en behandling med adequan og tildren ville være fornuftigt og passende, når vi tog min hests alder, skavanker og sygdomsforløb in mente.

 

Ved så mange behandlinger er der ingen garanti for, at det virker og jeg havde derfor brug for læse mere om behandlingen og erfaringer fra andre hesteejere, inden jeg besluttede mig. Jeg har fundet en del tråde, der beskriver hvor godt den behandling har virket, men der må da også være nogle, hvor det ikke har virket? Eller hvad?

 

Min hest har haft spat i venstre bagben i mange år, forbenede dragter på forbenene i 3-4 år og slidgigt i venstre side af halshvivlen. Han får MSM og foder uden havre. Han går med ringsko på forbenene, får rillet hovene og har de sidste 5 år udelukkede gået skovtur på hans præmisser. På trods af sine skavanker er han glad, det er hverken jeg eller de andre hestepiger på gården i tvivl om.

 

Jeg må erkende, at jeg nok ikke spørger, fordi jeg er i tvivl mere om jeg vil give ham behandlingen, det er mere et spørgsmål om hvad jeg skal forvente.

 

Hvis ikke han skal være min skovturshest mere, skal han være min pensionisthest, det har jeg besluttet for lang tid siden. Jeg har kendt ham i 16 år og har været den lykkelige ejer de sidste 10 år.

 

Jeg håber at ingen har dårlige erfaringer, så det er lidt ambivalent for mig at spørge om det alligevel.

 

Kh Dorthe

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 22:34

Kender flere hvor det har virket Tildren specielt på spatheste og heste med mindre slid.. Jeg har selv prøvet det to gange ingen af gangene lovede dyrlægen mere end 50/50 forbedring og det havde så næsten ingen effekt på mine heste, tror jeg gav mellem 3000-4000kr for en behandling .. Det kan være en dyr affair så spørg din dyrlæge om hvor mange behandlinger og hvor ofte hesten skal have det for at holde effekten hvis det virker..

Cortaflex, American Equine indenholder udover msm, glycosamin og ha det er ret godt til heste med slid skader, sammen med Devils claws let smertestillenden (må ikke bruges til drægtige hopper) kan det have en god effekt og gre hesten mere mobil :-)

Held og lykke med hesten :-)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tildren
Forfatter: 
Dato:  27-04-2014 15:40
Hej min hest fik Tildren-behandling sidste sommer. Hun lider af kissing spines samt let slidgigt i venstre baghovled. Hun fik samtidig almindelig ledbehandling i hovleddet (cortison+ledvæske). Hun blev væsentligt bedre gående af det i det hele taget. Virkede mindre hæmmet, mere 'styrket', mere glad og mere ubesværet gående i trav. Jeg tror, Tildren'en gjorde noget godt. Ifølge den dyrlæge jeg brugte er det også det præparat de har bedst erfaringer med, når det gælder skeletale lidelser (slidgigt, ringfod, KS, spat).
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for jeres svar!
Forfatter: 
Dato:  04-05-2014 16:18

Tak fordi I har svaret. Ja, jeg har så talt med dyrlægen og sat processen igang. Der skal nu søges tilladelse fra sundhedsstyrelsen og medicinen skal købes hjem. Jeg må sige, at jeg både glæder mig og er ængstelig.

 

Hans spat i det ene bagben har kun været "brudt op" en gang og der hjalp et par indsprøjtninger med binyrebarkhormon, så han igen blev halt fri. Samtidig får han ren MSM. Men nu gælder det forbenet plus noget slidgigt i halshvivlen. Jeg HÅBER sådan, at det virker, så vi kan udskifte gåturene med rideture, men prøver også at være lidt pessimistisk. Det kan jo være, at det ingen effekt har på min...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tildren og spat
Forfatter: 
Dato:  05-05-2014 09:53

Hej.


Min gamle hest fik konstateret spat og tætsiddende torntappe for omkring 2 år siden, og trods mange ledbehandlinger, diverse tilskud(bla. Cortaflex HA), lang foldtid samt motion mv., blev hendes spat kun værre. I sommers, da min hest næsten ikke kunne gå mere(dyrlægen har været med indeover hele tiden!!), og forsikringen stadig ikke ville godkende en aflivning, foreslog dyrlægen en Tildren behandling som sidste udvej, og sagde også, at der ingen garanti var, det var 50/50. Min hest fik Tildren behandling over 14 dage.
Den første måned efter gik det noget bedre, og jeg kunne endda begynde at genoptræne/ride hende let, men efter en måned gik det ned af bakke igen. I december valgte jeg at give hende fred..

Jeg har dog også hørt om heste, hvor det hjælper, så det er vidst meget individuelt.

Held og lykke med hesten :-)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tildren
Forfatter: 
Dato:  21-08-2016 21:51

Hej hvordan ser det ud efter Tildren behandling

er der boksro bagefter og sygefoldt

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke boksro
Forfatter: 
Dato:  22-08-2016 08:06
Hejsa, nej der er ikke pålagt boksro pga behandlingen. Men kan selvfølgelig være hvis din hest er meget halt eller får beroligende ifm behandlingen. Det ene stof gives gennem drop, så der skal hesten stå nogenlunde roligt i en halv time.
Vh Dorthe
PS. Behandlingen virkede på min hest, det er nu 2 år siden :0)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tildren og hovsenebensbetændelse
Forfatter: 
Dato:  28-08-2016 20:56

Min gamle hest blev behandlet med tildren og Adequan, i forbindelse med hovsenebensbetændelse, han hovseneben var begyndt at nedbryde sig selv, så chancerne var generelt meget dårlige for at vi kunne stoppe den process der desværre var startet i hovsenebenet..

Tildren behandlingen og adequan hjalp i bengyndelsen og jeg kunne begynde på let genoptræning, men det vente desværre igen efter 3 måneder.
Vi fik taget røntgenbilleder og kunne se at hovsenebenet var blevet yderligere nedbrudt, jeg valgte på dette tidspunkt at aflive, da mulighederne for at få en smertefri og haltfri hest var tæt på 0%

 

Men held og lykke med hesten

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider