Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Nedsidning - problemer.
Forfatter: 
Dato:  13-03-2013 15:19

- Jeg har en rigtig dejlig lille hest på 1.50cm.
Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af at sidde på ham.
Jeg føler jeg hopper rundt deroppe og kan slet ikke slappe af.
Han er svært at følge med i hans bevægelser, føler jeg henter balancen i tøjlerne eller ved at holde hælende meget nede, så jeg finder det i mine ben.

Er der nogen der har nogle fif for at lære at sidde ordenligt på en hest der har lidt svært trav at sidde ned i.


Video


Lille video fra en af mine undervisnings timer, der kan man godt fornemme det


Pain is temporary,but pride is forever<3

Mille love horses.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Op i letridning....
Forfatter: 
Dato:  13-03-2013 17:04

Du skal have gang i letridningen, og vente med nedsidningen til hesten begynder at bruge ryggen.

 

Grunden til at du sidder uroligt er, at din hest går bag schenklen - tripper - og den svare ikke frem. Samtidig med låser den i ryggen, så den ikke svinger, og derfor bliver det en ubehageligtur for jer begge. Jo mere du forsøger at holde balancen i tøjlen og med muskler, jo mere spænder hesten i overlinien.

 

Så frem med letridning, få hesten til at svare frem og svinge - og så kan du begynde at sætte dig ned og få nogle gode skridt i starten, og siden hen mere og mere.

 

Og jeg tror rent faktisk du har en god lille hest gemt i ham, hvis du får redet fremaddrift og sving i ham - han ser meget arbejdsvillig ud, trods nedsidningen.

 

mvh charlotte

1
0
Svar på denne tråd
 
 Nedsidning
Forfatter: 
Dato:  14-03-2013 07:51

Hej,

 

Enig - det er en dejlig hest du har!

 

Jeg mener også, at du med fordel kan vente med nedsidning lidt endnu og hellere bruge tiden på at få hesten til at bære dig med sig. Når hesten får sving i ryggen, vil du blive båret som på en bølge, og så bliver det meget, meget lettere at sidde på den.

 

Hvis du kunne forlænge hestens hals noget og få den til at bevæge sig afslappet i en rolig rytme, vil den få plads til og mulighed for at svinge bedre igennem, og så begynder du at få den bevægelse i ryggen, der kan give dig et godt sæde. Lige nu bevæger hestens ryg sig kun op og ned, hvor en svingende ryg ligesom giver en fremadbølgende bevægelse. Så bliver det rigtig meget sjovere at være rytter :-)

 

God arbejdslyst!

 

MVH

Jette


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

 

Men jeg synes også, at...

 

Rigtige piger rider military!

1
0
Svar på denne tråd
 
 enig med
Forfatter: 
Dato:  14-03-2013 09:17

de andre kommentarer.

 

Dog mener jeg du skal have større fokus på din opstilling.

Du kigger ned på hesten ergo kommer du til flytte dit tyngdepunkt

 

Læs dette artikel

 

positiveriding.com/PRS%20files/ RidersPositionDK-Sec.pdf

 

en ting jeg også har lært er at bøjlerne ofte kan være for lange så vi ikke kan få et tilstrækkeligt bøj i knæet som gør at vi kan optage hestens bevægelse i vores krop.

 

Det kræver meget træning men Rom blev jo ikke bygget på en dag :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 God ide med længere
Forfatter: 
Dato:  14-03-2013 11:39

tøjler, og letridning. Men når det er sagt, så mener jeg du skal sidde i hesten, og ikke på den. Hoftebenet skal være foran mave og næse , så du kan bruge din lænd rigtigt.

Hvis du lærer at kigge op, vil det gøre meget for din opstilling, og balance, og din vægt vil på lod, hjælpe hesten meget.

Her rider vi de unge heste mindst et halvt år med laaang tøjle, og letridning, så får de ryggen stærk og smidig, og mavemusklerne igang.

Så er det utroligt nemt at tage en kontakt på tøjlen, og få dem på plads, stadigvæk med en stærk og smidig ryg.

Det tager tid, og er lidt kedlig ridning, men det virker.

God fornøjelse


Med venlig hilsen Lene


www.hestebamserne.dk

 

FIRST RIDER dukke, anvendelig til tilridning,tilvænning til vægt, udlejes på ugebasis

 

HENRA 1½ HESTES TRAILER UDLEJES I KALUNDBORG.Total vægt 1300 kg.

1
0
Svar på denne tråd
 
 mere smidig/løs lænd
Forfatter: 
Dato:  14-03-2013 15:23

Er ret enig med de andre, men ser dog også at du ikke er smidig/løs nok i din lænd, derved får du også en lidt urolig hånd. Så jeg vil forslå at du træner smidig i din lænd, derefter kan du tage stigebøjler af og træne nedsidning i ganske korte intervaller. Du får derved samtidig øvet overgange og både hesten og dig får mulighed for at genvinde balancen og dermed ikke komme til at stive jer. På et tidspunkt ser det ud som om du sidder skævt på hesten med mest vægt til udvendig, så syntes også du lige skal cheke din sadel og længden af dine stigbøjler.

0
0
Svar på denne tråd
 
 ddddddddd
Forfatter: 
Dato:  14-03-2013 15:30

Det eneste jeg kan fokusere på er at du sidder utroligt skævt. Du læner hele din "balance", hele dit tyngdepunkt hen mod venstre - dvs du falder simpelthen ud af volten på hesten.

 

Du skal ned og sidde i sadlen, ikke sidde så meget på rumpen samt finde linjen fra hofte til hæl. Der udover sidde lige på hesten. Det er svært - men med træning kan det lade sig gøre :)

 

Kan anbefale dig Centeret Ridning.

 

Der udover op i letridning til din hest suger frem til hånden, korrekt henover ryggen og fra bagparten. For det gør den ikke og så ja, så bliver det rigtig svært at sidde deroppe :)

 

Nøjes - når hesten er fremme i hånden, over ryggen og træder under sig - med at sidde ned 3-4 meter og så op i letridning igen.


"Det er kun de dygtige ryttere der bør bruge hjælpetøjler. - Problemet er bare at de dygtige ryttere jo ikke behøver dem.. " ?

McLean

0
0
Svar på denne tråd
 
 Som de andre også siger....
Forfatter: 
Dato:  14-03-2013 17:56

Først og fremmest er jeg meget enig i hvad alle de andre kloge hoveder kommer op med, for det er nemlig vejen frem..

 

Men jeg har dog også et lille ekstra fif, som jeg selv benytter mig af. ;)

 

Tag den nederste næsterem fra et hoved tøj, og fast gør det mellem de to meltal ringe forest på den sadel. Så har du et balance håndtag, som kan hjælpe dig en del. ;)

 

Men, øv dig i at få redet hesten frem og læn dig mere tilbage.. :) også ellers bare en masse frem om ned ridning, så kommer det på et tidspunkt. :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bølgende heste.
Forfatter: 
Dato:  14-03-2013 18:00

Så alstå hvis man bare rider letridning længe nok og giver hesten lange tøjler så kommer det af sig selv? det lyder liidt for nemt, der må være en noget meget mere teknisk. Eller hvad?


Don't feed the bad wolf.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Næh, en smidig stærk ryg
Forfatter: 
Dato:  14-03-2013 18:17

og hestens "motor" bagpå, er et rigtigt godt udgangspunkt. Men det tager tid, og det er nok den største forhindring

Hesten er jo ikke født med rytter på ryggen, og de unge heste, der i reglen vokser til de er 7 år, skal både have egen balance, styrke og smidighed. Det kommer desværre ikke så hurtigt.


Med venlig hilsen Lene


www.hestebamserne.dk

 

FIRST RIDER dukke, anvendelig til tilridning,tilvænning til vægt, udlejes på ugebasis

 

HENRA 1½ HESTES TRAILER UDLEJES I KALUNDBORG.Total vægt 1300 kg.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Teknisk
Forfatter: 
Dato:  14-03-2013 19:43

Det er helt korrekt, at der skal lidt teknik til.

 

Teknik skulle meget gerne komme gennem undervisning af en ordentligt uddannet underviser.

 

Gøres der ikke andet end letridning og lange tøjler kan hesten belastes unødigt medder af følgende skader.


Cirkelinemus :-)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Teknik....
Forfatter: 
Dato:  15-03-2013 08:19

Smukt forklaret cirkelinemus

 

Man forpartsbelaster meget nemt en hest, hvis man bare rider for lange tøjler og traver letridning.

 

Så selvfølgelig er det ikke bare næsen i sandet, og så en rytter der tuller rundt, som opbygger noget.

 

Hvis Sofie har lyst, så prøv at Google

Caspian dressur september 2012

 

Det er min unghest, og han rides selvfølgelig i letridning og med forholdsvis lange tøjle, for at opbygge overlinien mest muligt, før jeg skal sidde ned på ham.

Det man skal bemærke er, at jeg ikke bare ræser rundt i det samme tempo - der laves tempoveksel, overgange til skridt og galop, og start på schenkelvigning. På den måde opbygger man en hest, til at blive stærk og holdbar.

 

mvh charlotte

0
0
Svar på denne tråd
 
 se lige hvad jeg mener
Forfatter: 
Dato:  15-03-2013 09:50

www.bayequest.info/2minvideo/c-1-v- 124.htm

 

der er jo mange muligheder for at veksle i både trav (letridning) galop og sidebevægelser. Parader, tilbagetrædninger o.s.v. Det var jo nedsidning der ikke skulle være meget af, før hesten var stærk nok. Dermed ikke ment/sagt, at der kun skulle rides trav.


Med venlig hilsen Lene


www.hestebamserne.dk

 

FIRST RIDER dukke, anvendelig til tilridning,tilvænning til vægt, udlejes på ugebasis

 

HENRA 1½ HESTES TRAILER UDLEJES I KALUNDBORG.Total vægt 1300 kg.

0
0
Svar på denne tråd
 
 se her
Forfatter: 
Dato:  15-03-2013 16:12

Hey, ud over alt det de andre foreslår, så tjek den her video - husk lyden :)

 

www.art2ride.com/blog/how-to- develop-the-sitting-trot/


Sagde Johanna

Life's a bitch and then you die

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nedsidning
Forfatter: 
Dato:  16-03-2013 10:06

Hej

Som de andre også skriver, så skal hesten gøres længere i halsen, og derved rides mere frem, og ud med næsen.

Når hestens næse går under lod, så er det hestens største rygmuskel M. Longissimus Dorsi der tager over, og muskelens funktion er at svaje i ryggen. Derved vil hestens ryg ikke løftes med sænkes, og ryggen bliver stiv og svær at sidde på.

Hvis hestens næse kommer frem, så trækkes de store ledbånd der går fra toppen af hestens hoved, og hele vejen ned til hestens korsben. Dette betyder at ryggen løftes, og den derved har lettere ved at bruge ryggen. Rides der på denne måde vil rygmusklen Longissimus Dorsi blive afslappet og afbalanceret og derved "svinge". Derved vil det blive lettere at sidde ned på hesten, da man bliver løftet på en "bølge" afsted.

Rytteren sidder ikke på rygmusklerne, men bliver holdt/løftet af ledbåndene og hestens rygsøjle.

Jeg har selv en 4 årig hest, og jeg rider ikke nedsidning endnu. Det kan være meget hårdt få unghestene, og de skal i starten lære at bruge ryggen, blive afslappede, og opbygge muskler både i ryg, mave m.m.

 


En rigtig hest har hovskæg :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kathrine88
Forfatter: 
Dato:  16-03-2013 11:10

Kan rigtig godt lide din måde at forklar på og giver rigtig meget mening for mig at læse dette.
Min hest er dog ikke 4 men 9 år, men kan godt se han ikke er aldersvarende uddannet og skal rides som en unghest og få bygget de muskler op i ryggen som du snakker om, så jeg må bare i gang med letridning og gøre halsen længere og ride ham frem.
Hvornår kan man mærke at hesten har fået de kræfter han skal have i ryggen og er klar til nedsidning, er det når man engang imellem laver små intavaller med nedsidning og føler man sidder der meget bedre ?


Pain is temporary,but pride is forever<3

Mille love horses.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeps....
Forfatter: 
Dato:  16-03-2013 11:21

Det er noget man prøver sig frem med i det små, når du har blød og lækker letridning hvor hesten virkelig svinger over ryggen, svare let frem og tilbage, og det kan man også mærke i letridningen.

Så sætter man sig ned måske kun 3-5 skridt i starten, siden måske en langside osv.

 

Jeg har to ungheste, og der er stor forskel på hvornår jeg har redet nedsidning på dem.

Den brune som jeg henviser til i mit tidligere indlæg er enormt nem og lækker at ride nedsidning på. Han har en lækker energisk trav, og en dejlig lang svingende ryg.

Den sorte jeg har tog det næsten 1 år før jeg begyndte på nedsidning i det små. Og den dag i dag efter 1.5 års ridning på ham, så er det enormt vigtig på ham at få ham varmet op i letridning og galop, før jeg overvejer at sidde ned i trav på ham. Der skal så lidt spænding til i ham førend han stivner i ryggen og ikke svinger lækkert med. Den sorte er en mere kompakt og kortrygget type.

 

Så prøv dig frem i det små, men start med de næste par måneder at få ham godt frem i letridning først. Og husk tålmodighed er en dyd i ridning.

 

mvh charlotte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Måske er hesten ikke problemet.
Forfatter: 
Dato:  18-03-2013 21:23

Dejlig hest :-) De andre fokuserer meget på, at din hest ikke bruger ryggen og at den skal lære det. Måske er det din nedsidning, der ødelægger det hele for jer. Måske den faktisk går fint når du rider letridning. Kunsten er at beholde den gode rytme og fine rygsving fra letridingen. Jeg fik engang et godt tip af en dygtig dressurunderviser:

 

Start med letriding, sid så ned to skridt og rejs dig et skridt, sid ned igen to skridt igen og rejs dig et skridt og så videre. Så rytmen hedder "ned, ned, op - ned, ned, op" fremfor "op,ned,op,ned,op", som ved normal letridning. På den måde når du at rejse dig, inden du ødelægger hestens gode rytme og rydsving.

 

Med tiden kan du så begynde at sætte nedsidsningen op, det vil sige, at du siger "ned, ned, ned op - ned, ned, ned, op". Og så videre.

 

Til sidst er du blevet stærk nok i din muskulatur til at sidde ned.. Det er sikkert bare nogle mave og lændemuskler, der skal til :-)Husk at slappe godt af i lårene, så du ikke holder balancen med dem.

 

MVH Line

0
0
Svar på denne tråd
 
 Slaaap af
Forfatter: 
Dato:  19-03-2013 10:08

Du spænder alt for meget i dine inderlår, du "skyder" dig ud af sadlen.

Prøv at slappe helt af i benene og kig op, man kommer til at spænde i bækkenet når man kigger ned, træk vejret og så sid ned i små momenter, så snart du spænder skal du op i letridning igen ;-)


 

 

 

Venlig hilsen Gitte

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider