Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Opslag, billeder og video

 Jer der "rider" langt på jernheste
Forfatter: 
Dato:  22-09-2016 16:39

Hej Alle sammen,

 

I plejer alle at have super råd, også selvom det ikke altid handler om "rigtige" heste.

 

Sagen er den, at jeg pr. 1.9 er startet i skole inde på Nørrebro - jeg bor i Glostrup. Jeg har i den forbindelse besluttet at jeg skal cykle frem og tilbage - det giver ca. 20 km +/- hver dag.

 

Jeg har købt en fuldblodscykel (læs. racercykel) som modsat min tidligere koldblods (læs. mountainbike) ikke helt fjedre lige så godt (læs. fjedre SLET ikke).

Derfor købte jeg også cykelshorts! Og nu til udfordringen:

 

På trods af cykelshorts (uden noget indenunder) så synes jeg stadig at det "skær" i lysken - med hotpants indenunder gør det så ondt at jeg overvejer at stå af og skifte midt på Roskildevej, så det er ikke løsningen.

 

Er der en/flere/mange som kender udfordringen? Og hvad gør man ved det - hvis der er en løsning?

 

Jeg har overvejet:

- cykle med 1 ben (det går virkelig langsomt)

- smørre med vaseline (er lidt nervøs for "lækkerheden" i buksen)

- fedtsugning på inderlår (måske er jeg bare for tyk?)

 

Håber der findes gode råd derude:D


Stritmaner er bare et hit!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Åh - kender det godt
Forfatter: 
Dato:  22-09-2016 17:37

Hej

Fedt, at du cykler så langt hver dag. Så sparer du også tid og penge til fitness-centret!

 

Dit problem kender jeg selv; dog cykler jeg kun 10-15 km ad gangen og ikke hver dag. Jeg har en mountainbike til formålet; synes faktisk, at den er fed til cykling på de små landeveje. Jeg har en forholdsvis tyk gelpad på sadlen. Så har jeg cykelunderbukser inde under fx løbebukser eller et par behagelige almindelige bukser. Cykelbukserne tager 'trykket' (og man får en virkelig lækker bagdel i dem - not!), men det ændrer ikke ved, at stoffet gnider på huden, så det svider og brænder efter en halv time. Jeg har bomuldstrusser under, men problemet er der stadig.

Så jeg har faktisk ingen løsning på problemet, men tænker, at der må være MANGE kvinder, der cykler langt, som har samme problem. Jeg har også overvejet vaseline, men altså....

 

Håber sådan, at der findes en løsning, og jeg følger også med her.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jernhest
Forfatter: 
Dato:  22-09-2016 21:30

Jeg cykler 19 km. Dagligt på min forholdsvis "almindelige" cykel (cube) og jeg cykler i helt almindelige jeans. Det slider lidt på bukserne, men jeg døjer ikke med slid nogen steder på kroppen. Så kan man jo altid skifte til de lidt pænere bukser på arbejdet og ha' et par gamle at cykle i.

håber at du finder en løsning

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg cykler sjældent...
Forfatter: 
Dato:  22-09-2016 22:00

...så jeg har ingen personlige erfaringer, men måske kan du hente hjælp her:

aktivtraening.dk/traening/ landevejscykling/8-skarpe-raad-der- goer-cykelturen-smertefri

 

Hilsen Sif

 


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 Din "fuldblod"
Forfatter: 
Dato:  23-09-2016 12:20

Jeg tror at grunden til at du bliver "klemt/trygget" forneden er pga. din saddel er for lille. Der er mange af dem der dyrker triathlon som er begyndt at benytte "split", saddler incl. mig selv. Det er både M/K der køre med splitsaddler. Dette link er bare et eksempel den en af de slags saddler der findes på markedet

www.ismseat.com/saddle/adamo-racing- ii/.

 

Måden du kan måle din saddel str. på er ved at lade dette link guide dig til den rigtig str. www.cyklistforbundet.dk/Alt-om- cykling/Cykler-og-udstyr/Saadan- goer-du/Find-den-rigtige-sadel

 

Når du har fundet den rigtig str. kan du evt. prøve DBA der er ofte splitsaddler til salg eller på FB under triathlon.

 

Rigtig god fornøjelse. jeg er sikker på der er mange "Race" i dig og din "fuldblod" endnu.

 

Rid forsigtigt.

 

Hilsen Lærke

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for svar
Forfatter: 
Dato:  24-09-2016 08:58

Lærke - det vil jeg lige kigge lidt nærmere på, særligt fordi jeg også fra tid til anden tager et triathlon.

 


Stritmaner er bare et hit!

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  24-09-2016 16:56

Det er nok ikke relevant for sådan en sporty person som dig...

Men efter min elskede city bike blev kørt i smadder af en bilist, var det på tide at få ny cykel.

Jeg har aldrig ejet en mormor-cykel før, men elskede at den havde kurv på, og at man sad med rank ryg (fik nogle gange ondt i ryggen af at sidde foroverbøjet på min gamle cykel).

Så sådan én købte jeg!

 

Og sådan en mormorcykel har en stor, dejlig sadel, og mit "smerte-problem" forsvandt! Så jeg vil også anbefale at kiggepå en anden sadel.

 

Den er ikke helt så sjov at køre langt på... Jeg skriver speciale i Taastrup og cykler nogle gange derud. Der er altså 15 km fra Valby, så 30 km på en dag. Dér kunne jeg nogle gange godt ønske mig en mere "ræset" cykel, der er knap så tung at træde i.

 

Men god motion er det, og som sagt er sadlen på sådan en super behagelig.

 

Hvad jeg skal gøre ved smadrede jeans, ved jeg ikke. Det koster en formue at skifte dem ud, fordi de bliver slidt fuldstændigt i stykker på indersiden af lårene.

Fedtsugning kunne da være lækkert! Men det har jeg ikke lige råd til :P


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-09-2016 16:16

Hej,

 

Jeg er i gang med 5. sæson på min røde fuldblod og i år er det første år, jeg ikke får ondt i r*ven... takket være den ISM-sadel, som også Lærke nævner. Når man sidder så foroverlænet, som man gør på en racer, så skal man have en ordentlig sadel, man kan holde ud. Det er individuelt, hvad der passer, men jeg kan godt anbefale at prøve sådan en ISM.

Den er dyr, men er sandelig alle pengene værd!

 

Den første tid er det smertefuldt, da den føles meget anderledes end de sadler, man er vant til, men når man har fået indstillet den rigtigt og vænnet sig til den, så er den simpelthen fantastisk!

Smerter er stadig ikke helt væk, men de er væsentligt reduceret! Med ISM-sadel er det vigtigt, at du finder en sadel, der passer til dit bækken, da det er de knogler, du hviler på med sådan en sadel.

Sadlen er ikke køn at se på og da den endnu ikke er særlig udbredt i Danmark, må man ofte svare på spørgsmål om, hvad det nu er... ;D

Billede

 

Kun gode anbefalinger herfra. :)

Heidi

0
0
Svar på denne tråd
 
 flere ting
Forfatter: 
Dato:  26-09-2016 09:35

som de andre skriver kan det være sadlen.. men det kan også være dine cykelbukser bare slet ikke er gode nok..

Du skriver også hotpans under.. cykelrytterne kører i bar mås under deres cykelshort og det er vel nok ikke uden grund..

og nej der er ikke meget komfort ved en racercykel ud over den er let og meget bedre at køre langt på ...


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

0
0
Svar på denne tråd
 
 fedt med svar
Forfatter: 
Dato:  26-09-2016 18:41

Heidi, jeg har taget en beslutning og skal have kigget lidt mere på de der split sadler, men giver dig altså ret - de er jo virkelig grimme, og forestiller mig allerede kommentarene

 

Lene - jeg cykler bundløs, de første 3 dage med hotpants var 3 dage for meget! så det kan sagtens være at mine cykelshorts i sig selv kan være medvirken til at den gnaver ..

 

Jeg har også tænkt om det varme vejr også kunne være medvirken, da man sveder væsentlig mere end ellers...

 


Stritmaner er bare et hit!

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  27-09-2016 07:32

 

Ja, jeg kan i hvert fald anbefale den - på trods af dens grimhed! Man vænner sig dog også lidt til dens udseende, jeg tænker ikke længere så meget over det. Har kørt med min siden april. :)

Man skal dog også huske, med disse sadler, at de er bygget til fart: du skal sidde rimelig foroverlænet for at få glæde af dens fordele. Det bliver især nemmere og mere smertefrit at ligge i hornene, hvilket er godt på f.eks. modvindsdage.

Der er derfor også vigtigt, at din cykel er indstillet korrekt - men der skal du bare tage værktøjet med og simpelthen prøve dig frem. Nogle gange skal der kun 3 mm til! :)

Min sadel endte med at være væsentligt højere end styret - og nu sidder jeg bare godt. Kørte forleden 90 km uden smerter! :D

Billede

 


Hvad angår cykelbukser og smerter et vist sted, så har jeg flere par i "mellemprisklassen" 6-700 kr. De er okay, men geléen i dem er ikke så meget værd. Jeg har både et par til mænd og et til kvinder og jeg kan ikke mærke forskel.

Min søster har derimod et par til 1700 og de skulle være helt fantastiske... Men man skal op i en virkelig syg prisklasse, for at få rigtig gode cykelbukser!
Samtidig er det også så småt ved at være den tid på året, hvor man skal have lange bukser og SÅ begynder de dyre cykelshorts næsten at koste lige så meget som min cykel kostede! :D
Til de kolde dage er det smart med vinterløbebukser ud over cykelshorts :)

Et andet godt råd mod smerter, som de professionelle også bruger, er, at man skal skifte stilling ofte. Er der en bakke, så rejs dig i "bøjlerne" (jeg kommer altid til at kalde mine pedaler for bøjler... ), brug alle styrets muligheder; er der ren medvind, udnyt det og læg dig i hornene, er der strid modvind, det samme (du bliver mere aerodynamisk) osv. :)

 

Heidi

0
0
Svar på denne tråd
 
 cykelcykel
Forfatter: 
Dato:  02-10-2016 22:04

det lidt sjovt, jeg bor også i Glostrup, og arbejder inde på Nørebro (ved glentevej). lidt pudsigt:)

Jeg cykler hver dag på min mormorcykel, men oplever faktisk ikke det du nævner. jeg cykler i alm fitness tigths, og en alm g-strengs trus indenunder. Måske du kan prøve med samme type tigths eller måske skifte sæde? det er lidt langt hvis man har ondt.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  05-10-2016 17:49

Da jeg cyklede ca 100 km om dagen, havde vi pudeindlæg i cykelshorts'ne og i de lange tights. Det burde ikke være nødvendigt med dine km, men hvis du er generet så kan de hjælpe. Du burde kunne få dem i en sportsforretning. Derudover så kan en forkert str saddel også genere.

 

 

Vh Charlotte

 


Heste lyver aldrig

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  05-10-2016 17:52

Hov, glemte at forklare at cykelbukserne/shorts'ne var født med pudeindlæggene, de var syet ind i stoffet.


Heste lyver aldrig

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider