Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 OL dressurrytter er gravid
Forfatter: 
Dato:  22-11-2016 19:54
Indsat fra nyheden OL dressurrytter er gravid:

Den brittiske dressurrytter og OL medaljetager, Laura Tomlinson, er gravid i 5. måned, og venter sit andet barn. Dette stopper hende dog ikke fra at ride eller konkurrere, og ifølge hende selv, vil hun blive ved med det så længe som muligt

 

Gravid i 5. måned

Sølvmedaljetager ved OL legene i London 2012, den britiske dressurrytter Laura Tomlinson, er 5 måneder inde i sin graviditet med sit andet barn, der blev født i Juli 2014. Det stopper hende dog ikke fra fortsat at konkurrere på højt plan.

 

Konkurrerer fortsat

I denne uge deltager Laura i den internationale CDI i Oldenburg i Tyskland på hendes Grand Prix hest Rosalie B, selvom det ikke længere kan skjules at hun er gravid. "Det er ikke nogen hemmelighed længere at jeg er gravid, men jeg indså at jeg hellere selv måtte postere noget på medierne inden showet. Det ville være et chok for folk, og jeg ønskede ikke at de skulle tænke: er Laura blevet rigtig fed'? jokede Laura i et interview til pressen, og fortsatte efter en kort pause. "Og så på den anden side. Der er folk derude der konkurrerer med større maver end mig! '"[underforstået at de ikke er gravide].

 

Om graviditet og ridning

Om ridningen fortalte Laura videre: "Jeg har det fortsat fint med at ride og har tænkt mig at det skal fortsætte længe endnu. Jeg vil helt sikkert fortsætte med at ride der hjemme, men om jeg stopper med at ride konkurrencer vil helt afhænge af om det virker passende at ride i offentlige forsamlinger" fortalte hun det engelske magasn Horse & Hound. "Jeg er helt klart større denne gang end den første gang, man kan fortsat passe min jakke og håber også på, at jeg vil være i stand til at ride CDI'en på Olympia i London". Dette er iøvrigt det samme stævne, som bliver Charlotte Dujardins og Valegros sidste aktive stævne og hvor der efterfølgende er planlagt en afskeds ceremoni ( se her).

 

Siden Laura erhvervede sig den 10-årige Rosaline B for et år siden, har ekvipagen debuteret i Grand Prix og var ligeledes udtaget til brutto truppen for Storbritannien ved OL i Rio.

 

Kilde: Horse & Hound

 

Billede

 

Laura Tomlinson på Duvals Capri Sonne Jr

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Korrektur på nyheder?
Forfatter: 
Dato:  22-11-2016 21:00


Jeg synes dælme det er tit, at nyhederne på HN er fyldt med sjove stavefejl og/eller sætninger der ikke giver mening. Her er endnu en fantastisk sætning, der ikke giver meget mening!

 

"Sølvmedaljetager ved OL legene i London 2012, den britiske dressurrytter Laura Tomlinson, er 5 måneder inde i sin graviditet med sit andet barn, der blev født i Juli 2014."

 

Ehmm .. Har hun mon en tidsmaskine stående i stalden?

 

 

 

 

\\ Pernille

6
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  23-11-2016 08:44


Ja, der er utrolig tit sjuskefejl i de nyheder.


Men ikke desto mindre er det da en inspirerende nyhed. Jeg er selv gravid i 5. måned og netop er ved at genoptage ridningen på en god og rolig hest efter et års pause; dejligt at se, at der også er andre, der gør det - og så endda på professionelt plan! :D


Så kan jeg altid henvise til en OL-medaljevinder, hvis folk begynder at sige: man kan da ikke ride, når man er gravid! ;D

Heidi

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jouwjouw, plovbæst,
Forfatter: 
Dato:  23-11-2016 20:23

 

men når du så henviser til en ol-rytter så vil de måske henvise til at nævnte rytter har født TOOGTREDIVE måneder for tidligt, og det er der vel ingen god mor der ønsker for sit barn?

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gætter på
Forfatter: 
Dato:  23-11-2016 22:31

Jeg gætter på at Laura Tomlinson har fået ét barn i juli 2014 og så venter et nyt i starten af det kommende år. Jeg vil tro at der er faldet en sætning ud.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

Flere Welsh Mountain plage med særdeles god afstamning sælges

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  24-11-2016 06:27

 

xy: Haha, jo, det skal med, for hvis man føder 32 måneder for tidligt og man stadig bliver mor, så har noget helt utroligt fundet sted... og det kan jo kun være fordi, hun red! ;D

Heidi

3
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  24-11-2016 14:04

Svenske Jeanna Högberg har også lige redet gennem det meste af sin tvillingegraviditet. Og det er jo skønt at læse de her superhistorier om ridning og graviditet!

Man skal bare huske, at det er vildt forskelligt, om man kan ride eller ej og at der ikke er noget forkert i at være blandt de uheldige, der ikke kan. Det er jo fx ikke den store hemmelighed, at Tina Lund stoppede med at ride ca halvvejs gennem sine graviditeter. Og Malene Lykke Nielsen stoppede med at springe, da hun var 12 uger henne og stoppede helt med at ride, da hun var 20 uger henne. Meredith Michaels-Beerbaum holdt pause fra sporten fra september '09 og fødte i februar '10.

Flere af mine venner har også måtte stoppe tidligt med ridningen.

 

Selv er jeg også gravid og red stævne i 5. måned, hvor man stadig intet kunne se på mig. Jeg har redet helt som normalt uden de store gener og har ikke haft behov for at skåne mig selv særligt.

Lige indtil starten af 3. trimester. Der begyndte jeg pludselig at få så voldsomme bækkensmerter af at ride, at jeg efter ridning fx ikke har kunne rejse mig fra sofaen uden hjælp. Nu er jeg i 8. måned og har ondt hele tiden. Skal jeg vende mig i sengen om natten vågner jeg af smerte. Rejser jeg mig fra en stol humper jeg de første par skridt. Needless to say rider jeg ikke mere (efter lægens påbud).

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider