Hej!
Jeg har selv haft et staldjob på et tidspunkt.
Og jeg husker også den første tid som... ikke særligt rar.
Det var et stutteri, og det var bare hårdt, jeg var ikke vant til fysisk arbejde i den grad.
Jeg humpede afsted den første tid, fordi jeg bare ikke var vant til at gå så meget! Jeg var konstant på benene hele arbejdsdagen, heste skulle trækkkes til og fra fold, der skulle fodres, muges i alle boksene, fejes, osv.
Jeg havde svært ved at få bakset wrappen over i trillebøren, jeg havde svært ved den tunge fodervogn fordi den kørte mega skævt, jeg hadede at kravle op på høloftet og skovle mere foder ned i skakten, fordi stigen var gammel og ustabil, og man skulle kravle over en kæmpe mur for at nå hen til foderet, og der var ingen plads...
Jeg har stået med TÅRER i øjnene af frustration og træthed og opgivenhed Tænkte jeg aldrig ville blive så effektiv, at jeg kunne nå at holde pause i løbet af dagen.
Men det blev bedre. Man bliver stærkere, man lærer teknikken med redskaber/dumme fodervogne, man lærer sig tricks så det bliver nemmere, og til sidst måtte jeg have en bog med derud, for at underholde mig i pausen, indtil der skulle ske noget nyt med hestene, så hurtig blev jeg.
Men du kan tro jeg var smadret i kroppen i starten, jeg nærmest humpede afsted på mine ødelagte fødder
Så mit råd er, giv det en chance. Det har kun været en uge. Du bliver jo stærkere jo mere du gør, du vænner dig til det psykisk efter noget tid, du lærer små teknikker der gør arbejdet nemmere og mindre belastende.
I din fritid kan du lave styrkeøvelser for ryggen, som jeg er sikker på din fys har givet dig dengang du fik skaden.