Ingen der tør skrive til mig:)

Er der noget, jeg har lært her i livet, så er det, at andre mennesker vælger - og agerer- anderledes end man selv ville gøre det, i stort set enhver situation.

Vil hun ikke have din søns søskende med, er det jo bare sådan det er, selvom hele hendes den pukkelryggede var indviteret med til din søns fødselsdag. Måske er det bare ikke tradition i dén familie... Igen - andre mennesker vælger anderledes, end man selv ville gøre det, og som regel kan man ikke rigtig forstå deres valg, når det hverken er økonomi eller plads, der er begrænsningen.

Glem dét dér millimeterdemokrati, accepter hendes/deres valg, og vil din familie fejre hende en dag, så vær den rummelige, saml flokken, og inviter fx til brunch, eller bare kaffe og hjemmebagte boller. Måske giver det hendes familie noget at tænke over, måske ikke, men så har I da i hvert fald fået fejret hende.

Selv kan jeg ikke fordrage den tankegang, der hedder, at fordi jeg inviter dig med til fødselsdag, så forventer jeg også at blive inviteret med til din. Til gengæld bliver jeg heller ikke sur over ikke at blive inviteret med, eller tænker, at jeg er valgt fra i personens liv, for igen, andre mennesker træffer andre valg, ud fra andre forudsætninger end mine.

Livet er for kort til sådanne konflikter

Jeg tænker lidt i samme stil som Salvia. Der er ikke en forpligtelse den anden vej. I har vel inviteret fordi I ønsker selskabet den pågældende dag.

Da min ældste blev døbt i sin tid, lavede vi en forpligtelse barnedåb. Vi følte vi skyldte et eller andet. Fis i en hornlygte. Det var også en dødssyg fest, for halvdelen var folk vi ikke havde en særlig relation til.

Måske har de at de ville invitere de nære og tætte, således at det bliver en hyggelig og mere intim fest.

jeg tænker jo bare at moderen skulle have rådet hende lidt anderledes når nu hun ikke selv tænker så vidt. I vores familie er den nærmeste familie altid samlet og vi har det altid rigtig hyggeligt når vi er samlet. Tænker også bare at den dag os " gamle" ikke er mere så er der kun søskende/svogre og svigerinder tilbage. Og der er mange ting de selv kan men også mange ting de skal have hjælp til, så er det da træls der ingen venner er tilbage. De lever et meget trist liv fordi hun skræmmer sønnens venner væk. Hun styrer det hele og laver ikke ret meget i løbet af dagen. Hvis sønnen er nogen steder ringer hun efter ham at han skal hjem og lave mad osv. Kan godt forstå hvis i synes jeg er smålig, men almindelig pli er der altså stadig noget der hedder?? bare min mening ??kom gerne med flere meninger tak

Det er svært for os andre helt at vurdere, hvor meget hjælp de to voksne mennesker behøver. Og om det ville have været bedst at hun havde inviteret alle i hans familie.

Jeg er som udgangspunkt enig med de andre. Det er hendes eget valg, hvem der inviteres.

Hvad der sker, når de gamle dør, synes jeg er en ret fjern tanke, der ikke er relevant. Herregud, om et halvt år er det glemt igen.

Hvis min kæreste havde 6 'søskende' ville jeg sandsynligvis også være ked af at føle mig forpligtet til at invitere alle

jeg har før følt mig meget forpligtet, når jeg og min familie (mor og far) skulle stille op til min eks-kærestes families forskellige arrangementer. Det var deres behov, ikke vores, og vi havde meget lidt præference for at stille arrangementer på benene den anden vej.

Det betød ikke, at jeg ikke kunne lide dem, tværtimod! Men jeg havde altså ikke lyst til at have dem med til mine fester. (Det er mine egne forældre og søskende nu heller ikke).

Hvad andre gør er man ikke herre over.

Hvad og hvordan man selv gør, er jo som bekendt noget man selv har indflydelse på

Når det så er sagt, kan jeg godt følge dig, et stykke hen af vejen, men måske bunder dette i noget helt andet? Jeg læser det som om at du, måske føler lige at "pigen" udnytter din søn? "pigen" bor billigt, kommanderer med ham , holder hans venner væk??

Jeg har selv som voksen fået et par "papsøskene", dem har vi inviteret hver gang vi har holdt en størrer fest, dvs. runde fødselsdage, sølvbryllup igennem ca. 20 år.

MEN aldrig har vi været inviteret til noget hos nogle af dem????

Og jo jeg har da tænkt undervejs om jeg virkelig "gider" at invitere dem igen, men det har jeg gjort, for jeg vil ikke "ned" på deres niveau.

Der er nok lidt mere i det som jeg har kunnet formå at skrive. Lige så snart de mangler hjælp med mobil

, computer og så videre og kørsel er de jo " gode " nok derfor skuffer det mig rigtig meget og børnene er da mega skuffede og især når hun har snakket meget om denne dag til dem

"For" først:

Jeg er "for" at man skal invitere de mennesker man har lyst til...

Jeg er "for" at par selv styrer deres parforhold...

Jeg er "for" at man ikke går bag ryggen på folk...

"Imod" dernæst:

Jeg er "imod" at man forventer milimeterdemokrati...

Jeg er "imod" at man skal tvinges til at invitere alt og alle...

Jeg er "imod" at andre skal have indflydelse på min fest...

Tror ikke det skjules hvad JEG mener

Jeg kan GODT forstå at du undrer dig - men det er ikke DIN fest/penge/valg - og det må DU finde en måde at komme overens med dig selv på

Jeg holder sjældent fødselsdag af flere grunde (primært arbejdsmæssige) - men NÅR jeg gør, så inviterer jeg kun de voksne på trods af at jeg bliver inviteret til div. børnefødselsdage. Det har også skabt undren - men er dog blevet accepteret (jeg har ingen børn selv - og synes faktisk det er rart med "voksenfester" ind imellem hvor vi kan tale sammen uden at ½-delen af festen er koncentreret om "ungernes gøren og laden" )

I øvrigt - eftersom din søn selv ejer hus, så må man formode at han trods sin hjerneskade er rimelig velfungerende. Det må derfor også formodes at han selv kan sige fra hvis hun kræver for meget af ham? Det KAN jo være at hun har flere problemer med sin hjerneskade og at din søn er obs på det og handler derefter...

Jeg ved fra min fætter som også er røget ind i en hjerneskade at et er hvad han kan når der er folk omkring ham, og noget andet er hvad han reelt kan når han er alene (og det er meget mindre!)...

Hjerneskader er noget tricky noget!

Trine (Faxa)

Det er ikke små børn der er tale om. Det er voksne mennesker. Nu har hun så skrevet rundt på mobilen at de kan komme efterfølgende weekend. Fint nok men der har hun igen glemt 2 af børnene

Det er vel i bund og grund ligegyldigt om det er børn eller voksne - det er stadig hendes fest og dermed hende der bestemmer hvem hun vil invitere...

At hun glemmer 2 af dem, tyder måske netop på at hendes hjerneskade giver størrer udfordringer end I er klar over...

Trine (Faxa)

Til Trine??

hendes hjerneskade gør jo netop at hun burde have haft at vide hvad det kan indebære. Det har hendes mor jo ikke fortalt hende. Det kan jo være st " børn/svigerbørn" glemmer at inv. hende når de holder noget. Alle andre tidspunkter er de jo "gode " nok??

men mange tak for alle jeres info. Man skal lære 3 ting om dagen, så dette her har jeg lært lidt af.

Men sjovt nok har jeg spurgt mine venner der også kender parret og de er målløse over hende. Men sådan er vi jo så forskellige:)

Jeg går lige og tænker lidt på jeres input?

jeg synes måske også at hvis folk tænkte lidt mere på hvad man kan og ikke kan ville verden måske se lidt mere anderledes ud. Man skal nogen gange se lidt længere end ens egen næsetip??det er bare hvad jeg tænker. Og jeg er nok af den gamle skole hvor jeg tænker meget på andres ve og vel. Jeg er opdraget til at omfavne hele verden og er altid god ved mine medmennesker:) så det her at man udelukker nogen er så fjern for mig

Jeg går lige og tænker lidt på jeres input?

jeg synes måske også at hvis folk tænkte lidt mere på hvad man kan og ikke kan ville verden måske se lidt mere anderledes ud. Man skal nogen gange se lidt længere end ens egen næsetip??det er bare hvad jeg tænker. Og jeg er nok af den gamle skole hvor jeg tænker meget på andres ve og vel. Jeg er opdraget til at omfavne hele verden og er altid god ved mine medmennesker:) så det her at man udelukker nogen er så fjern for mig

Jeg har en veninde der er psykolog og hun mener at man aldrig og at børn aldrig bliver for gamle til opdragelse ... Så moren burde ha vejledt sin datter mere hvis hun skulle svare, og især hvis "barnet" ikke har normale kompetencer. Det tyder jo på at når hun inviterer efterfølgende og glemmer nogle at det er uoverskueligt for pigen at klare selv ? jeg selv ville også reagere hvis mine børn gjorde det samme og snakke med dem om det, for når man beder om hjælp fra venner og familie, mener jeg også at de skal inviteres til store fester... Hvor er vi ellers henne? Og jeg forstår slet ikke at millimeterdemokrati skal nævnes her, for det et da almindelig pli !!! Eller findes det ikke mere???

jeg synes, at du skal blive ved med at favne verden og vaere den trofaste stoette for din soen og svigerdatter, og jeg synes at du skal 'praedke' samme budskab til dine boern, uanset at din svigerdatter ikke har inviteret alle til samme fest.

Som en anden siger hoejere oppe, saa kan svigerdatter nok ikke rumme saa meget og er meget afhaengig af andres hjaelp. Desvaerre er hendes egen mor ikke rummelig nok til at forstaa det, saa i virkeligheden er svigerdatter's handling eller mangel paa samme bare en afspejling af hendes mors afstumpethed!

Vis din svigerdatter, at I rummer hende og hendes udfordringer og soerg for at alle moeder op til de fester/komsammen som de er inviteret til. Og vedr dem som ikke har faaet en invitation; giv din svigerdatter en venlig bemaerkning med paa vejen og spoerg om ikke at der mangler to invitationer.

Vaer stolt af, at din soen stoetter hende saa meget at hun har brug for ham, og vaer stolt af at han har bedre overskud til at hjaelpe hende. Mind dem begge om en gang imellem at det er godt at have venner og skabe relationer, baade til venner og familie.

sønnen er mere hjerneskadet end svigerdatteren. Moderen siger det er fordi hun ikke tåler store fester. Hun plejer at være den der fester allermest, ligemeget om vi er 200 eller 50 pers. Hendes mor er afstumpet og kommer ikke sammen med hendes egen familie. Hendes mand siger ingenting:(

jeg mener stadig moderen skulle have rådet hende:) eller fortalt hende hvad der kunne ske.

Jeg er nok tilbøjelig til at give Gurli ret??

Tænker også at det er pigens mor der fejler som forælder her, og synes ikke det er forkert som svigermor at rådgive eller blande sig, når man ved at pigen og sønnen altid er med til søskende og svigerfamiliens fester... Og tænker at der er gået et lys op for pigen siden hun inviterer igen efter at værd blevet gjort opmærksom på problemet ( hvilket hendes mor åbenbart ikke gjorde) pigen har tydeligvis kopieret sin mor, men det er jo ikke nødvendigvis det rigtige og da slet ikke hvis hun gerne kommer til fest hos svigerfamiliens

Jeg har ikke læst alle svarene, så mit input kan godt være lidt hen i skoven.

....men her kommer det:

Når jeg læser det her, så kommer jeg til at tænke på min mands familie. I følge dem selv var de ih så hyggelige, så gode, så dygtige og så kloge. Men som jeg så det var de især ufatteligt intolerante.

Man skulle bare gøre som de plejede i deres familie. Min mand kendte og kender udmærket godt deres normer og viste godt at jeg var godt på vej til at træde i spinaten.

For...:

1. Man tog ikke tidligere hjem fra en sammenkomst. Trætte børn, syge børn, Lang hjemtur med overtrætte børn, dyr der skulle passes var bestemt ingen god undskyldning.

2. Man skulle være åndeligt nærværende under hele seancen:

At rende efter sin 2årige krudtugle, for at forhindre at værtens kgl. porcelæn blev smadret, så man ikke kunne lytte til to svogres dybsindige samtale om konstruktionen af en plansilo, var dybt forærmende.

3. Man skulle forstå, at de voksnes behov kom først.

7 måneders børn må bare vente med at få mad til at selskabet sætter sig og spiser. At barnet har siddet og glanet i en bil to timer på vej dertil er underordnet. Dengang deres børn var små, kunne de sagtens klare sig.

4. Værterne havde malkekøer, så en middagssøvn var påkrævet på et tidspunkt. I det tidsrum skulle man pænt sidde og trille tommelfingre. At overveje at tage ud og se en seværdighed, det måtte man selvfølgelig godt. Men at gøre det, det var simpelthen så grænseoverskridende frækt.

5. Min mand brugte alt for lidt tid på sine søskendes børn. Tsk tsk. (de fik børn tidligt. Han fik børn sent og i tiden inden han fik egne børn passede han ofte deres)

6. Og her gik det så rigtig galt for mig.....For hvordan i alverden kunne det falde mig ind, at foreslå at en øvre aldersgrænse for julegavegivningen? Deres 18-20 årige børn skulle selvfølgelig have en gave fra alle.

Det familieforhold var simpelthen for kompliceret for lille, barbariske og ukultiverede mig, så vi begyndte at holde os for os selv og ja de blev ikke inviteret og vi blev ikke inviteret mere.

nu er det altså ikke larmende børn men hendes svogre og svigerinder der plejer at hjælpe dem og køre med dem da de ingen kørekort har/får. Det er simpelhen kun fordi hendes mor sidder på hendes penge. Hun får en rimelig løn og bruger ingen

Det er en ret interessant udlægning. Jeg har aldrig sagt noget om, at der blev klaget over børnene.

Jeg har forsøgt at skrive, at det var mig der var problemet. Mig, som altså var sammen med en eller andens bror. Dvs. mine svogre og svigerinder.

Mig som ikke passede ind i hans families "hyggelige" rammer, fordi jeg ikke orkede at afsætte weekend nr. 3 i træk til endnu en fødselsdag to timer væk. Eller fordi jeg gerne ville hjem inden mine små børn brændte sammen af træthed. Eller fordi jeg gerne ville have bare lidt nattesøvn inden jeg skulle op næste morgen og passe dyr. Eller måske fordi jeg gerne ville se noget til min egen familie en gang imellem.

Hans familie så jeg dagligt.

Hans far og mor huserede om lille sønnike hver eneste dag. Jeg blev efterhånden møgtræt af se min svigermor nusle rundt i MIN have.

Min svigerinde var temmelig nævenyttig og flyttede ting tilbage som jeg havde placeret steder som jeg fandt mere hensigtsmæssige.

Da vi skulle giftes meddelte hans søskende, at de ville komme ud og hjælpe. Det gjorde de skam, men med det DE synes vi havde brug for hjælp til.

Ved du hvad? Der kunne sagtens sidde et eller andet kvindmenneske her i Dk, som beklagede sig over den dumme heks som har fået fingrene i hendes søn og som ikke ønsker samvær med hans familie.

Men grunden til, at vi ikke har mere med dem at gøre er ikke at jeg ikke vil dem, men fordi jeg følte mig tromlet ned af dem.

Vi skulle se deres børn, vi skulle høre om deres problemer, vi skulle med til alle deres sammenkomster, vi skulle forholde os til deres arbejdstider. Vi skulle flytte vores barnedåb, fordi det ene sæt skulle påbegynde deres ferie den dag.

Nej tak.

Det er sikkert langt fra jeres situation, men som en der også har fravalgt at invitere umiddelbart oplagte familiemedlemmer, så vil jeg gerne appellere til, at du bare accepterer det og ikke gør en større historie ud af det. Hvis de begge er hjerneskadede, så er det dig/jer, der har overskuddet, så hvorfor reagere med evig fornærmethed?

Nej men kunne forstå dem hvis det var børn det var galt med. Nu er det sådan at hun elsker at blive inv af familien og når vi er samlet alle sammen hygger vi altid sammen. Og jeg mener virkelig hygger, så jeg kan simpelhen ikke forstå det her. Endelig hvis hun vil inv til fest for hendes fars fætre og kusiner, synes jeg måske hun skulle have sendt indbydelser ud til de andre samtidig med de andre. Så havde det måske ikke været så galt. Og nogen fester vi er til er der 100 gæster og der er hun den der er mest på med at hygge og snakke og tage billeder. Og hun har snakket med svogre og svigerinder om hendes fødselsdag. ? i lang tid. Hendes svigermor og svigerfar er inv. Men den ældre rare farmor er ikke inv. Heller ikke ugen efter. Og 2 af svigerinderne inv. hun slet ikke.

...men Fancy - du bliver lidt ved med at "tvære rundt i" at DU synes det din søns kæreste gør er forkert - har du overhovedet overvejet, at hun måske IKKE er underlagt hendes mors mening, men faktisk bare kun har lyst til at se en begrænset mængde folk til sin fødselsdag???

Der kan være mange grunde, måske er økonomien lidt stram pt, måske har hun ikke overskud til en stor fest eller måske noget helt tredie...

Jeg er HELT med på at DU har andre normer, og synes det er "dårlig adfærd" at hun ikke inviterer alle som VÆLGER at invitere hende - men det er stadig HENDES fest = hendes regler

Trine (Faxa)

Ja Trine du har ganske ret?jeg ved bare hun har mange penge da hun ikke betaler for mad, hun elsker fester, hun kommer til alt, hun er til store fester??det er kun nærighed der gør at hun Inv de andre til ugen efter. Hun vil ikke ofre det på dem. Det er kun hendes familie der duer. Og ugen efter er det ikke hendes pung det går ud over. Synes ikke om egoister for det mener jeg hun er

Så reelt er der altså 2 problemer her hvoraf det med ikke at blive inviteret nok er det mindste - eller...?

For mig virker det som om det største problem egentlig er, at du ikke kan/vil acceptere din svigerdatter og dermed indirekte heller ikke din søns valg af kæreste.

Uanset hvordan I gør i din del af familien, så bliver du altså nød til at acceptere at andre har en anden måde at gøre tingene på - rigtigt eller forkert, men deres valg/fravalg...

Hvis din søn har det ok med at hun bor gratis, "jager" hans venner væk osv - jamen så er det vel hans valg? At du synes hun er egoistisk/nassende osv - det er da også helt ok, men det er noget du må finde en måde at takle på uden at skabe mere splid i familien end godt er.

Jeg ville da personligt også lige glippe med øjnene hvis jeg var dig - men omvendt, så ville jeg splitsekundet efter trække på skuldrene og tænke "nå ja, hendes fest - hendes valg, vi ser hende jo en anden gang"...

Trine (Faxa)

Du må endelig ikke tro vi ikke kan lide hende:) det kan vi godt hun er en sød pige, og tror også det er derfor jeg er så uforstående over hendes valg. Plus glemmer gamle farmor og to svigerinder:) men hun er en sød pige og tror måske det er der frustrationerne kommer op. Jeg tænker jo også at man har en vis form for gengældelse ellers kan man jo ikke regne med inv. den anden vej.

Jeg har bestemt ikke indtryk af at I ikke kan lide hende - men det skinner lidt igennem at der er nogle område hvor det kniber lidt med at acceptere hendes valg

Jeg tænker lidt, at hvis jeg bliver inviteret til fest, så medbringer jeg en gave - og med den "betaler" jeg for min mad - derfor er det i min verden ude af verden med at "skylde" noget. Jeg forventer jo heller ikke at få gaver hvis ikke jeg inviterer... (at vi så i mon familie er så gavegriske at vi giver alligevel er noget andet )

Trine (Faxa)

Jeg har invitereret min faster og onkel men ikke min farbror og tante med til mine børns konfirmation, førstnævnte er min gudmor og følger med i mine børns liv mere end min farbror og tante, jeg har et godt familiebånd til begge par men har valgt at jeg kun vil se min faster og onkel.

Kunne man forestille sig at pigen du skriver om har det på samme måde når hun invitere gæster, hun invitere med følelser istedet for at invitere af forpligtigelse.

Søde Fancy svigermor bland dig udenom. Det er altså din søn og hans kærestes liv. Så det må være deres beslutning hvem de inviterer. Beklager, men du lyder som den svigermor alle frygter at få lige nu....

Årh Jette rammer lige på hvad jeg synes!

Jeg har ikke hjerneskade, men har i de sidste 12 år været mere eller mindre syg hele tiden, udmøntet i en uendelig træthed og meget lidt overskud.

Jeg tager gerne til fester andre arrangerer og jeg sørger for at være helt udhvilet så jeg kan hygge mig og bidrage med en glad stemning, istedet for at hænge i et hjørne og sove, selvom der ikke går lang tid før jeg føler trang til det. Jeg holder dog ud og INGEN kan se eller høre på mig hvor hårdt det egentlig er.

Derimod så har jeg ikke overskud til selv at holde store fester, desværre, økonomien kunne sikkert sagtens klare det, men det vil kræve så meget at jeg vil skulle fravælge andre ting, som kvalitetstid med børn, nedsat arbejdstid osv, hvilket jeg ikke er parat til for at holde en fest.

Så jeg håber da at de mennesker der inviterer gør det fordi de gerne vil se mig, og ikke fordi de håber jeg holder en stor fest og forventer at blive inviteret med.

Man KAN altså ikke styre andre mennesker og jeg synes det er en smule ærgeligt hvis samværet med andre skal udmåles og der skal vælges gæster efter forventning om gengæld, og ikke hvem man har lyst til at se.

Hvis man altid giver andre fordi man forventer at få igen, så bliver man skuffet, hvis man derimod giver selv og intet forventer, så kan man kun blive positivt overrasket! Sådan er mit livssyn og det er uanset om det er fester, babysitning, julegaver, hjælp til ting osv. Jeg glædes over at give og gøre andre, som jeg selv vælger, glade, jeg behøver ikke at få igen, men jeg bliver selvfølgelig glad når jeg gør det er faktisk en rigtig dejlig måde at anskue verden på

Ja, det lyder som den perfekte verden, at man bare giver og inviterer, uden at forvente noget igen.

Men er det ikke sådan, at når man inviterer nogle, altså gider at gøre noget forberedelse samt bruge lidt penge på at invitere, så er det nogle mennesker der betyder noget for én, så man bliver derfor også glad og beæret over at blive inviteret og modsat også lidt skuffet hvis man ikke bliver inviteret?

De andre børn har jo hørt pigen fortælle spændt om festen og vel nok glædet sig og forventet at skulle med og er derfor skuffet, det kan jeg da sagtens forstå. Ellers er man da uden følelser overhovedet.

Hvis nu man i stedet for tænker at der fx. er 4 vennepar som igennem årene har hygget sig sammen. Så er der rund fødselsdag, men det ene vennepar inviteres ikke.

Vil det ene vennepar bare være glad på værternes og de øvriges venners vegne og slet ikke være lidt skuffet og/eller føle sig lidt udenfor? Det tror jeg simpelthen ikke på.

Og iøvrigt så synes jeg det er helt ok at de andre søskende viser deres skuffelse. Det med at lære børn altid bare at smile og se glad ud og skjule alle følelser - jeg er ikke enig, så jeg håber da de vil spørge fødselaren om hvorfor de ikke er inviteret?

Mine børn er store nu, den yngste 18 år og har/er igennem en periode hvor de ikke altid prioriterer at dukke op til familie-fødselsdage. Det afgør de selv - de er voksne, men jeg har da fortalt dem, at de skal bare være klar til at deres fødselsdage måske ikke bliver prioriteret så højt heller, af de mennesker hvor de ikke har gide at sætte en lørdag eller søndag eftermiddag/aften af til. For det er jo det det handler om. Vil man bruge sin tid/penge på personen, eller vil man hellere noget andet.

Den bedste måde at vise hvordan det føles at blive fravalgt på er, at gøre det samme. Og næ, jeg ser det ikke som hævn, men som at vise hvordan det føles.

Så når de fravalgte søskende har fødselsdag, så inviteres svigerdatter da bare søndagen efter til rundstykke, for det synes hun jo selv var meget hyggeligere og så kan hun snakke med fødselaren uden forstyrrelser.................

Jeg bliver absolut ikke inviteret til de samme ting, som min søster gør i vores familie, netop fordi jeg IKKE har haft overskuddet til at holde samme tætte kontakt til dem, det generer mig da absolut ikke Der har været guldbryllupper, bryllupper osv som jeg ikke er inviteret til og det har jeg aldrig studset over.

Mit valg er at jeg ikke inviterer, men så forventer jeg heller ikke en invitation og jeg er da ikke uden følelser fordi jeg ikke er skuffet.

Ang. børn så lyder det jo ikke som at det er små børn, når der tales svogere og svigerinder i trådstarters tilfælde, men jeg lærer personligt ikke mine børn man skal holde ting inde og smile og se glad ud. Jeg lærer mine børn at ikke alle mennesker har det på samme måde som de har det og det er helt ok. Så skuffes de af nogen, så taler vi om hvad pågældende måske har af udfordringer der får dem til at agere sådan, ikke om at vi så gør gengæld ved ikke at invitere "Anton" næste gang, fordi han ikke inviterede os.

Jeg forklarer så også konsekvensen af valget til ungerne, at vælger de fra, ja så risikerer de også at blive valgt fra, men at man uanset ikke kan forvente at lægge beslag på andres tid/økonomi/overskud fordi man selv vælger at invitere til noget. Det kan jo netop være at "Anton" har nogle af de samme udfordringer som vi selv kender og derfor ikke magter at invitere.

Jeg nægter derimod at lære mine børn at de kun må sige ja tak til invitationer, hvis de ved de kan gengælde, invitationer kommer vel ikke med en "kom kun hvis du inviterer mig til noget andet"-klausul og var det sådan ville det hvertfald hurtigt få mig til at blive væk. Så må min gamle bedste ikke længere komme med til fest, fordi hun har ikke mulighed for at gengælde.

I situationen trådstarter har synes jeg det er helt fint at spørge pigen om baggrunden for hendes valg, men på en ordentlig måde og så acceptere svaret eller et ikke-svar uanset hvor mange penge hun har, om hun bor billigt hos sønnen eller hvad der nu er. Hun kan have grunde til sit valg, som kun kommer hende ved, men uanset så er og bliver det hendes valg

Der er så absolut forskel på - ikke at invitere børn end voksne.

Børn vælger ikke selv om der er overskud, lyst og råd til at invitere, og vi har altid holdt fødselsdage for hele klassen, eller som min. alle drengene.

Selvfølgelig er du ikke skuffet. Du har ikke noget at være skuffet over, da du - som du siger - ikke har holdt ret meget kontakt med de pågældende, som ikke inviterer dig.

Der er stor forskel på hvorfor man ikke bliver inviteret og om man så i givet fald bliver skuffet - i hvert fald fra min side.

Naturligvis kan ældre mennesker, syge mennesker osv. ikke overskue det samme mere og naturligvis inviteres de med, uden problem overhovedet.

Jeg taler om de tilfælde hvor værtinden/værten/parret bevidst ikke inviterer én eller flere parter med. Hvor værtsparret bevidst fravælger en eller flere, det er der da en grund til og hvorfor så fortsætte med at invitere disse, når/hvis man har mere end rigeligt med venner, som både nyder at være gæst og invitere hos samme. Altså nyder denne eller disse personers selskab, hvadenten det kræver en egen indsats eller blot at møde op og nyde at disse har gjort en indsats for en god aften.

Det er der da en grund til. De ønsker ikke den eller de personer til deres fest, af en eller anden årsag. Og det er helt legalt, naturligvis. Der er forskellig kemi imellem folk. Men stadig sender det da et signal til den eller de "ikke-inviterede". Du er ikke vigtig for os.

For mit vedkommende ville det klart være et signal om, at jeg ønsker altså heller ikke at deltage i din/jeres runde fødselsdage/kobberbryllup osv.

Så ja, du har da helt ret, hun må have sine helt private grunde til ikke at ønske svigerinder/svogre til hendes fest, men modsat må de vel så have deres grunde til så heller ikke at ønske hende til deres særlige dage. Det betyder vel heller intet, for havde det været vigtigt for hende at fejre dem, så måtte det vel være fordi de betyder noget særligt og var vel dermed også inviteret til den fest hun har fortalt dem så meget om?

Vi er sådan set enige langt hen ad vejen, MEN jeg er ikke enig i at pigen vælger fra, ikke nødvendigvis.

Jeg mener at uanset om du er gammel, ung, rask, syg, så bør du kunne tage et valg om at begrænse gæstelisten uanset hvad grunden er, og at hun gør det en enkelt gang eller to bør ikke betyde at hun vælges fra, med mindre det selvfølgelig er det hun faktisk ønsker

Jeg ville blot med mine indlæg fortælle at fordi man inviterer til "lille" fest selvom det udefra godt kan se ud til at man kan "klare" stor fest, så betyder det ikke nødvendigvis at det er et fravalg af personerne, det kan også bunde i andet, hvor jeg synes trådstarter går lidt for meget op i hvad hun TROR pigen kan klare, baseret på at hun fint kan komme til fester osv.

Det er da også helt fint at pigen glad fortæller om sin fest uden at skulle invitere med, igen så mener jeg ikke man skal begrænse hvem man snakker med af angst for at de bliver sure over hvem der inviteres med.

Hvis pigen derimod begynder at vælge fra i hverdagen, ikke ønsker at se dem, ikke inviterer til rundstykker en anden dag osv, så er vi ude i at det er ok at man modsat også vælger fra, men så er det på baggrund af den daglige kontakt og ikke om man er inviteret til en fest eller to.

Det kan ikke være meningen at fordi andre har overskud til at invitere hele den pukkelryggede, at så SKAL alle andre også, overskud eller ej (og her er det ikke kun økonomi, men også psykisk, fysisk) og det kan vel heller ikke være meningen at pigen skal lade være med at holde fest eller lade være med at snakke om den, fordi ikke alle er inviteret med.

Det er vel som man tager det, man kan se udefra og sige "ok jeg blev ikke inviteret med, hun virker ellers glad for mig og taler med mig om festen, så det kan ikke være mig hun fravælger, men noget andet der ligger til grund og det er helt ok" eller man kan sige " jeg blev ikke inviteret, jeg føler mig fravalgt og vil ikke se hende igen" og begge dele er vel ok i forhold til at det jo er op til personerne selv at føle hvad de gør.

JEG personligt vil altid tænke det første, og så ellers se på resten af vores relation, hvis vi ellers har en tættere relation og det fortsætter, ja så kan jeg virkelig ikke lade et venskab/familie-bånd brydes pga en fest.

Jeg ville måske også forhøre mig hvis det var min søster (er faktisk ikke sikker), men var det min svoger der holdt fest ville jeg ikke, fordi der er jeg ikke nødvendigvis så tæt. Uanset ville jeg dog forstå begrundelsen.

Men fælles for det hele er jo at uanset det svar man ville få, så er det jo ikke så meget svaret, som reaktionen på svaret og situationen og den bestemmer man selv

Og en disclaimer (det er jo Hn) Alt dette er jo MIN mening baseret på hvad jeg har oplevet i mit liv, og derfor subjektivt, men hverken mere eller mindre sandheden end trådstarters eller andres meninger. Blot en anden nuance på livet

tak Rosenholm. Du er inde på noget af det rigtige. Det er sådan at pigen sagde til min søn:) jeg vil kun have den og den med til festen, hvorpå sønnen svarede hende at det er alle eller ingen. Du kan ikke begynde at plukke i dem. I vores familie er alle altid inv og alle nyder samværet med hinanden. Altså så vælger pigen ingen, så det er kun hendes familie og så sønnens far og mor der er inv. Da jeg spørger undrende ind til det siger hun de kan komme søndag efter selvom hun ved den ene par ikke kan. Og 14 dage efter hun har sendt indbydelser ud til hendes familie får hendes svogre og svigerinder en SMS de kan komme til rundstykker. 2 af svigerinderne inv hun ikke og gamle farmor er der er så glad for hele familien bliver heller ikke inv. Så derfor synes jeg at hendes mor lige skulle have sagt til hende at det kan være hun ikke bliver inv en anden gang???

Caroline. Pudsig nok så er alle mine svigerdøtre/ sønner glade for mig? Jeg er også ligeglad med hvem hun inv, kan bare ikke forstå hendes holdning at det er hele hendes familie og så mig og min mand.

Kære Mor/Svigermor

Jeg synes du er i din gode ret til at føle det du føler, det kan ingen lave om på eller forhindre.

Men du har nu modtaget utroligt mange svar og langst størstedelen hælder til at du nok skal bakke lidt af.

Alligevel fortsætter du... og fortsætter....

Det virker som om du venter på at svaret du aller helst vil høre skal komme.

Nogle vil være enige med dig, andre slet ikke.

Jeg håber du møder op til fødselsdagen, glæder dig med dem der deltager over en dejlig dag og lever med at denne gang var det ikke som du kunne have ønsket det, men i hvert fald var det som fødselslaren havde ønsket det.

Du skal jo gøre som du ønsker fremadrettet, men et øje for et øje er ikke løsningen.

Jeg lever selv i 2 meget forskellige familier, da min kærestes og min familie på mange områder har helt forskellige normer og vaner, og det må jeg acceptere, selvom jeg da nogle gange tænker mit

Du har fået en masse svar og du kan blive ved med at forklare hvad det er du ønsker til der kommer dit drømme svar og du så kan lukke tråden, men det ændrer ikke situationen...

Du må leve med din svigerdatters valg og glæde dig over din søn har en kvinde i sit liv der tør tage sine egne beslutninger.

Jeg KAN godt forstå hvordan du har det Fancy.

Men man må vælge sine kampe. Jeg står i samme situation.

Min kærestes familie inviterer mig til alt, de er så glade for mig og husker alle ting jeg fortæller dem og spørger ind til dem osv.

Og så er det tåkrummende pinligt, når min far og stedmor aldrig har inviteret min kæreste med til noget. Hverken 50-års eller andre ting. Vi har været sammen i 7 år (!). Nogle gange spørger de "hvad er det nu han læser??".......

Det er så pinligt, især når gæsterne til diverse arrangementer spørger "hvorfor er din kæreste ikke med"?

I starten fandt jeg på undskyldninger for at dække over min far og stedmor, men nu svarer jeg med et smil "jamen, han er ikke blevet inviteret!"

Min kæreste er heldigvis MEGET sød og accepterende, overfor denne absurde adfærd fra deres side. De kan ikke lide ham, da hans mor er på kontanthjælp og han ikke er ud af en "ordentlig familie" (hvem sagde middelalderen?).

Men jeg synes det er den attitude du skal finde fancy. Rul med øjnene og grin indvendigt, og når nogen spørger hvorfor de to sidste søskende ikke er med, så smil stort og sig "det er fordi de ikke blev inviteret".

Men ellers er jeg enig med de andre i at det ikke er din eller andres beslutning. Hvis man føler sig uretfærdigt behandlet må man bare gøre som ovenstående, ryste smilende på hovedet og prøve at se humoren i det.

Jeg er slet ikke enig. Jeg synes efterhånden at rigtig mange danskere er hundeangste for at stille krav. Man må heller ikke forvente noget.

Jeg kan garantere dig for, at hvis min far ikke inviterede min - nu mand - med til arrangementer, så så han heller ikke skyggen af mig. Jeg ville under ingen omstændigheder bakke op om, at min far, mente at skulle være medbestemmende over mit kærestevalg. MED MINDRE, at min kæreste selv havde et problem med at opføre sig ordentligt og behandle andre ordentligt.

Jeg forventer at jeg og min familie bliver behandlet ordentligt af øvrig familie og vores venner og ellers "skal jeg slet ikke behandles overhovedet", som i :" Så sid i bare og sorter i venner og familie, dur, dur ikke" - men det bliver uden min medvirken. Naturligvis stiller jeg samme krav til mig selv.

Men hvem bestemmer hvad der er "at behandle andre ordentligt?"

Vores meniger er vidt forskellige, så hvem siger du har ret frem for mig?

Forskellige mennesker har forskellig tilgang til livet og der skal andre ikke presse noget ned over hovedet på nogen uanset, for hvem bestemmer hvad normalt er?

Man kan så vælge sin egen reaktion på andres behandling af en, og det må modparten tage med, men at sige at folk er bange for at stille krav idag er så let og i mine øjne lidt snævertsynet.

"Man er/alle siger/folk" osv er altid et ord der er svært for hvem er det og hvilke meninger udtrykker de? Du kommer i en type omgangskreds, jeg fra en anden og derfor vil vores "man" altid have forskellige normer i højere og mindre grad.

Du må stille alle de krav DU vil og vælge som DU vil, men det betyder ikke vi andre ikke er lige så rigtige fordi vi mener noget andet

Jeg oplever nemlig modsat at folk forventer og er meget "mig mig mig" personer der stille en masse krav, som jeg så ikke lige ville vælge at stille selv (det er ikke kun familie, men også arbejde osv) og det er JEG imod, men jeg gider ikke hidse mig op over det Jeg "giver" hvad jeg synes er ok i følge mine normer og hvad jeg magter og er folk utilfredse så er de hjerteligt velkomne til at vælge fra, men jeg kunne ikke drømme om at hverken stille ultimatum eller presse min mening ned over hovedet på dem. I min verden skal der være plads til alle også dem ser ser verden med andre øjne end mine

Det kan dog næppe skjules at jeg også finder denne forskellighed spændende og derfor gladeligt tager del i debatter som denne for at lære om hvad andre synes er normalt

Altså det kun pigens familie der er inv. hendes fars fætre og kusiner. Og min mand og jeg. Nej tak siger jeg, det bliver uden mig. Havde hun givet mine børn/svigerbørn deres indbydelse samtidig til ugen efter kunne jeg måske forstå det ganske lidt men vente 14 dage med det og så ovenikøbet ikke tage 2 af dem med fordi det er plejebørn der har været i familien fra fødslen. Så står jeg af. Der er vel lidt der hedder pli. Og jeg synes hendes mor skulle have informeret hende bare lidt. Så mine børn/svigerbørn skrev tilbage Ellers tak:

Fancy, jeg forstår så ikke efterhånden hvad meningen med denne tråd er? For det virker egentlig til at du ikke ønsker andres meninger, medmindre de giver dig ret.

Det er selvfølgelig dejligt (svar til din kommentar til mig) at dine svigersønner/døtre er glade for dig. Men jeg tror bare mange mennesker generelt frygter en svigermor der vil blande sig så yderliggående som du gør. Hvis min svigermor havde lavet et lignende opslag om mig i en offentlig gruppe, ville jeg føle mig ekstremt hængt ud også.

Jeg synes så heller ikke du tager hensyn til hun måske har nogle årsager til hendes valg, som hun ikke ønsker at skulle stå skoleret overfor dig omkring.

Men generelt set synes jeg ikke man skal blande sig i hvem andre inviterer. Det er deres fest, deres dag, dem som betaler - altså deres valg.