Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Det der med at vælge opstaldningssted...
Forfatter: 
Dato:  24-11-2015 14:39

Jeg er naturligvis klar over at det er mit eget valg, og min mavefornemmelse der spiller ind her, men derfor tænker jeg alligevel at det vil være rart med andres synspunkter, og jeg håber derfor også at I vil tage jer tid til at læse mit indlæg.

Jeg står i denne her rigtig dejlige løsdrift, med mine to skønne heste. Det er mig der lejer stedet og derfor mig der er "overhoved". Jeg har lejet en plads ud til en anden dame med hendes hest også.

Jeg har stået der de sidste 2,5 år, og har som sagt været rigtig glad for det.
Men der er nogle minusser ved stedet:

  • Ingen ridebane (har et stykke ca 18x30 jeg kan bruge, men intet toplag, så der kan være rigtig glat) og intet lys.
  • Om sommeren har jeg RIGTIG mange fluer, mitter og andet skrammel da jeg er tæt ved en stor å, plus min fold er i rigtig meget læ grundet naturligt læhegn rundt om hele folden (hvilket selvfølgelig er meget praktisk i andre sammenhænge)
  • Jeg har ingen turmuligheder, til trods for at jeg har en å næsten i baghaven, men faktisk er de stier der er ved den ikke tilladt og ride på, og til den anden side ligger Vollsmose - altså 500 meter derfra ca.


Nu jeg ingen ridebane har, er det super svært for mig at tilride min 4-års. Jeg var lidt i gang her i foråret/sommer, men det var rigtig svært nogle gange, grundet fluer, mitter og andet, og nu laver vi intet, for inden jeg har fået fri fra arbejde og kommer derud er det blevet så mørkt at jeg ikke kan se at træne.
Og kan ikke rigtig komme på tur med hende rundt i Vollsmose da det ikke er hyggeligt og hun er ikke sikker i trafikken, så det tør jeg ikke.

Jeg har så fundet et andet sted, som lyder attraktivt, og også er løsdrift. Det har også nogle minusser, men bestemt også plusser. Der er i hvert fald dejlige turmuligheder med søer samt en belyst bane.

  • Men til gengæld er der 14 km derud fra min nuværende bolig.
  • Mere mudder på de folde end dem jeg har nu.
  • Og ikke lige så meget skygge.


Jeg har lidt dårlig samvittighed over hvis jeg opsagde min plads hvor jeg er, hende den anden er først lige kommet for 1,5 måned siden (jeg har dog 3 måneders opsigelse derude), men det er allerede træls for mig at have en stående derude når jeg er vant til at være mig selv.
Omvendt vil jeg gerne have en derude, så man kan hjælpes ad.

Prisen er nogenlunde den samme.

Derudover har jeg en far der vil rulle med øjnene, hvis jeg vil flytte hestene. Det kan han slet ikke se er nødvendigt, fordi jeg står så billigt (han iregner ikke som sådan hø, og foderudgifter, som jeg gør), og det gør min mavefornemmelse dårlig, men har det også lidt sådan at han ikke skal bestemme.

Omvendt, er jeg i tvivl om jeg bare kigger efter nyt sted, fordi jeg synes tingene er blevet lidt "svære" derude efter jeg ligepludselig har fået en anden derud jeg skal tage hensyn til.

Lad mig høre jeres meninger, alt modtages med kyshånd, og vil blive taget med i overvejelserne


Konikponyen Masca Z Nadziei

og

Frieserpigen Jackie af Birkely!

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  24-11-2015 15:28

Selvom heste er dejlige i sig selv, så har mange dem jo for også at kunne ride.

Det er "kun" november og du er allerede ked af ikke at kunne ride din hest grundet mørke, insekter osv.

 

Jeg ville nok flytte det andet sted hen. 14 km er langt, I know, men se det som gratis motion, så kan du spise en ekstra cheeseburger eller hvad du nu vil ;)

 

Jeg synes det er en skam du har en hest, du ikke kan ride på, når nu du så gerne vil.

 


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for indput
Forfatter: 
Dato:  24-11-2015 15:33

Mange tak for indput Sophie

Ja det er mange km, men som du siger, gratis motion - og det kan vi godt lide. Og har gjort det før - så kan vel gøre det igen tænker jeg :)

Altså jeg er ikke en seriøs rytter, men jeg nyder at ride, så ja er noget ærgerlig over at jeg ikke kan ride - og specielt at jeg ikke kan komme på tur, da jeg virkelig elsker at komme ud i det blå.

 

At jeg ikke har faciliteter til ponyen gør ikke så meget, da jeg har pensioneret ham. Men den unge dame vil jeg meget gerne have nogle oplevelser med/på.


Konikponyen Masca Z Nadziei

og

Frieserpigen Jackie af Birkely!

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  24-11-2015 15:58

Jeg har lige flyttet min hest af praktiske årsager. Med fuldtidsjob midt i Kbh kan jeg bare først være hos hesten når det er mørkt i hverdagene og så er ridehal på stedet et must. Det havde jeg ikke før, der skulle jeg ride af trafikeret landevej en 10 minutters tid, og det vil jeg ikke i mørke.

 

Jeg har erkendt, at jeg først og fremmest har hest for min egen fornøjelses skyld. Så det skal være praktisk for mig, både mht afstand og faciliteter. Hesten må så leve med lidt mindre folde og en smule mere vand på foldene (som er veldrænede sandfolde, så det er ikke ren mudderpøl, de er bare lidt våde). Den virker dog som om den trives fint.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Kompromis
Forfatter: 
Dato:  24-11-2015 21:02

Der ville jeg så aldrig gå på kompromis, hestene kommer altid i første række her hos mig, men derfor vil jeg nu stadig gerne have muligheden for at træne.


Konikponyen Masca Z Nadziei

og

Frieserpigen Jackie af Birkely!

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider