DRESSURRYTTEREN: Rytter som har det bedst med faste rammer, gerne i træ i form af en barriere og helst med tag over. Naturen- herunder også hestens fold- kan være livsfarlig og bør ikke mødes uden klokker, gamacher, dækken(gerne flere) skridttæppe og andre beskyttelsesforanstaltninger. Udseende af hest og udstyr er i det hele taget af stor betydning og sadelunderlagsbunken er ofte højere end rundetårn. Dressurryttere færdes sjældent i flok, men kan alligevel fylde en hel ridehal med deres færden.
Kendetegn: krystaller, utroligt rene ridebukser, virkeligt blanke støvleskafter
Siger tit:" kan man få machende klokker til dem her?"
Heste: meget blanke varmblodstyper, hver min 5 generationer er kendt, gerne noget med blue hors foran
Ærkefjende: HMSrytteren

SPRINGRYTTEREN: Rytter med en vis aura af " fandenivoldskhed" over sig. Ofte underholdeende element ved rytterfest. Kvinderne kan kendes ved meget stramme hestehaler/fletning og lidt frækkere udstyr end dressurrytterne. Mændende er kendt for komboen " vildt tynde ben/ meget kort dynejakke". Farver på alt, også stigbøjler er helt accepteret hos springryttere, som tit udlever fantasierne i kostymespringningsøjemed.
Kendetegn: Ridejakker i friske farver, vildt tynde bløde støvler, utroligt tynde mandeben.
Siger tit " Den afstand kan man vist godt tage på 4"
Heste: Holstener, gerne skimler hvis haler de på magisk vis kan holde rene selv i en brandorkan.
Ærkefjende:Alle som fjerne støtterne fra ridehallen

MILITARYRYTTEREN: Ridesportens bad-ass, som intet frygter. Intet spring er for skræmmende, ingen hest er for bims. Omgivet af en blanding af ærefrygt og mistro fra andre ryttere, da deres ridesport for de fleste rummer et element af vanvid. Kendt for onde rytterfester og et tæt miljø, da stævnerne kan tage dagevis. Hestene vælges efter om de springer alt, incl brændende buske, så man kan se alt fra oldenborg til Christiancykelligende væsner på banen.
Kendetegn: Godt sikkerhedsudstyr som hjelm og vest, rider tit dressur med en martingal på.
Siger tit " ja det gk jo af @!#$ i dressuren, men det henter jeg i terrænet"
Heste: alt der kan løbe og springe, fuldblod hvor det hvide kan ses i øjene er ikke noget problem.
Ærkefjende: dressurdommere

ISLÆNDERRYTTEREN: Kvinde på + 40, i hjemmestrikket sweater, ridebuks med strop under foden og/eller heldragt. I mange rytteres øjne, en person som har givet op og "nu bare rider islænder". Kan ofte træffes i flokke i skovene i weekenderne, hvor der tøffes afsted i roligt tempi. Jo mere au naturel hesten er, jo bedre, så ekstrem behåring er kun et plus og løsdrift er et must. Islænderryttren vil helst ikke falde af eller have pulsen op, så al form for ridning hvor man ikke kan snakke med sin ridemakker er no go.
Kendetegn: virkeligt varmt og vandtæt tøj,Laaaaange bøjler.intet sadelunderlag ( det er bare i vejen)
Siger tit: " skal vi ud sammen i weekenden?"
Heste: siger sig selv...
Ærkefjende: skov og parkbetjente, hvis nyanlagte stier man ikke må ride på

DISTANCERYTTEREN: Hvis du ser noget tyndt ovenpå noget ligeså tyndt, i virkeligt skarpe farver både på ud og hjemturen, har du sandsynligvis mødt en distancerytter. Intet hovedtøj er for farvestrålende eller gummiagtigt og din sadel på gerne ligne noget fra en anden planet. På alle døgnes tider, og alle steder skal der trænes puls og distanceryttere går manisk op i dette. De er åbenbart alle farveblinde, for ridebukser, leggings og andet, må gerne være i 4 forskellige meget kraftige farver. At ride tur er noget dybt seriøst og involverer tit kort og gps, samt pulsmåler, energibar og foderstationer.
Kendetegn: Man kan se dem på laaaang afstand....
Siger tit: " hvad er puls, pulser den ned? har den drukket?"
Heste: gerne araber eller det som ligner, men så længe den har hove af sten, sener af stål og lunger på størrelse med lolland falster, kan den ligne en træklods for den sags skyld....
Ærkefjende: folk som rider i det forkerte tempo

HMSRYTTEREN: Her er der tale om ryttere som tit ses ved side af deres hest, da bidløs, bomløs og jordarbejde er den hellige treeninghed. Foder skal helst være stivelsesfrit og stalden løsdrift. Stævner har sjældent interesse, men hvad gør det, når ens hest kan neje på kommando? Store fortalere for kiropraktik, akupunktur, kraniokrystalfarvetera...ernhealing og alt der imellem. Kan diskutere virkeligt længe om noget er synd for hesten.
Kendetegn: Bidløse hovedtøjer, bomløse sadler, rebgrimer og en pegestok. Kegler på ridebanen.
Siger tit " Kender du de 7 lege?""rider du biomekanisk?"
Heste: problemheste
Ærkefjende: Dressurrytteren
Westernrytteren: en af de få grene af ridesport hvor mændene IKKE
har tynde ben og det er helt ok at ryge til hest. Westernrytteren kan spille på mange tangenter, da mængden af bling og frynser er i skarp konkurrence med dressurryttrens, samtidig med at enhver mands drøm om at være the lomesome rider i solnedgangen (lasso incl) kan opfyldes. I andre rytteres øjne virker fraværet af ridebukser, ekstremt langsomt trav og brugen af hat forvirrende- er her tale om ridning eller folk som er faldet i en tidslomme med tilhørende rollespil? De fleste westernryttere vil nok mene, at det er en livstil- noget de i øvrigt har tilfældes med alle overnævnte ryttere.
Kendetegn: alt godt fra støvle, spore, chaps og sølvbeslag- land.
siger tit: wooa, yeehaa og andre mundtlige komandoer til deres hest, du normalt aldrig hører i en ridehal.
Hest: korte ben og kampvægt + 500 kg, gerne med festlige aftegn og ekstremt velplejet man og hale.
ærkefjender: de andre, som ikke har set lyset( eller solnedgangen)

Pony moderen: Denne rytter er først og fremmest tidligere rytter, der nu udlever sin hestekærlighed via sit afkom. En god ponymor ses ofte på staldgangene, i ridehallen, i færd med at muge ud, til samtlige stævner med en kage, iført meget fornuftigt tøj, termokande og ekstra vanter til børnene. I visse tilfælde kan ponymor udvikle sig til en gusten ekstrovert version af Barriere-rytteren, hvor det at klage til dommeren mens barnet højrød i hovedet af skam gemmer sig i traileren, ikker er noget ukendt syn. Ponymor findes også i andre sportgrene her kendt som : fodbold-mor, Håndbold-far og "presseren"
Kendetegn: Meget fornuftigt tøj, striglebælter a la håndværker er set.
Siger tit: "det er flot, skat" - iden onde version " hold op med at græde"
Hest: nej, pony
Ærkefjende: ve den, som kommer i vejen for en Ponymor

Barriererytteren: den klogeste og bedste rytter i stalden. barriere rytteren behøver sjældent selv at ride, da barriererytterens omnipotente viden også virker helt omme fra den anden side af træværket. Barriereryttere kan træffes i alle ridesportens grene, og trods deres ofte lave stemmeføring, nemme at spotte, da de har en mening om alt. Modsat ens forventning er barriererytteren sjældent glad, når de gode råd bliver fulgt, men fortrækker at se andre fejle igen og igen. Barriererytteren kan også udvide sit virke til fodring, foldtider, udstyr og parforhold.
Kendetegn: Kan minde om den indre svinehund
Siger tit: " ja, hvis det var min hest...."
Hest: kan træffes både med og uden- særligt er det dog, at barriererytterens hest ofte fejler noget, som forhindrer den i at leve op til barriererytterens evner.
Ærkefjende: hvis de ikke har en, kommer det helt af sig selv

Ønsker alle de godt grin