Hej HN!
Jeg vidste simpelthen ikke hvor jeg ellers kunne komme ud med tingene, end herinde hos jer.
Jeg flyttede for 2-3 måneder siden ind til min kæreste, som desuden kun er hjemme i weekenderne. Jeg er derfor alene hjemme størstedelen af tiden.
Vi bor i et område, hvor der godt kan være ballade. Ungeknægte som fræser på deres scootere, og som sætter stjælne scootere ned i kælderen, for at rippe dem for resvervedele.
Folk larmer generelt meget, og der vises ikke den store hensyn. Og jeg går ikke ud alene senere på aftenen, eller hvis det er mørkt.
Ud over det har der boet en i vores lejlighed, som har solgt, eller i hvert fald haft stor kendskab til stoffer. Vi har derfor oplevet folk, som kommer hertil i forbindelse med det. Vi får stadigvæk hans breve, som altid sendes retur, og vi formoder derfor hans adresse stadigvæk er på vores bopæl. Kommunen gider ikke gøre noget. De siger vi selv må tage fat i ham, og få ham til at flytte den.
Af den grund åbner jeg ALDRIG døren for nogen, medmindre jeg ved der kommer nogen på besøg.
For en time siden sidder jeg i stuen og nusser med min kat. Fjernsynet er tændt, og her er meget lydt, så man burde kunne høre det fra døren. Pludselig lyder det som om nogen tager i dørhåndtaget, og jeg bliver super forskrækket. Slukker lyden på fjernsynet, og kan høre der bliver åbnet vores brevsprække, imens der bliver sagt "Misser, miiiiisser, kom her missekat" ind af sprækken. Ingen ved at vi har kat, ud over boligselskabet.
Jeg ryster og er skide bange, lister hen til døren, da de har lukket brevsprækken igen. Jeg er desværre super lille, så kan ikke se ud af vores dørspion. I det jeg står og lytter ved døren, stikkes hånden igennem igen, og jeg klasker det igen. Om jeg fik gjort skade på personen, det ved jeg ikke. Men jeg var så bange, at jeg ikke tænkte over hvordan jeg skulle reagere.
Ja, jeg burde bare have åbnet døren, bedt dem om at smutte, men jeg er en kæmpe kylling. Der skal ikke særlig meget til at gøre mig utryg, og jeg var det allerede før. Nu er jeg det bare super meget!
Nu sidder jeg her en onsdag, helt alene. Tør ikke gå ud, hvis de stikker lappen ind igen til min kat. Man ved jo ikke de kunne finde på at smide noget ind til ham 
Der er satme lang tid til fredag aften, hvis det skal være sådan her! Øv altså...
Jeg har ikke noget at lukke brevsprækken sammen med, og jeg tør ikke rigtig gå herfra. Så det er enten pest eller kolera!
Der er vel egentlig ikke så meget at svare på. Jeg er bare ked af det, og havde brug for at komme ud med det!
