Hej June

Det er da en ærgerlig situation, du står i. Jeg synes, du skal gå ind til at møde din svigerfamilie med oprejst pande. Formentlig er de fantastiske mennesker, som er lige til at gå til, og hvorfor skulle de ikke kunne lide dig? Det tror jeg nu nok, de kan

Hvis ellers dit forhold til kæresten er normalt, og I har det godt sammen, synes jeg bestemt ikke, du skal smide det væk, fordi der lige er et bump på vejen. Og hvis du har sådan en skræk for at møde din svigerfamilie, kommer det helt sikkert til at gå bedre, end du regner med

Så bare afsted med dig - Du kan jo fortælle os, hvordan det gik

Hej June

Det er ikke spor sjovt at have et dårligt selvværd, det er vi nok mange der kan nikke genkendende til. Næsten alle har bare en gang imellem tanker om ikke at være gode nok. Du skal se, både din kæreste, hans familie og sikkert også hans 'perfekte' eks'er har såmænd nok også de tanker om sig selv.

Men nu er det altså DIG din kæreste er sammen med, og det har han altså valgt at være i 1½ år, så derfor er han da sikkert virkelig glad for dig

Har du nogensinde spurgt ham, hvorfor du ikke måtte møde hans familie og venner det første år? For måske har det slet ikke noget med dig at gøre, måske har han på et tidspunkt dummet sig, og har det derfor dårligt med at tage nye kærester med hjem.

Måske er han lidt flov over sin familie... Jeg mener, jeg elsker min egen familie meget, MEGET højt, men jeg har altså altid liiidt ondt i maven, første gang jeg inviterer nye mennesker med hjem og møde dem. De kan være ret overvældende, selvom de fleste kan lide dem, når de lige er kommet over det første granatchok!!

Har du fortalt din kæreste om din frygt og dine tanker? For så kan han måske berolige dig med, at ingen af hans familiemedlemmer bider.

Og selv HVIS de skulle vise sig mod al forventning ikke at kunne lide dig, jamen, hvad så?!

Hvis din kæreste bakker dig op, og I ellers har det godt sammen til hverdag, hvorfor skulle du så give afkald på ham?

I virkeligheden er hans families og venners mening om dig lige meget, det vigtigste er hvordan I to har det, ikke?

(Selvom jeg udmærket ved, at det er ABSOLUT rarest, hvis man kommer godt ud af det med dem - og det kommer du garanteret også til. At de har kontakt stadig med hans eks'er siger da egentlig, at de er rare og rummelige mennesker).

Held og lykke med det!

Venlig hilsen Mitte

Jeg fremviser ikke kærester for hverken familie eller venner i MEGET MEGET lang tid! Og det er såmænd af den simple grund at JEG vil være sikker på det er alvorligt og lære ham rigtig godt at kende uden andres meninger kommer i spil.

Det ændrede sig dog ved min nuværende kæreste, men vi flyttede sammen efter 3 mdr, så der blev jeg tvunget ud i det. Efter 6 mdr. skulle vores forældre møde hinanden, det havde jeg det meget stramt med. Det var ALT ALT for tidligt

Så det er ikke sikkert han skjuler dig, men bare vil være helt sikker inden han tager "endnu en" med hjem, forstå mig ret

Det jeg hæfter mig ved at at du skriver at han ikke vil have dig med i hans omgangskreds???
Jeg kunne forstå hvis han syntes at hans familie var lidt pinlig eller han er lidt flov over dem af en eller anden grund ~ ikke alle familier er lige velfungerende...

Men at han ikke vil vise dig frem for sine venner syntes jeg virker mere end betænkeligt. Har du nogen ide om hvorfor det er?
De fleste fyre (specielt nyforelskede) viser da stolt deres "bytte" frem for alle der gider høre om det.
Du bør ikke lade dit selvvær påvirke af hans opførsel, men nærmere grave lidt i hvad der er på færde her i forhold til hvad han har gang i og hvor han vil hen med jeres forhold.

I har været sammen i 1½ år og du må ikke møde hans venner eller familie? sig mig, hvad ved du egentlig om manden? mødes i bare og spiser en god middag og knalder lidt? og hvordan kan du være sikker på at han ikke stadig gør det med hans ekskærester?

Og hvor er det flot af ham, at du må møde hans venner nu, sikke en gestus! jeg ville godt nok også føle mig som det rene skidt, hvis en mand behandlede mig sådan.

Min erfaring er, at føler mand sig som en dørmåtte, opfører man sig som en dørmåtte og så bliver man også behandlet derefter.

Du skriver du er bange/ ked af at skulle miste ham - hvad er han bange for, om jeg må spørge? han er tilsyneladende mere bange for at hans venner og familie skal se dig, end at miste dig, og helt ærligt søster, det siger mere om ham end godt er...Skrab sammen alt hvad du har af værdighed og sig til ham, at det der flotte tilbud om at møde de mennesker som egentlig udgør hans omgangskreds og familie ( som du jo også har været en del af, som hans kæreste) det tilbud kan han stikke op hvor solen ikke skinner, da du sådan set bedst kan lide mænd, der ikke skammer sig over at være sammen med dig.

Jeg går ud fra det stadig er samme mand du skriver om, som du gjorde sidste år?

Jeg synes efterhånden at den person du beskriver i alle dine indlæg, lyder til at være rigtig skidt for dig. Prøv at læs dine gamle indlæg. I det sidste år har du kun skrevet herinde fordi I havde problemer og alle problemer var relaterede til at du ikke følte/føler dig set og elsket.

Det lyder desværre ikke som om han har ændret sig siden sidst (juni sidste år ikke?) og man må sige han har haft masser af tid, så med tanke på dine andre indlæg, så SKYND DIG VÆK, før du knækker helt!

Pas på dig selv, han gør det tydeligvis ikke

med Jens og Leonidas.. Det er altså ikke OK, og jeg har en rigtig dårlig fornemmelse for din kæreste og hans adfærd.

Nu bliver jeg nok for kontant, men se at komme ud af det forhold.

Uha, efter at være blevet gjort opmærksom på og have læst dine tidligere indlæg, bliver jeg da godt nok også noget betænkelig ved det.

Mit tidligere svar var udelukkende farvet af dette indlæg.

Hvis det var mig, ville jeg meget grundigt overveje om det var et forhold jeg ville blive i.

Du virker som et sødt menneske, hvor er det dog en skam, at dit første forhold har været så op af bakke. Det er altså ikke meningen. Der er masser af søde fyre derude, der vil behandle dig med kærlighed og respekt, og som Jens skriver være stolte af at vise dig frem i deres omgangskreds.

Jeg håber alt det bedste for dig.

Venlig hilsen Mitte

Jeg måtte lige søge på de gamle indlæg og jeg kan udmærket godt huske dem. Det ene er i stil med dette. Det andet er omkring din jalousi på din kærestes fortid (som alle mennesker unægteligt har).

Men der tegner sig et mønster her... Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du holder rigtig meget af manden. Men du virker en smule afhængig af, at han kan li' dig, så du føler dig god nok.

Ud fra hvad du har skrevet, så virker du som en rigtig sød, kvik, følsom, eftertænksom pige! Du er også meget ung og du kommer til at lære rigtig meget om dig selv de næste 10-20-30 år. Men hvorfor dog bremse op for den udvikling allerede nu??? Hvorfor lade din kæreste blokere dig for de ting du gerne vil?

Du vil gerne ham. Du vil gerne lære ham at kende gennem de mennesker, der betyder meget for ham. Det er en rigtig god kvalitet hos et menneske! Hvis du ikke gad de ting, så var du måske nok lidt en kold skid, men det er jo heldigvis ikke tilfældet.

Men at han "blokerer" dig for de ting får nogen røde lamper til at blinke en lille advarsel. Fair nok, hvis I kun havde kendt hinanden i 2-3 måneder, at han lige vil se om du er seriøs inden han hiver dig hjem til middag med den pukkelryggede, men... et år!?! Aj, søde June... den går sgu ikke.

Ja, det vil være ensom uden ham i lang tid. Du vil kede dig om aftenen. Du vil kramme din hovedpude. Men når der er gået noget tid, så begynder du at dyrke veninderne mere. Måske tager du en gammel hobby op. Måske finder du ud af, at det er overdrevet sjovt, at smile sødt til andre fyre på din vej

Og gradvis finder du ud af, at du faktisk kan en hel del ting selv. At du sagtens kan lære andre mennesker at kende og at de vil nyde dit selskab. Særligt fordi du nu har tid til at bage en æblekage inden et par gode veninder kommer over en røvkedelig onsdag aften og I alle knævrer til alt for sent

Og så er det, at du finder ud af, at du faktisk har en del at byde på og du er fantastisk selskab på din helt egen måde

Jeg er faktisk bare enig i det de andre skriver.

Og vil gerne tilføje:

Der er en enorm tryghed i at være i et forhold. Mange frygter at være alene, især i dag hvor man fanme ikke må poste noget på Facebook uden det handler om alle de mennesker man har set og gjort noget med, især kærester!

Så jeg kan godt forstå du er tryg, og jeg kan godt forstå det føles utrygt at skulle gå fra ham.

Jeg tror ikke han er god for dig. At han ikke har vist dig til vennerne i 1,5 år, det er ikke normalt, og det er en kæmpe rød lampe der blinker, trust me.

Familien, jaja, nogle fyre er utrygge ved den slags, men ikke vennerne. Hvis han tog dig alvorligt og ville dig oprigtigt, så var du blevet slæbt med til kammeraterne, det er helt sikkert.

Og nu er jeg bare lidt modbydelig.. Men der er MANGE piger før dig, der troede deres kæreste elskede dem og at de ikke kunne leve uden, osv osv. Just putting it out there.

Det kan godt være det føles meget rart/hyggeligt når i er sammen. Men spørg dig selv om det er en falsk tryghed. For det er så dejlig "nemt" at være i et forhold, og se bort fra de ting der måske er lidt underlige.

Jeg synes du skal overveje din situation. Gider han dig virkelig, når han ikke ville vise dig til sin omgangskreds?

Jeg kender alt til dårligt selværd og det er der rigtigt mange andre der også gør rundt om. Så er det dejligt at der er en der gider en og som giver en tryghed...

Men spørg dig selv hvor værdifuld er du egentligt? ?

Hvis du gerne vil være værdifuld og være eftertragtet så begynd at gøre dig værdifuld. Dyrk din hobby (eller få en), gør ting som hæver dit personlige niveau. Uddan dig, få værdifulde venner, gå i tøj der giver dig klasse osv osv.. Opgrader dig selv hele tiden.

En dag vil du se at du faktisk er noget værd ud fra de ting du gør og det du kan. Ikke ud fra hvad din kæreste mener om dig.

Bare lige en bemærkning i enden af de sidste to indlæg.