Det er bare så svært at finde den rette.

Men er det ikke nemmere, at udstikke dine krav?

Feks.

Hvilken type sind?

Hvad skal den bruges til? (Feks. racestævner i haflinger, fjord.)

Sadelleje, højde osv.

Når du så har dine krav kigger du på alle de heste som opfylder kravene ligegyldigt race, vælger først med hjernen og så må hjertet råde.

Min nuværende hest, blev "godkendt" til prøvning af min veninde. Jeg gad egentligt ikke rigtigt, men hun mente han opfyldte mine behov. I det øjeblik bagen ramte sadlen, var jeg "hjemme" på den gode måde.

Jeg inddeler heste i kategorier.

Dem som du elsker at være på fra første øjeblik.

Dem du kan lære og elske at ride.

Dem som det aldrig rigtigt bliver godt på.

Jeg tror de fleste der har redet lidt forskellige heste kan mærke det med det samme.

Det vigtigste i hestejagten er nok, du skal slippe den du har nu helt mentalt, når du leder efter en ny.

Held og lykke med hestejagten, det er en spændene men også hård tid.

Det vigtigste er nok at du gør det klart med dig selv hvad du skal bruge hesten til. Og det er nemlig svært når man står ved en "ridemæssig skillevej" og egentlig ikke er sikker på hviilken vej man vil gå.

Hvis du vil ride lidt stævner på L niveau på D-plan, så "kan alt jo bruges". Hvis interessen går (mere) mod turridning, TREC, distance o.lign., så er det ihvertfald vigtig med en meget nervefast hest og her er temperament jo langt vigtigere end formåen. Mht sadelleje så tænker jeg at du her tænker på længden, så der er plads til en stor sadel? Generelt har små heste jo ikke de længste rygge, medmindre de har et dårligt eksteriør. En rektangulært bygget hest har ofte en lidt svagere ryg og lænd og man bør gå efter en mere kvadratisk hest som udgangspunkt (og dermed en lidt højere hest, hvis ryggen skal være lang). Dog er der jo så mange faktorer man skal have med i sine overvejelser og derfor kan man blive nød til at gå på kompromis med rektangulær- kontra kvadratisk.

Jeg kender godt problemstillingen og jeg har altid været springrytter og redet mange problemheste, samt tilredet en masse. Men jeg må indrømme at jeg på "mine gamle dage" (er 32 men med mange skader), så skal jeg næste gang jeg skal købe hest, have en dejlig nervefast luso-hingst, der mindst er basisredet og skal bruges til højere dressur, TREC, working equitation og ture! Pt har jeg en fuldblod som jeg købte i sommers og selvom han er virkelig sød, nem og dejlig, så ER han stadig fuldblod og kan være længe om at finde fokus igen efter noget har trukket hans opmærksomhed.

Min næste hest skal nok være noget mere kone-agtig men uden at være kedelig at ride og da Lusitanoen er så alsidig og har et temperament, der passer til mine behov så står sådan en på ønskelisten når pengene er indkøb af sådan en fyr!

Som de foregående også har skrevet, er det vigtigste at du gør op med dig selv hvad du vil og på hvilket niveau du vil det samt hvilke egenskaber din kommende ven skal indeholde.. Hvilket temperament og sind skal den have, hvilke type personlighed tiltaler dig og hvad skal den være velegnet til??

personligt er jeg gået fra at være dressurrytter på La/m niveau på stor hest (dv, varmblods/fuldblodsmix) til nu western-, distance- og trecrytter først på quarter/paint og nu med fjordhest - har også redet islænder, hvilket også er super tiltalende for mig, da de også har mange af de egenskaber jeg søger samt egner sig til mange af de discipliner jeg synes er fede.

jeg er, over årene, begyndt at sætte mere og mere pris på de rolige, stabile og robuste små racer, som f.eks. Fjordhest og haflinger, og de har generelt rigtig dejlige personligheder, er arbejdsvillige, lærenemme og i det hele taget positive og rare at være sammen med på en helt anden og meget mere afslappet måde end de varmblodsheste jeg har haft med at gøre gennem tiden. Dertil kommer at de egner sig til de meste lige fra dressur/spring/kørsel til western, trec, agility m.m.

en mulighed er jo også at du, måske gennem HN, låner dig frem til rideture på forskellige typer at heste for at se hvad du føler dig tilpas med og på - på den måde kan du få prøvet de forskellige typer heste af uden at skulle tænke over om den er til salg eller ej

kira

ja problemet er jo nok, at jeg ikke rigtigt kan give er 100% svar på, om jeg er helt færdig med at ride dressur hvor en DV type nok vil være at foretrække.

Gider jeg alt det grundarbejde og gider jeg træne seriøst, eller er det bare hyggen der trækker. Betaler hvert år min rytterlicns, for tænk nu hvis jeg igen har lyst til lidt mere end hyggen.

Ja jeg står midt på vejen og ved godt nok ikke helt hvad vej jeg vil.

Det har jo været nemme år med den gamle, sådan en hest som bare gør det man beder den om. Lige meget hvad den er blevet budt, har den sagt ok, det gør vi da så bare.

Jeg tror at det at ha haft så nem en hest, betyder at man som rytter er blevet lidt doven og magelig, for man har jo ikke skulle igennem alle de "kampe" og problemer, som mange oplever.

Jeg er jo heller ikke 25 mere, så har heller ikke lyst til at skulle ud i problemer med en ny hest. Nok også derfor at jeg i starten har tænkt lidt, på en lille tæt ridehest, med et ben solidt plantet i hvert hjørne.

jeg kan sagtens følge dig!

stoppede stævneridningen, da min hest var 17 - 18 år. han var træt i flere dage efter et stævne, og jeg var kommet op på et niveau, hvor en yngre hest skulle til at tage over, da min gamle dreng ikke ville kunne gå de helt samlede øvelser, som piaf og passage

men betalte da også i 2-3 år troligt min rytterlicens for tænk nu hvis, jeg kom igang med stævnerne igen. men nej - (penge lige ud af vinduet) nå pyt.

jeg fandt så ud af, at det jeg egentlig ville var bare skovtur og hygge. fint nok, havde jo stadig den gamle dressurmule der kunne hygges på i skoven. - og en ny at lærer alt det sjove i dressuren for den brændte jeg stadig utroligt meget for, men ikke stævnerne. - det vidste sig dog at kemien aldrig blev helt god mellem os.

når en af de to gamle ikke skulle være her mere, skulle jeg igang med at skifte over til islænder, og få noget god undervisning, og ellers bare en masse fede ture i skoven.

Men det sidste halve år er jeg kommet frem til, at de heste jeg har, er de sidste jeg kommer til at have. det er tid til at lukke det kapitel i livet der hedder hesteliv. Ihvertfald for en stund - hvis ikke det bliver for altid.

jeg går IKKE og glæder mig til mine heste ikke er her mere, men jeg glæder mig til livet, uden at være bundet til et sted, og til at være mere fri for bekymringer både for hestenes velbefindende og økonomisk.

så sådan er mit valg blevet

held og lykke med dit valg, hvad end det bliver

Jeg tror altid der vil være heste her på gården, men kan godt følge dig i det der med ansvar og økonomi.

Det er netop også det med økonomien. Jeg har råd til at være stævnerytter, men vil jeg bruge alle de penge på det?.

Jeg ville ønske at gamle kunne holde mange år endnu, så var valget ikke svært, for så blev det kun skovture.

Du skal da køre med hest og vogn siger mine venner, for jeg har jo en lille pony stående, som nok ville bliver en fin kørepony. Men jeg har jo kørt med vogn før i tiden, men det har aldrig rigtigt været det jeg ville.

Nu må jeg se hvad dette år bringer.

jeg har også været med på vogn "toget"

jeg har nemlig stadig min aller første pony, gående som kan gå for vogn

min mor købte ham dengang som 3-års og kørevant. og der fulgte også en fin lille blå vogn med.

da jeg fik ham hjem igen efter flere års udlån, ville jeg gerne kører med ham, da det ikke gik at være håndpony, hans små ben kunne ikke følge med min dressurmusse. - så vogn måtte der til, og det gik rigtig fint, og jeg synes det var SMADDER HYGGELIGT! indtil han kom på den tossede ide, at løbe løbsk med det hele efter sig. jeg håbede det bare var en engangsoptræden, men da det gentog sig næsten hver gang jeg var ude med ham, stoppede jeg med at kører med ham, da ham der hjalp mig, med at genopfriske ponyens kørsel for vogn, sagde at hvis han først havde fundet på at ville løbe, kunne man ikke kører med ham.

så den drøm stoppede desværre efter et halvt års tid

Er det for sent at ifole den 17 års?? Så har du nogle år til at prøve nye jagtmarker af indtil føllebobben bliver gammel nok. Og skulle du have fået andre lyster i mellemtiden kan du så sælge afkommet. Bare en tanke....

Det løser selvfølgelig ikke mysteriet om hvilken hest du så skal ride på indtil da - men så har du da en i samme stil som den du er så glad for nu - om nogle år

Står i præcis samme situation som dig Inger og det er IKKE nemt!!!

Min stjerne er 25 år i år og hun kan / skal ikke rides mere! Hun er stadigvæk førehoppe og skal være her så længe som det er ok; Men sjovt er det altså ikke! Har jeg sneget mig op på hende så kommer følelserne væltende. Det er præcis dét jeg savner. Dén følelse som kun HUN kan give mig når jeg sidder på hende, det til trods for at hun nu er gammel og ikke har været redet i lang tid.

Asferg skriver, at hun inddeler heste i kategorier.

Dem som du elsker at være på fra første øjeblik.

Dem du kan lære og elske at ride.

Dem som det aldrig rigtigt bliver godt på.

Jeg forstår præcis hvad hun mener. Min stjerne er klart en som jeg i den grad ELSKER at være på! . Intelligent, dejlig at være på, kæmpe personlighed, ALDRIG bange for nogen eller noget og en man altid kan stole på. Ikke at forveksle med at man altid er enig! .

Mistede desværre en af tilsvarende kaliber som jeg fra første øjeblik følte mig fuldstændig hjemme i sadlen på.

Hun var ½ DV og ½ Oldenborg. En stjerne men også en kæmpe hest.

Jeg har et dårligt knæ og så er turen ned av's især med så stor en hest som hun var. Måske også derfor at jeg søger en mindre hest nu.

Den følelse har jeg aldrig opnået på min unge Welsh Cob. Ganske vist er han 10 cm mindre end ovenstående hoppe men..

Han stiller spørgsmålstegn ved tingene og prøver grænser af. Det er som sådan ok, men jeg er bare blevet for gammel til at syntes det er sjovt længer. Det ændre dog ikke ved, at jeg som den evigt glade hesteejer ofte kravler op på ham for at forsøge med en lille hygge tur, men den magi som jeg har oplevet med de to ovenstående har jeg aldrig oplevet med ham. Det begræder jeg da han på ALLE andre tænkelige områder er gudeskøn!

Troede så at jeg skulle konvetere til Islænder, men helt ærligt, det er ikke så sjovt som det lyder og det er nok heller ikke så kønt som det kunne eller burde være. ... ...

Ville så som TS også gerne have en Highlandpony; men syntes så også at det er for dumt at købe en hjem fra udlandet som stortset er eneste mulighed for at få sådan en.

Altså ønsker jeg mig et ridedyr, hvor der ikke er for langt ned. En race som ellers er kendt som pony bl.a. en af de af TS nævnte. eller tankerne gå lidt i retning af en lille Oldenborg eller et mix deraf.

Jeg kan mærke at jeg savner helt vildt at ride og når jeg rider så kobler jeg simpelthen hjernen fra og lader alle evnt. "dumme" tanker blive hjemme. Nyder at se rådyr, fugle, træer, blomster og alt andet vidunderligt, på turen. Efter sådan en tur er mit humør i top og der er ikke grænser for, hvad jeg kan overskue af udfordringer.

Det er ikke sikkert at jeg igen skal være konkurrence rytter. Hvis lejligheden byder sig så måske, men ellers er det den daglige omgang og oplevelser i naturen jeg søger.

Det lyder faktisk nemt, men nemt er det altså ikke.

du skal da have en oldenborg

fandt lige denne dame:

www.hestegalleri.dk/marked/hest/ oldenborg-maggie-tisted/1075497

de fåes jo også i de mindre str. og så har de et godt temperman.

svært at vælge... Jeg vil gerne have hest igen og har tidligere haft fire haflingere, men redet islænder ved siden af og dengang var jeg sikker på, at min næste hest skulle være islænder.

I dag er jeg ikke sikker. Jeg har også et godt øje til Quartere, Rocky Mountain Horses (større hest med tölt - ikke en dårlig kombi) eller måske en knabstrupper. Samtidig er mit hjerte lige ved at løbe af med mig hver gang jeg ser en haflinger, så måske får hjertet lov til at bestemme i sidste ende

Jeg ved dog 100 % hvilken type hest, jeg gerne vil have - solidt fundament, 145-155 cm. og et fantastisk temperament. Jeg rider kun dressur for gymnasticeringens skyld, og fordi jeg nyder en hest, der er under hjælperne. Stævner har aldrig interesseret mig. Til gengæld synes jeg, at working equitation, TREC og distanceridning ser spændende ud, og her er jo absolut heller ingen krav til, hvilken race man skal vælge.

Men hvis man ville, så kan man jo SAGTENS ride L-klasserne i dressur på alle typer heste - det behøver ikke være en DV. Vælger man en specialrace med stævner (fjordheste eller haflinger fx), så behøver man ikke engang at kigge langt efter sløjferne på de store brune til stævnerne

Men Inger, jeg mener at kunne huske, at du i dine tidligere tråde har skrevet, at du bruger en 18" sadel, og det tror jeg også, at du får svært ved at finde en småhest, der kan bære.

Ja jeg har haft tre føl på hoppen og ifoling er også forsøgt sidste år uden held. I år skal hun ikke, det er 3 år siden hun sidst fik føl.

Ja jeg rider med både 18 tm dr og 17 tm sp sadel på hende, har altid gjort det og sjovt nok, er det ikke hoppens ryg der giver hende problemer, tværdigmod har hun ikke haft en eneste sygedag der er grundet ledproblemer indtil nu. Springsadlen er den hendes mor gik med og mener sadlen snart er over 30 år gammel. Kun dressur sadlen er udskiftet fra wintec pro til isabel werth for nogle år siden og netop i 18 tm, så ikke mit bækken bliver låst, men har rigeligt plads i sædet.

.

Problemerne ligger i begge bagben, grundet overben på begge bagben samt væskedannelse, da hun for et par måneder siden, valgte at sparke begge bagben ud igennem en tyk træmur. Hun lider også af pollenallergi, så det hæmmer hende også gevaldigt.

Hendes bagben bliver ikke mere helt ok, springning er udelukket og kun hyggeridning, hvis hun kan holde.

Havde idag hende med til bomtræning, super hyggeligt og ingen var i tvivl om at hun var med på noderne. Da hun så traileren havde hun ikke tid til at min mand fik åbnet rampen og fjernet bagbommen, før hun var på vej op. Trailerne dirrede, for hun stod og dirrede af spænding, fnyste og var i hopla, men hun fik kun lov at skridte rundt og med små korte traveture. Hun var bare i så godt humør og nød igen at få lov at være med i byen. Ørene fremme og gik bare så frisk på. Havde bare så meget lyst til at sige ok gamle så tager vi en frisk galop. Efter 20 minutter sagde vi tak for idag og kørte hjem igen.

Nu tager jeg en dag af gangen og så må jeg se hvor længe hun er med på kunne holde, når træningen foregår i lavt tmpo.

Fk idag mødt en stor lækker haflinger og racen tiltaler mig en hel del, for den var godt nok dejlig.

bestemt heller ikke, at din nuværende hest havde taget skade af den lange sadel - i de debatter, som jeg har set, at du har deltaget i, lyder du meget obs på, om sadlen passer dine heste.

Det var mere med henblik på en fjordhest eller en haflinger på 140-145 cm. De er jo i sagens natur kortere end heste, der er 15-20 cm. højere.

Jeg kan dog sagtens forstå, at du har forelsket dig lidt i haflingerne - som skrevet er de også nogle af mine favoritter De er fantastiske at være sammen med, opfindsomme, nysgerrige, sjove og generelt fornuftige at ride på (eller skal vi kalde det energibesparende - de ser ingen årsag til at løbe ad h... til, for det er jo hårdt ). Alle mine kom glade op til leddet, når de så mig (og ikke kun ved fodringstid) - altid klar på at lave noget med deres menneske.

Så jeg håber, at du finder en, der passer dig, hvis det er den vej, du vælger at gå Selvom jeg godt kan høre, at det er svært at "give slip" på den gamle...

Heldigvis kan hun jo bliver her, jeg er så heldig selv at ha egen gård med rigeligt plads. Ja jeg har altid været meget obs på mine heste og deres sadler. Hest-sadel og rytter skal passe sammen. Den gamle hest er jo meget lang tiltrods for sine kun 154 i stg.

Den haflinger jeg mødte idag, var godt nok en stor en af slagsen. Meget bred og med en højde der nok var omkring min, hvis da ikke den var stører. Kunne jeg finde sådan en type, ville det nok være optimalt.

Der er et par på 150cm på markedspladsen, og hende her på 154cm www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/vis/340821/

For mig er temperament det vigtigste. Der er ikke noget der er vigtigere. Derefter går jeg efter en hest på omkring de 160 uden overdrevet meget hårpragt .

Jeg har nu tre styks med knabstrupperblod, kun en har pletter, en er LU og kan ikke kåres i knab fordi den er skimmel, så de er på hver deres måde lidt ukurante, men valgt for deres vidunderlige temperamenter og personligheder

Det jeg prøver at sige er: vær fleksibel med racen og fokuser på de ting ved selv hesten der er allervigtigst for dig.