Skal være der, ellers bliver det rigtig træls for dig. Tænker at en pause måske vil være god for dig, der er jo ingen der siger du ikke kan vende tilbage igen. Jeg tror det som er svært er at det at man har hest er en livsstil og det er er dyr som man knytter sig til og omvendt så det er svært. Jeg holdte selv en pause på 4 år efter jeg fik min hoppe aflivet og tænkte at jeg aldrig skulle have hest igen , men så kom interessen igen og i dag kunne jeg slet ikke undvære det. Men du skal have lysten til det. Så mit råd er: tag en pause, og fokusere på nogle andre ting, også mærk efter om du kan undvære det.

i noget lignende

Jeg begyndte at ride, da jeg var 8 og fik min første hest, da jeg var 9. Havde derefter hest/e uafbrudt, indtil jeg var 24 (egentlig 26, men jeg havde den sidste hest udlånt i 2 år, inden han fik ny ejer). Det er en stor bid af ens liv, der forsvinder, og jeg forlod kun hesteverdenen, fordi jeg havde noget andet at tage mig til - jeg har boet i 4 forskellige lande siden, og jeg rejser fortsat meget. Man kan kun have hest og rejse på den måde, hvis man har rigtigt mange penge, og det har jeg desværre ikke.

Selvom det var en bevidst beslutning at sælge den sidste hest, så har savnet revet i mig siden. Det kan være virkelig svært at håndtere det savn, men man får også en frihed, når man er hesteløs, som man næsten ikke forstår i starten Når man *altid* har haft hest, så følger der også automatisk en masse forpligtelser og bekymringer med, som man tager som en selvfølge, og når de pludselig ikke er der mere, så kan det altså også føles som en form for lettelse. Ihvertfald for mig.

Jeg har siden haft med heste at gøre lidt her og der - redet hos min søster, når jeg besøgte familien, og modtaget nogeet yderst brugbar undervisning over en sommer for eksempel. Nu er manden og jeg så flyttet til et sted med masser af heste hos naboerne, så jeg har redet et par gange om ugen siden juni måned i år. Jeg er nok ikke den fødte partrytter (det kribler lidt i fingrene for at ændre på foderplanen, skifte til en bedre smed, etc., men det er jo ikke min hest ), men lige nu er det dejligt bare at være tilbage i hesteverdenen (og tjekke markedspladsen igen og igen og...). Sådan får du det måske også - prøv at se det som et pusterum, at du ikke har hest et stykke tid. Se på de lyse sider - og husk, at du altid kan komme tilbage igen senere hen!

Jeg har redet siden jeg var lille og haft egen hest siden jeg var 11 - er nu 28

Desværre har jeg været ret så uheldig med mine heste og for 2 år siden fik jeg aflivet min drømmehest.

Jeg vidste at når han var væk havde jeg ikke økonomi til at anskaffe mig en ny.

Ligesom dig er hele min omgangskreds koncentreret om heste og stalden og jeg har været i stalden næsten dagligt.

Jeg valgte at få part på en hest og det har jeg faktisk haft siden jeg kom af med min egen.
Jeg ved dog at jeg indenfor kort tid står ved en skillevej igen og nok bliver tvunget til at tage en pause fra heste.

Men pausen virker knap så skræmmende nu som den gjorde for 2 år siden. Man får nogle "nye" prioriteter.

Jeg har fast arbejde og er begyndt at gå på aftensskole. Så har jeg fået hund og det er også en hel verden i sig selv

Mit råd er faktisk at det er sundt nok med en pause - det er faktisk på nogen punkter "Befriende" ikke at have hest.

Det er sundt nok at andre ting i livet får lidt mere indflydelse.

Jeg har selvfølgelig stadig stor del i hesteverdenen, da jeg rider min part 4 gange om ugen, men alle de store beslutninger og bekymringer det er ikke mine. Og det er virkelig en lettelse når man igennem nogle år har døjet med syge heste.

Og det er dejligt at tænke på at når jeg finder drømmelejligheden i den by jeg gerne vil flytte til, ja så skal jeg ikke oveni ud og finde opstaldningssted til en hest.

Jeg tror da jeg engang får hest igen, men indtil videre skal jeg studere de næste 4 år og så må jeg se hvordan fremtiden ser ud

Prøv at holde en kort pause - måske se dig om efter en part eller en hest du kan hjælpe med, giv dig selv tid til at komme videre og finde ud af hvad du vil.

jeg har ikke selv prøvet det, og jeg er i en helt anden situation, men har set andre være i samme.

jeg har 5 heste og har de sidste 2 år redet meget meget lidt, både af manglende tid og lidt lyst, men det har ikke gjort at jeg synes hestene er "mindre værd", de betyder stadig alt i min hverdag.

hvis jeg stod i din situation ja så ville jeg nok overveje at få en meget ung hest(1 år). og ja jeg læste godt at du nok ikke havde råd, men det behøver jo slet ikke være en dyr en.

eller måske alliere dig med en veninde eller 2 og høre ok de ikke kan bruge en hjælpende hånd nogle gange om ugen?

for at undvære hestene fra den ene dag til den anden, det tror jeg er hårdt.

Louise ?Feliciti? & Iben ?Sille-Musen? - Jeg tror at i har ret i at jeg har brug for en pause. Så det tror jeg at jeg vil lade mig selv tage, og pleje mig selv lidt for en gangs skyld.
For lysten kommer nok igen, når man har fået bekymringer og "dårligdom" lidt på afstand

Sine (Aslan)- Åh ja det med at ønske at ændre diverse ting som part rytter, sådan ville jeg også have det Så det kan jeg 100 % følge dig i.
Men jeg håber og tror du har helt ret i at jeg vil på sigt se det som en lettelse. De sidste 8 år, har været fyldt med alt for mange skuffelser, dyrlæge besøg, skader, bekymringer og sorg i forbindelse med mine heste. Så en pause ville nok være på sin plads

JeanetKL - Efter at have haft Baby, siden hun blev født, kan jeg mærke at jeg ikke igen vil have så ung en hest hvis det skulle være. Det har på nogle punkter været fantastisk at være en del af, og på andre måder har det været meget bøvl. Men nu har jeg jo heller ikke været heldig med min. Så det er nok det der afskrækker mig.

Men jeg tror nu du har ret i at det vil bliver hårdt og en form for mavepuster. Men jeg kan jo altid tage i stalden og låne en at ae på, hvis det bliver for uudholdeligt. Det ved jeg aldrig ville blive et problem

Tusinde tak for jeres indput, det sætter jeg stor pris på!!

Jeg skal have en af min kærestes hvalpe her om et par uger. Så jeg håber, at dette kan blive et lille plaster på såret, og så har jeg jo nogen at kaste min kærlighed på :')