Jeg var afsted som 15-årig, også til USA,og puha, det er efterhånden en fjorten år siden, så jeg ved ikke hvor relevant den økonomiske side er, men min familie havde også svært ved at finde pengene.
Der er (eller var) ikke så mange muligheder for legater for den aldersgruppe, men hvis du prøver at kigge på gribverden.dk kan det være at du kan finde noget relevant.
Jeg var afsted med AFS, som man (ihvertfald dengang) kunne ansøge om legat fra hvis man ikke kunne skaffe alle pengene selv. Det gjorde min mor, på mine vegne, hvilket gjorde at der lige kunne skrabes nok penge sammen. Som lommepenge fik jeg børnepengene, og selvom det var lige i underkanten af hvad de anbefalede, var det fint nok til at holde mig kørende. Jeg tog til Midtvesten, så der var ikke brug for et enormt budget i den afdeling.
Den tur var, uden tvivl, den største gave de kunne have givet mig. Den har formet mit liv og gav mig selvstændighed og en grundlæggende tro på mig selv og mine egne evner som jeg tvivler på jeg kunne have opnået på anden måde. Og så gav den mig en fantastisk, amerikansk familie som jeg stadig er i kontakt med, samt et gevaldigt boost til mit engelske.
Sådan fra forældreperspektivet: Sørg for at sende din datter afsted med en anderkendt organisation, hvor der er kontaktmuligheder og hjælp at hente, både for jer og for hende. Det giver sjælefred og gør det (ifølge mine forældre) lettere, når de er sikre på at der er et netværk til at træde ind, hvis noget skulle ske.
Jeg er sikker på at der er mange organisatooner, der har dette. jeg kan kun tale ud fra min egen erfaring, hvor jeg med AFS havde adskillige forberedelses-komsammener hjemme i Danmark, mine forældre havde en kontaktperson, og da vi skulle afsted blev vi 'fulgt' hele vejen af en dansk, voksen frivillig, til Des Moines (jeg tog til Iowa). Her tog den lokale gruppe af AFS over og gav os en lille intro, før vi blev hentet af vores værtsfamilier.
I løbet af året havde jeg en lokal kontaktperson (som arbejdede på min skole), som jeg kunne snakke med om alt fra eventuelle problemer med min værtsfamilie, kulturelle problemer eller hvad der nu ellers kunne være, og den lokale koordinator var også kun en telefonopringing væk.
Jeg håber, mit hovsa-mega-lange indlæg kan hjælpe lidt. Held og lykke med det!