Om jeg er religiøs? Ja og nej

Jeg tror på at der er en mening og jeg tror på der er "noget" efter døden.

Og jeg tror på, at jeg skal/ bør handle udfra min egen moral og samvittighed. Gør mod andre, hvad du ønsker, de skal gøre mod dig. At gi'r man lidt af sig selv, så får man oxo lidt igen.

Jeg kan egentlig godt li' at gå i kirke, men gør det alt for sjældent (Sidst jeg var i kirke, med en religiøs handling, var ved min mands begravelse for godt 2½ år siden)

En bog jeg iøvrigt syntes er sød og sigende, er "Kære hr Gud. Det er Anna" Skrevet af Fynn

"lægger", ikke "ligger".

Nej, jeg er ikke religi¢s. Religion er hjernevask.

Hmm .. Hvad betyder det i grunden at være religiøs.

Hvis man er religiøs, når man tror på en religion - er jeg ikke religiøs, men måske lidt fordi jeg tror på mange af de forskellige budskaber fra verdens religionerne hhv. Buddhismen og kristendommen.

Hvis man er religiøs, når man tror. Så er jeg religiøs og så vi i bund og grund alle religiøse. (Alle - dem, der har taget stilling til nogle ubesvarede spørgsmål).

Jeg er ateist, har aldrig troet på gud/jesus og den slags.

I mange tilfælde tror jeg at religion er noget folk søger for ikke at føle sig alene, jeg syntes det er vanvid.

Jeg kender ihvertfald tilfælde hvor jehova har lokket en nyskildt kvinde med barn ind i deres sekt.

Jeg tror til gengæld på meget mystik, feks ufoer og pyramider.

Jeg har min kristne tro og mener at tro giver ro.

Ikke fanatisk, men almindelig sund fornuft.

Hvad betyder religion for dig? - som sådan ingenting

Hvad ligger du i ordet dyd? - tjaeh i gamle dage var det noget med kyskhedsbælte ikk

Hvad ligger du i ordet moral? - moral er forskellig fra person til person, nofle tror man end ikke ejer det. For mig er god moral at tro på det rigtige, gøre det rigtige og ikke skifte mening fordi man pludselig befinder sig bl.a. andre mennesker (at hyle med de ulve man er i blandt), at turde stå ved sit, overholde love og regler etc.

Hvad tror du mennesker vinder/taber ved at fravælge eller tilvælge religiøsetet? - igen sikkert særdeles forskelligt. Nogle er ensomme og får noget gennem det religiøse, andre kan slet ikke leve uden og lever derfor gennem deres religiøse tro, for andre er det blot en hjælp i hverdagen, for nogle kommer det en dag pludseligt i forbindelse med ting der sker i deres liv og igen hjælper dem i hverdagen, nogle får hjælp på denne måde til at tro på der er mere efter livet, nogle har det ebdre med religion og netop ved at vide der er mere efter livet når deres kære går bort osv osv.

Tror du på mystik? - jamen hva er definationen af mystik?? Definationen af efterlivet er i mine øjne nærmest mere mystik end eks. genfærd etc, som man trods alt nærmest har lidt mere belæg for at tro på end end efterlivet.

niks jeg er helt færdig med religion. ville dog ønske jeg har født som troende katolik. jeg synes den gren er meget smuk, men jeg kan simpelthen ikke tro på biblen - det er dog en spændende historie.

i dag tror jeg 100% på skæbnen, det er måske en religion i sig selv

Jeg er areligiøs- for ateisme er også tro.

Religion er en måde at forklare verden på, og nogen moralsk/etiske leveregler, som fungerer for nogen.

Jeg benægter ikke at religionen stadig gennemsyrer vores samfund- om ikke andet så i bandeordene: sgu, eddermame og satans mm.

Men jeg kan ikke bære den tankekontrol, der er i det: "Den der ser på næstens hustru og begærer hende, har bedrevet hor i sit hjerte".

Nå, jeg kan være meget misundelig- det sker der da ikke noget ved. Jeg starter heller ingen krige.

Der har været store tænkere/filosoffer, der var rundet af kirken (Occam, Bacon og Thomas Aquinas), der har bidraget til den videnskabelige tænkemåde, ligesom Darwin var troende (skulle have været præst)- og i øvrigt indædt slaverimodstander.

Religion er en måde at forklare verden på, og nogen moralsk/etiske leveregler, som fungerer for nogen.

Nemlig

... ikke religiøs.

xtinys definition af hvad religion er passer fint på hvordan jeg opfatter den.

Moral er for mig at man opfører sig så man ikke skader andre. Dog KAN der forekomme situationer hvor man er nødt til at vælge noget andre vil blive kede af - så må man prøve at minimere skaden.

Jeg mener f.eks. at sådan noget som muhammedtegningerne var umoralsk, fordi det KUN havde som formål at provokere et mindretal af fanatikere - men samtidig gjorde et stort antal troende mennesker kede af det fordi det var et angreb på det der var/er deres livsgrundlag - nemlig deres religion.

Dyd - tjae - at prøve at gøre det rette. Dyd og moral hænger jo sammen.

Nogen betragter også dyd som = jomfrudom.

Jeg synes der ligger mere i ordet, ellers ville vi ikke have talemåder som "at gøre en dyd af at..." F.eks. "hun gør en dyd af at altid holde sit hus rent"

Jeg tror at religiøse mennesker har noget at støtte sig til i en krisesituation som vi ureligiøse måske mangler. F.eks. kan man sige når man mister en kær ven at de er i himlen eller at gud har taget dem hjem - og som religiøs tror man på det. Som aldeles ikketroende ser man det mere som at personen er VÆK.

Jeg vil gerne tro på noget efter døden - og på en måde tror jeg også på at vores sjæle kan "hænge ved" efter at vi er væk. Om det kun er fordi vi efter døden stadig lever videre i vores efterladtes minder eller om der reelt er mere mellem himmel og jord - det ved jeg ikke. Jeg har haft et par oplevelser der giver mig troen på at der måske er mere - men ikke noget guddommeligt.

HVIS der er mere, er det jo et naturligt fænomen, som bare ikke opleves af så mange - altså ikke et religiøst spørgsmål.