Okay. Den laaange historie om hvordan jeg mødte mit livs hest: parten Domino!

Det startede faktisk med at jeg havde reddet i noget tid på EOR, på deres elevheste. Jeg red en årgang en del forskellige heste, og endte med en lille hvid fræk og ustyrlig tøs ved navn Frida, som jeg red på i noget tid.

Jeg kan ikke helt huske hvad der egentligt skete, men på et tidspunkt holdt jeg op med at ride Frida og begyndte i stedet at ride på det lige så hvide monstrum Palle (elegant - måske lidt fed - hvid araberblandning, som hed Palle?!)

Jeg red ham i ca. ½ år, men så fik han ondt i ryggen, og hans ejer ville selv ride på ham det han kunne. Han kom dog hurtigt i bedring, og da rideskolen deltog i Team Cup Dressur, spurgte min ridelære Palles ejer om vi ikke måtte låne ham.

Og straks var min mor der om vi ikke måtte låne Palle bare en gang i ugen til elevundervisning for jeg elskede virkelig den hest. Inden vi så os om havde jeg halvpart på ham og fik undervisning hos berideren.

Desværre fik Palle igen ondt, og i sommeren 2004 fik han konstanteret spat i venstre bagben. Han fik ferie og var rent gående i en måned, men så var den gal igen. I efterårsferien besluttede hans ejer sig for at aflive ham, hvilket vi alle græd meget over, for han var en skør og meget dejlig hest og kun 8år gammel. Men den hest som vi havde kendt før var der ikke mere. Man kan egentligt sige at de voldsomme smerter fik ham til at miste livsgnisten.

Heldigvis havde ejeren allerede forbedredt sig på at Palle skulle forlade os, så hun havde fundet en dejlig vallak ved navn Faranelli, som vi alle bare forelskede os i med det samme. Desværre bestod han ikke undersøgelsen, da han havde tegn på at kunne udvikle spat, og det ville ingen af os igennem igen.

Vi gik en tid uden hest, indtil ejeren så fandt Domino. Stor, sort og kropumulig og bare rigtig dejlig.

Jeg havde været syg i noget tid da jeg skulle ud at prøve ham første gang, og ejeren var lidt forsinket, så jeg listede mut ud på folden og hentede ham, og det var virkelig kærlighed ved første blik. Selvom hesten overhovedet ikke kendte mig, stod han og sov inde i stalden mens jeg striglede ham og sådan.

Og jeg var bare solgt.

Red på ham i noget tid indtil ejeren blev gift og flyttede til Fanø. Man kan vist roligt sige at jeg var virkelig bange for at miste Domino, men heldigvis sagde ejerne at jeg var velkommen til ar komme over og ride ham, og det har jeg gjort siden oktober nu, og det var noget af det bedste der kunne ske, for Domino er en helt anden hest på Fanø end han var på EOR.

hest der kunne springe S .. og var en fin fin hest jeg kunne få den meget billig,da den havde et mindre overbid, da jeg kommer der ud har den et kæmpe overbid jeg kunne have en knytnæve der oppe , så står pigen og siger, jamen det har ingen betydning for dens optagelse af foder. Nå, så står hun og stigler hesten som i øvrigt var meget skravlet at se på , så siger hun sq at den nok døde snart det havde dyrlægen sagt, så spurte jeg hvorfor dyrlægen havde sagt det ja det vidste hun ikke, hvorpå jeg spørge om det ikke kunne tænkes det var fordi den var så radmager fordi den ikke kunne spise sit foder pga det kæmpe overbid den rendte rundt med, så stod hun og tænkte lidt,, jow det kunne det endligt nok,

Så sætter hun sig op og rider lidt rundt og hesten render med snotten i vejret og pasgænger i en gang art jeg ikke lige kender til, ligene mest af alt min gamle traver der rendte rundt,

så spørger jeg til de S højder som jeg havde hørt om ... så lyste hun helt op og siger ja den havde sprunge ET spring på 150 en gang ... Waaoouu et spring ... takkede af med at sige den var nok for varmt til mig og smuttede i en vis fart

Suk ... var lidt synd for pigen hun var bare en passer af hesten, og kunne ikke forstå vi ikke var lige så vilde med den som hende. Men tror hun var glad nok for at vi ikke tog den med

Jannie

Her kan I læse og se billeder, (min pony og jeg )

www.heste-nettet.dk/fo...91/388291/

... sidste hest... Duchess...

Jeg havde nogle uger forinden mistet min dejlige undghest, oldenborg/fuldblod ved navn Hauge's Uni ef. Fux.

Jeg var et smut oppe ved Jens Eliasen i Slangerup (havde også købt Uni der).

Han havde et par forskellige heste jeg gerne ville prøve og fandt interessante. Den første jeg skulle prøve var ikke den jeg var mest spændt på, en lille hoppe, ikke så høj, men så køn ud. Hun gik super udenfor på banen, og så var jeg i ridehuset med hende hvor hun sprang super.

Bagefter red jeg en tur op og ned at vejen på hende... Jeg faldt pladask for hende... Hun var bare så dejlig, og jeg var slet ikke interesseret i at prøve andre... det skulle bare være hende

Jeg har ALDRIG fortrudt det blev hende... Jeg havde de bedste 3 år med hende, og mere skøn hest har jeg ikke ville kunne få. Hun havde et dejlig sind og et godt temperement. Hun var tændt, men på den gode måde

Desværre brækkede hun hovvingebenet og blev meget halt. Samtidig havde hun begyndende ringfod...

Vi prøved alt for at hun skulleblive rask, bla. specialfremstillede sko osv. men ligeledes hjalp det. Jeg var på Højelse Dyreklinik med hende, og fik af vide der ikke var mere at gøre...

Jeg savner hende stadig utrolig meget, vi var tæt knyttet, og mere på lidelig hest findes ikk (efter min mening ) Jeg husker tydeligst fra tiden med hende når hun skulle hentes ind fra fold, jeg behøvede dårligt kalde på hende, så snart hun så mig kom hun galopperende, selv fra den fjerneste ende af folden...

Gud hvor jeg dog savner hende...

Lige et billede af min elskede øjesten

Hej

Rei-00: Fanø er et rigtigt dejligt sted for både hest og rytter...massere af tur muligheder ihvertfald

Jannie( victor ): hehe...hun forstod vidst ikke helt at holde "salgstalen"...synd for hesten, at den skulle døje med overbidet.

*æblet*: wow en hest/Pony du har fået dig Super flot vil jeg sige, er helt vild med hubertus/jagt billedet på din præsentation. Det er taget på en lidt mærkelig måde, så det har et rigtigt flot gyldent(?) skær.

Men der kan man virkelig se, at det der synes umuligt - kan ende rigtig godt

Men vil sige rigtig mange tak for de gode historier, håber der er flere der vil dele deres...

Roxsane var kærlighed ved første blik.
Vi havde kigget på et hav af ponyer, der alle levede op til alle mine krav, men uden at have fundet den med det glimt i øjet, jeg ledte efter.

Roxsanes tidligere ejere reagerede på en hest købes annonce i DBA - hun levede godt nok ikke helt op til mine krav; Var lidt ældre end jeg ville have, var blanding og uden papirer (jeg ville have en ren NF med papirer), lidt mindre end jeg ønskede mig, kunne ikke gå så meget dressur, som jeg gerne ville have osv...

Men vi tog op og så på hende, og jeg kom bare ind i stalden *paf* - den ville jeg gerne have. Ud og ride og så var jeg bekræftet. Verdens mest vidunderlige pony! Hende ville jeg have, og det fik jeg

Billedet her er fra dagen, hvor jeg havde haft hende 10 år


Og selv nu, efter 10 år, er jeg glad og lykkelig for hende. Hver dag med Roxsane er en god dag!

Xantho er hendes føl, ham har jeg selv avlet, så han "kom bare" - der var ikke så meget valg, men det var stadig kærlighed ved første blik


Her godt 8 år senere er han blevet en prægtig hest:


Han er sådan en man altid bliver glad af at være sammen med, fordi han altid er glad

jeg har også prøvet, at skulle med en avler ud og kigge på hans hest, som var i ridning. Fint nok, vi kommer derud, vi skal kigge og han smutter lige ind i stalden for at snakke.
Hende den unge pige der red den får så sagt noget i retning af, at "den kunne jo godt lidt, selvom den ikke var så køn, og havde sådan et fladt kryds" og "hun synes slet ikke den var så grim, som folk sagde" og vi kiggede på hinanden og tænkte "har den det?!" - som nybegyndere udi heste-kiggeriet, havde vi ALDRIG opdaget at dyret ikke var perfekt, hvis hun ikke havde sagt noget
Så får en af vores ridelærere på rideskolen den sørme ud for at ride lidt på den - og den får da også smidt hende af, så man kan forstå det, i en kæmpe bukketur
Da var vi glade for, at vi ikke havde fået den med hjem

Vi har også engang været ude for at se på en PERFEKT lærepony, meget DV-blod i årene, både til dressur og spring.
1. Den var hysterisk under rytter, og løb hele tiden væk fra alle mulige ting - OGSÅ med ejeren, som dog var god til at få den smækket ind på en volte, så den ikke kom så langt.

2. Den var araber/fuldblod bortset fra nogle enkelte få af forfædrende.

3. Den var tungerækker (voldsomt) og derfor ikke egnet til dressur

Jeg ledte længe efter den perfekte ridehest til mig. Mine forældre ville finansiere den, og vi havde kig på nogle stykker. Men næh...fandt aldrig noget der fangede, og gik langsomt fra det igen.

Har passet Tulle siden jeg var 11 år gammel (er 17 nu) - og min ridelærer blev syg, og besluttede sig for at skille sig af med størstedelen af sine heste. Tulles skæbne lå hos slagteren, men først ville han høre, om jeg ville have hende (vidste jeg jo godt jeg ville ). Så nu har jeg altså min drømmepony. 25 år gammel, og 127 cm... ikke just perfekte ridedyr til mig - men jeg elsker hende, og vil ikke bytte hende for nogensomhelst OL potentiale!

Da jeg var 9-10 år gammel, og startede til ridning, sagde jeg altid: "Når jeg bliver stor, vil jeg ride på Mette" (PLETHESTEN). Men jeg red og passede en anden hest, og efter at have set hvordan Mette skabte sig og smed sine ryttere af, skulle jeg altså IKKE nyde noget.

Nu er Mette mit ridedyr, og jeg vil vove at påstå, at vi matcher perfekt. Kunne ikke ønske mig mere

For 5 år siden havde vi en dejlig hoppe, Red Fergie, hun var født hos os. Hun havde også i mellemtiden fået 2 føl.

Hun var meget sød og absolut talentfuld, så jeg havde en drøm om at sælge en til en dygtig juniorrytter/Young Rider. Der havde været en enkelt "ældre" dame at kigge på hende som synes at den var lige vel livlig.

Så da der ringede en ældre mand på hende, glædede det mig meget at kunne sige at vi desværre ikke lige var hjemme idag.

14 dage senere ringede han igen, men desværre Søren havde lige været til undervisning på Fergie.

Men han var stædig,og ringede sørme igen, denne gang var jeg løbet tør for undskyldninger. Så han kom og prøvede Fergie, som VAR livlig/fremadgående den dag. Og det faldt åbenbart i hans smag, for han ville gerne komme igen, og så ville han tage naboens datter med, så hun kunne se den.

Da de kom, viste det sig at naboens datter havde redet hingste hos Jørgen Olsen bla. Robin og Rawage Quintus, så hun vidste hvad hun havde med at gøre. Og hun sagde god for købet.

Idag 5 år senere får vi stadig opkald, hvor han vil fortælle hvor glad han er for Fergie. Så det må siges at være det perfekte salg, selvom det ikke lige var det salg jeg havde drømt om.

Da jeg besluttede mig for, at nu skulle jeg have hest, så ville jeg gerne have en DV-hoppe med papirer, mindst 3 år og højst 12, 160-170 cm høj og med dressurafstamning. Det skulle jo være ret nemt at finde, for det er jo nærmest definitionen på en DV

Så skulle en veninde og jeg lige kigge lidt for sjov hos en avler tæt på hvor hun bor. Den første hest jeg så, da jeg kom ind i stalden var en 3 uger gammel hingst, musegrå. Jeg fik næsten ikke set på de andre heste - blev ved med at vende tilbage til den lille grå hingst.

Da jeg kom hjem kunne jeg ikke lade være med at tænke på ham, og efter at have set ham en gang mere, så ringede jeg til avleren og fik forkøbsret til ham.

Og i oktober sidste år fik jeg ham så hjem - min lille Mosegaards El Diablo. Nu har jeg haft ham i 8 måneder (han er godt 15 måneder nu), og jeg fortryder på ingen måde, at det var ham jeg købte.

Sådan ser han ud nu:

Så DV-hoppen der kunne rides med det samme og senere bruges til avl blev til en hingsteplag på (dengang) få uger og uden papirer (jeg kender dog afstamningen 100 % på moderens side og en del af den på faderens side).

Linda.

Decors og min historie begynder for godt og vel 10 år siden. Jeg var vokset ridemæssigt fra min gamle hest, og var blevet enig med min daværende ridelærer Susie Fastrup, at jeg skulle kigge efter ny hest. Hun havde tilfældigvis en 5 års stående, som hun ikke harmonerede med, og som derfor var til salg.

Jeg kørte ud til hende for at kigge på den, og da jeg træder ind i stalden, møder synes af en sort hale, et par bandagerede bagben og en hesterumpe indhyldet i et stort bordeaux uldtæppe mig. Jeg spørger Susie om det var den. Ja, siger hun og i det samme drejer hesten hovedet og kigger på mig ud under pandelokken. "Goddaw, jeg er din nye hest", sagde han, "vil du lige være så venlig at købe mig." "jo, det skal jeg nok", sagde jeg, og har så brugt de sidste 10 år som slave af Decor!

Han har vist sig at være totalt skæv i skulderen og har også erhvervet sig en luftvejslidelse, og er i det hele taget lidt småbesværlig, men jeg har ikke fortrudt et eneste sekund, selvom han på ingen måde viste sig at indfri de ønsker jeg havde til den hest, jeg skulle købe...

Han er min sjæleven og jeg har aldrig været så knyttet til en hest før. Både dyrlæge og massør siger, at han skylder mig sit liv, fordi jeg har taget enormt meget hensyn til hans skulderskævhed, så på en eller anden måde, er han mit barn. Han er blevet 15 i år, og jeg gruer for den dag, han ikke er her mere... Puha, kan næsten ikke klare tanken...

Har skrevet mail til dig Heidi.

Har hesten i Esbjerg til dig.

Vi kan jo ikke fodre dig med tudekiks over at du er hesteløs.

Hesten er skøn, og min venindes.

Til alle:

Læs min præsentation, og skriv under for alle dyr i verden

Min historie: Min veninde ringede og spurgte om jeg ville have hendes gamle hest, for hun skulle af med en del af dem (hun var gravid og skulle gå fra kæresten og magtede så ikke 4 heste). Hun skulle lige forhøre sig hos den gamle ejer om hun ville have den tilbage først, men hvis hun ikke ville, var den min. Den var på det tidspunkt knap 24 år og hun ville ikke sælge den, men give den til et sted hvor hun vidste at den ville få det godt.

Jeg har så stadig den gamle dame, som nu er fyldt 25 år i marts Vi lavede en klausul på at hvis jeg skal af med hesten og det ikke er til aflivning, skal hun have den tilabge. Men gamle Hilde kommer ingen steder fra mig af, før det er sidste stop

Jeg har hørt om kærlighed mellem hest og rytter men har desværre ikke oplevet det før nu. Jeg har set glæde og gensidig forståelse men ikke i den grad der er mellem min 7 årige datter og hendes pony Mickey.

Første gang Sille så Mickey stod han i et spiltov i Viborg og var tilsalg. Vi fik af vide at ponyen var lidt nervøs i stalden og meget urolig ved sit hoved. Sille gik op til Mickey og det første han gjorde var at ligge sit hoved på hendes skulder og ånde tungt ud.. ejeren var forbløffet. Ponyen blev striglet og sadlet op han sod musse stille og fulgte Sille med øjnene ...han er svær at strigle ved hovedet og rør endelig ikke hans øre..var beskeden. Sille nuldrede hans øre og puttede sin pande helt hen til hans ..helt ro og stilhed mellem pony og pige..igen måtte ejeren ryste på hovedet.

En beridder skulle vise ponyen frem først, det gik fint dog stivede Mickey sig lidt og var tydeligt irreteret på rytteren...ubs tænkte jeg han bliver nok for svær for Sille. Op kom Sille og Mickey var som forvandlet ..han gik som en drøm og gjorde uden undtagelse ALT for hende trods hendes ringe hjælp..beridder og ejer var forbløffede.

Sille prøver Mickey i Viborg

Siller havde allerede i stalden sagt at det var DEN og ingen anden pony hun ville have...nu var jeg også overbevist. Heldigvis var ejer/sælger også enige så enige at vi til trods for ikke at have den sum han kostede fik ham aligevel og det med ALT hans udstyr..og mere til

Sille måtte vente 14 dage før han kunne komme hjem det var 14 laaange dage og endelig stod han så her.

Mickey er IKKE en nem pony i stalden ..meget nervøs og farer sammen ved den mindste lyd (dog meget bedre nu) men er SIlle i stalden er han som en tam hund han gider end ikke rejse sig når hun går ind i boksen til ham, men siger ligesom sæt dig ned og lad os hygge os her Mickey har haft en skade i øjet og de gange dyrlægen var der for at behandle ham måtte Sille pjække fra skole ellers gik han grasat på dyrlægen, første gang jeg foreslog dyrlægen at bringe Sille på banen ( da det beroligende ikke virkede) gloede han på mig som var jeg idiot og tænkte nok sit, men så var det dyrlægens tur til at måbe, Sille trådte ind lagde en hånd på Mickeys bringe og mumlede små lyde ind i hans man og ponyen stod bare stille og lod dyrlægen behandle.

Er ponyen på fold er der kun 1 der kan fange ham, jeg har brugt op til en time på at fange den pony uden held...i samme sec. Sille kalder på ham kommer han travende til hende...en enkelt gang eller 2 har hun dog måtte gå hen til ham og en dag han var stukket af over naboens mark UDEN grime selvfølgelig ..måtte jeg vække Sille der i underbukser og gummistøvler bare stillede sig ved kanten af marken og kaldte hvor på ponyen tog den i fuld galop og slog bremserne i 2 cm foran Sille og stak næsen i grimen. Sille flyttede sig ikke en cm da han kom tordnende..hun var 100% sikker på han nok skulle stoppe foran hende (jeg blev meget nervøs i den situation)

I ridning giver han hende ALT og kræver megen lidt hjælp fra hende..hun har i sagens natur ikke meget hjælp af give 28 kg. og en let hånd..rider andre ham er han en bøf der gerne prøver at snyde hvor han kan..men ved Sille er han så nem at arbejde med. 15 starter i dressur og 13 sløjfer er det blevet til siden, og ALDRIG ALDRIG kommer han videre. De 2 er sjælevenner og selv om Sille fik tilbudt at ride en pony der går S sagde hun nej tak..hun vil kun ride på Mickey og syntes ikke hun vil dele sin tid mellem ham og en anden pony..og det må man jo respektere som mor

Min hest Chico var kærlighed ved første blik (det var bare ikke mit blik)

Mig og min mor var ude hos Eliasen i Slangerup. Dagen før havde han været i Sønderjylland hvor han havde hentet nogle holstenere hjem, der var også nogen der havde prøvet Chico samme dag som han kom. Men Eliasen havde fortalt over tlf hvilke heste han havde, hvor min mor var interesseret i 4-års hesten han havde med.

Vi kom dagen efter hestene var ankommet. Vi starter med at stå ud af bilen, hvor vi så lige stod og kiggede lidt inden vi gik ind i stalden.

Lige når man kommer ind af døren ser man spiltove både til venstre og til højre for en. Vi gik så ind af døren, og min mor startede med at kigge til højre, og der går (helt særiøst!) ikke 2 sekunder før jeg hører min mor udbryde "Jeg vil sandelig håbe at det er den" (jeg kan bare huske den sætning). Jeg kommer så hen til mor, rolig nu mor, det kan være at det ikke er den.

Men det viste sig at være den, og da vi havde prøvet ham bestemte vi os for at købe ham.

Lidt sjovt kommer så, at om mandagen (hestene var ankommet tordag, vi var der fredag) ringer dem der havde prøvet Chico om torsdagen og siger at de gerne vil have ham. Godt det hedder først til mølle princippet hos en hestehandler

Chico står stadig i stalden og er stadig min hest (nu 3 3/4 år efter) Han er den sødeste hest.

Da jeg skulle have hest, da min gamle Morgan desværre ikke kunne mere, ja så havde jeg en hel lille liste over hvordan og hvorledes

Umiddelbart skulle det være en hest på 165-175 i stang, trafiksikker og ikke helt umulig at få op i en trailer, 8-14 år, og så skulle den kunne gå en LA1 - pris max. 35.000 kr.

Da jeg så havde brugt mere end et ½ år på at se på heste, som generelt ikke levede op til havd sælger havde sagt/beskrevet - ja så var jeg efterhånden desperat.

Så for at se, at billige heste var endnu mere forfærdelige end de 35.000 kr's heste, som jeg allerede havde set på, ja så var det lige jeg faldt over en annonce på HN om en brun 8 års vallak på 172 i stang, trafiksikker og en rar hest, pris 16.500 kr.

Han stod kun 40 min. kørsel fra mig - så afsted kørte jeg, for nu skulle jeg ud for at se på billige øg

Og der stod Medoc så - og allerede da jeg så ham kigge yd af bokslågen tænkte jeg, at den måtte jeg have, hvis den ellers var rimeligt bygget og sund og rask i benene

En time senere havde jeg købt ham

Og Medoc har bare levet op til alt det jeg håbede og mere til

Godt nok fortalte sælger, som havde haft ham lige fra føl af, at dressurhest DET blev han aldrig - men det ser da rimeligt o.k. ud

Og han går såmænd også distance med placering på LB = 50 km's niveau, så det er jo heller ikke så ringe

Springe kan han såmænd også :

Så jeg må sige, at jeg var lykkelig for at finde så billig en allround hest, som jeg holder mere af, jo mere jeg lære hans sjove personlighed at kende

MVh Charlotte

Jeg får helt kuldegysninger af din historie...

KH

Linda

Da jeg købte Force skulle jeg egentlig slet ikke købe hest.. men ville gerne låne en... da jeg tog til jylland for at se på en anden hest.. men ville også lige se på Force nu jeg var der over..

Da jeg næsten var fremme skriver ejeren at hun ikke må udleje alligevel for sine forældre.. men besluttede at se på ham alligevel nu hvor jeg var i jylland..

Den hest jeg originalt skulle se på levede forresten op til den med gode historier.. den var beskrevet som stor haflinger type.. perfekt hygge hest.. men viste sig at være knapt ryttervand og være 170 cm, med ben, hoved og bagpart som en jyde og krop som en varmblods hest.. eneste lighed med en haflinger var farven..

Men tog så ud og så på Force og da han stak hele hoved ned i min lomme fordi jeg havde en rulle pepermynte pastiller i den (som han elsker) så var jeg solgt og måtte bare eje ham..

Sidste sommer sad jeg så her inde på HN og kiggede billeder.. skulle slet ikke have hest og når jeg fik råd skulle det være et hingste føl frederiksborger eller trakhener.. bestemt ikke en DV.. men faldt over et billede af en hest i en tråd om salgs heste.. måtte lige spørge ind til den.. måtte lige tage næsten til toppen af jylland for at se den.. måtte eje den.. heldigvis synes min kæreste det var synd for mig og købte hende

Men ikke lige det jeg skulle have haft.. en rød 2 års DV hoppe

Men har aldrig fortrudt nogle af dem