Alderssammensætningen i en hesteflok har betydning for, hvor godt ungheste lærer sociale færdigheder. Fordelingen på antallet af udvoksede heste og ungheste i en flok, har indflydelse på unghestenes adfærd. Denne viden kan vi udnytte i det moderne hestehold.
Observationer af hesteflokke
Observationer blandt vilde Przewalski heste afslører, at plage udviser mindre aggressiv adfærd når de omgås udvoksede heste. Przewalski heste i familiegrupper på mellem 7-12 individer blev observeret i et forskningsstudie gennemført i det sydlige Frankrig. Alderssammensætningen i de enkelte familiegrupper varierede fra 2 til 4 voksne heste for hver 3 ungheste. Hestene blev løbende observeret for deres indbyrdes adfærd. Når hyppigheden af aggressiv adfærd hos unghestene blev sammenholdt med hesteflokkens alderssammensætning, fandt forskerne et tydeligt mønster. Asociale adfærdsmønstre var 4 gange hyppigere i grupper, hvor der befandt sig flere ungheste end udvoksede heste, sammenholdt med de grupper der var domineret af udvoksede heste. Forskerne fandt ligeledes, at ungheste i flokke med få udvoksede heste, grupperede sig mere og havde mindre kontakt til de voksne heste, end i grupper der var mere ligeligt fordelt eller domineret af udvoksede heste.
Forskerne, der gennemførte studiet, konkluderede, at de ældre heste i hesteflokkene har en vigtig rolle i forhold til at lægge en dæmper på aggressiv adfærd blandt umodne artsfæller. Samtidig er antallet af voksne individer i en flok afgørende for, hvor stor indflydelse de voksne heste har på de yngre, når det gælder at lære de sociale færdigheder.
Et fransk studie af tamheste på fold viser tilsvarende resultater. Her studerede man unghestes adfærd på fold, først uden voksne hestes tilstædeværelse, og efterfølgende med de voksne hestes tilstedeværelse. Undersøgelsen konkluderede, at unghestene udviste mere socialiseret adfærd og opførte sig mere kontrolleret, i de udvoksede hestes nærhed.
De to studier demonstrerer samlet set, at modne heste har en positiv inflydelse på plage og unghestes opførsel, og indikerer hermed at der eksisterer betydelige fordele i, at opfostre unge heste under betingelser, hvor de er i tæt kontakt med ældre heste.
Det moderne hestehold
De umiddelbart logiske slutninger på forskningsstudierne, kan vi bruge i vort moderne hestehold, når vi sammensætter grupper af heste på fold. Det er umiddelbart tankevækkende, at det er en udbredt praksis i stutterier, at ungheste går sammen i større flokke af heste på samme alderstrin. Hvis konklusionerne fra forskningsstudiet holder vand, ville blandede flokke med flere ældre heste, eller avlshopper kunne holde aggressiv adfærd i ave blandt de unge heste, og det ville være en fordel både med henblik på forebyggelse af skader og af aggressiv- og konfliktadfærd i henhold til mennesker.
De ældre heste ville være i stand til at præge unghestenes socialisering påvirke og udviklingen af deres sociale færdigheder positivt. Det kan formentlig have en afsmittende effekt på, hvor lette hestene efterfølgende vil blive for os mennesker at håndtere. Hvis man tænker på den korte tid plage og ungheste oftest er regelmæssigt i menneskehænder, kan de ældre heste derimod konstant opdrage på de yngre heste og lære dem den sociale kodeks. Samtidig vil der være stor sandsynlighed for, at der opstår færre skader, som følge af aggressiv adfærd blandt de unge, og det kan blive lettere også for os mennesker at sætte os igennem overfor de unge, uden selv at skulle udvise aggressivitet eller konfliktadfærd. Tilsvarende kan denne viden udnyttes, med henblik på, at sammensætte de mest mulige harmoniske hestegrupper på fold, således at antallet af foldskader kan begrænses.
Behov for yderligere forskning
Hvordan vi kan udnytte heste-generationers indbyrdes prægning af hinanden, til at gøre vores egen omgang med hesten mere tryg og mindre konfliktpræget, ville være interessant at udforske i videregående studier af hestes indbyrdes adfærd.
Forsidefoto: Tine Lessèl