Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kodeks om god adfærd på online sociale netværkstjenester

It-sikker­heds­komiteen offentliggjorde igår kodeks om god adfærd på online sociale netværkstjenester. Kodeksets formål er at forbedre fortroligheden omkring brugernes private oplysninger på netværkstjenesterne og tilskynde til god adfærd mellem brugerne.

Med kodekset viser udbyderne af online sociale netværkstjenester, at de sørger for bedst mulig beskyttelse af brugernes private oplysninger. Målet er blandt andet at undgå, at brugerne på netværkstjenesterne utilsigtet kommer til at afsløre egne og andres private oplysninger. Og dermed i sidste ende hindre misbrug af fortrolige informationer.


- Vi skal være langt bedre til at passe på vores personlige oplysninger på nettet. Det er en opgave, man som borger selv har et ansvar for. Men det er i høj grad også noget, udbyderne af de sociale nettjenester aktivt kan hjælpe med. Derfor er det positivt, at de danske udbydere med dette kodeks viser, at de er parat til en aktiv indsats, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.


- Kodekset om god adfærd betyder blandt andet, at netværkstjenesterne vil sikre, at der som udgangspunkt er høj beskyttelse af brugeroplysninger, at brugerne bliver gjort opmærksomme på, når de sænker beskyttelses­niveauet, og at netværkstjenesterne aktivt vil modvirke ulovligt indhold og adfærd. Det giver også en bedre beskyttelse af vores børn og unge, hvilket jeg hilser meget velkomment.


Kodekset peger blandt andet på, at tjenesterne skal advare, hvis brugerne sender telefon- og cpr-numre m.m. Tjenesterne skal også fremme god brug af billeder, viderebringe anmeldelser om ulovligt indhold til myndighederne, forklare hvad de anser for god adfærd på deres tjeneste og formidle vilkårene for brug af tjenesterne bedre m.m.


Samarbejde med branchen
Kodekset er blevet til gennem et halvt år i et samarbejde mellem It-sikkerheds­komiteen, netværkstjenester i Danmark såsom Arto, Gosupermodel, Nationen! og Heste-Nettet samt branchens interessenter, herunder Medierådet for børn og unge, Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen af Danske Interaktive Medier med flere.


- De danske netværkstjenesters ansvar og aktive holdning er et godt udgangspunkt, når vi i EU skal drøfte disse spørgsmål og påvirke de internationale netværkstjenesters adfærd, siger Charlotte Sahl-Madsen.


Dansk kodeks
Linda Nielsen, der som formand for It-sikkerhedskomiteen har siddet for bordenden i udviklingen af kodekset, har i arbejdet lagt vægt på, at tjenesterne vejleder brugerne i sikring af privatlivets fred og god adfærd, uden at den enkelte bruger slipper ansvaret for sine egne handlinger.

- Vi har haft et godt samarbejde med spændende diskussioner og forståelse for hinandens synspunkter, siger Linda Nielsen.

- Det har været vigtigt, at vi fik alle omkring bordet med, og vi fik noget, der kan fungere i en dansk kontekst. Det gør vi blandt andet ved at anerkende, at tjenesternes forretningsgrundlag er at håndtere brugernes oplysninger. Det er der intet forkert i, men tjenesterne skal tydeligt fortælle om det. Samtidig skal de opbevare de personlige oplysninger med varsomhed og opfordre brugerne til at gøre det samme, siger Linda Nielsen.

Kodekset indeholder også et punkt om børn og unge og ulovligt indhold, og at standardindstillinger skal være brugervenlige og privatlivs­fremmende.

Komiteen vil efter et år følge op på, hvordan tjenesterne har implementeret kodekset.
Oplysninger om It-sikkerhedskomiteen kan findes på www.it-sikkerhedskomiteen.dk


Implementering af kodekset på Heste-Nettet

Heste-Nettet vil allerede i løbet af sommeren 2010 foretage en systematisk gennemgang af vores funktioner og processer, for at sikre at de lever op til de ny regler.


Kodekset kan findes her


Tilføjet d. 11-06-2010 kl. 13:16 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: Kodeks, Adfærd og Regler.
Forsidebillede: Ingen titel af Jan (HN)

Billede




Seneste relaterede nyheder
17-11-19 Muligheden for resultatfrigørelse ophører primo 2020
10-10-18 Ny Miljøguide for hestehold
23-03-18 Forvirring om WEG kvalifikationskrav
07-12-17 Nye regler for ponymåling
04-07-17 Bør gnub og beroligende klap udløse diskvalifikation?
13-12-16 Har du styr på doping reglerne?
23-11-16 FEI ændrer regler for sporer
22-11-16 Nye OL-regler fra 2020
11-09-16 Tunge ryttere - regler på vej
05-04-16 Kommentar fra rideforbundet vedrørende kontingentstrukturen


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider