Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danskavlede Complete tilbage på toppen

Den i mellemtiden 16-årige Come Back II-søn Complete, har en lang international karriere bag sig under nogle af verdens bedste ryttere og nu er vallakken i stald hos tyske Holger Wenz og det med fornyet luft under vingerne.


Den hos Jens Olaf Vandet fødte Complete (Come Back II ua. My Fair Lady e. Farewell) er ud af en særdeles succesrig familie med intet mindre end 3 søskende med placeringer i S-klasser og yderligere en med placeringer i op til MA springning.


Bedst kender vi alle Complete under irske Cian O'Connor med hvem han fejrede successer i helt op til femstjernede Grand Prix-klasser og World Cups. Bl.a. er det i løbet af karrieren blevet til en 2. plads i 5*GP Geneve og 5. plads i 4*GP Arezzo samt flere andre topplaceringer ved 4- og 5-stjernede stævner.


Siden starten af 2011 har der dog været langt mellem de store successer indtil efteråret 2012, hvor Complete første gang blev startet internationalt af Holger Wenz. Siden da er det gået slag i slag for ekvipagen med Grand Prix-placeringer til følge senest i januar, en fantastisk 3. plads i den firestjernede Grand Prix i Amsterdam.


Wenz og Complete er også til start ved det internationale stævne i Neumünster denne weekend og her skal det blive spændende at se, om de i Grand Prix-klassen kan gøre stykket fra Amsterdam efter.


 

Tilføjet d. 17-02-2013 kl. 08:00 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
29-12-10 Charlotte og Audi 4.
03-12-10 Endnu en sejr til Complete
27-11-10 Complete vandt i Dresden
21-02-10 Sensation i Neumünster


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider