På hjemmeopdrættet, 8-årige Harry-K red Søren Knudsen sig søndag eftermiddag til en 2. plads i Grand Prix'en ved det tostjernede internationale stævne RidersCup i Suså.
Med mindre end 2 tiendedele af et sekund, red svenske Jonas Rinne sig til sejren i klassen på La Belle foran Knudsen og Harry-K (DV e. Carnute/Robin Z II/Lagano).
Søren Knudsen og Harry-K her ved CSIO Bernstorffsparken 2012.
Arkivfoto: JP-Photo.dk
Svenske Mariano Maggi tog sig af 3. pladsen på Easy Contact Humlan mens Jørgen Larsson, ligeledes fra Sverige, red Agathon S ind på 4. pladsen.
Marie Moesgaard var næstbedste dansker på Corland Dane Dalgaard (DV e. Corlando/Racing Ace XX/Goldstern opdrættet af Knud Erik Hahn).
Danske Mathias Nørheden Johansen red Lucky Star ind på klassens sidste placering.
I Medium Round finalen blev det på førstepladsen til et gensyn med en sejrsvandt ekvipage. Kasper H. Hansen red Silver til sejr med over 1,5 sekunders forspring til norske Therese S. Henriksen på Ernontio van't Beugelhof.
Christian Schou og den kårede hingst Lertevang's Coleir (DV e. Carano/Linaro/Zünftiger XX opdrættet af Peter Jensen Hansen) besatte 3. pladsen.
I Youngster finalen blev det også til dansk sejr idet Karen Rohde med en hurtig og fejlfri omspringning på Valentino, kunne henvise svenske Emma Emanuelsson og Hansa Kredit Obelix til 2. pladsen.
Sarah Møller Pedersen og Wendy's Boy tog sig af 3. pladsen mens Eva Kragh Pedersen og Venezia besatte 4. pladsen.
Se alle resultater fra stævnet i dette link

