Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lykkekøb blev derbyvinder

Et rent tilfældighed gjorde, at årets vinder af Dansk Derby 2012, Darcy, blev købt af ejerne. Træneren Francisco Castro træner også andenhesten, hoppen Summertime.

»Det helt vildt det her. Vi håbede jo op til løbet, at Darcy ville være mellem de fem første, og så vinder han,« strålede medejer Peter Rasmussen fra Roskilde efter sejren i DFDS Seaways Dansk Derby på Klampenborg Galopbane. Han blev suppleret af den anden ejer, Peter Rasmussen fra Køge.

»Jeg tror ikke, at jeg har været så tør i munden nogen sinde som op til dette løb,« sagde han og vædede ganen med champagne.

De to gamle venner opnåede søndag eftermiddag den største triumf som hesteejere, da deres treårige hingst Darcy i en tæt opløbskamp vandt sportens fornemmeste løb med en førstepræmie på hele 400.000 kroner og ærespræmier. Da de købte hesten for to år siden for 80.000 kroner, var det slet ikke meningen, at de skulle have en mere, da de i forvejen havde købt to.

»En af vores venner sagde, at vi skulle kigge på Darcy på auktionen, og da vi så ham, faldt vi straks for ham. Det var meningen, at min fætter, Lars Jakobsen, skulle træne ham, men han sagde efter noget tid, at hesten var alt for god til ham, og at vi skulle finde en ny træner. Det blev så Francisco Castro i Malmø, da vi i forvejen har heste hos Søren Jensen her i Klampenborg og gerne ville sprede dem lidt,« fortæller Michael Jakobsen.

Tæt opløb med Summertime
Den megen regn op til søndagens storløbsdag satte sit præg på banen, og derfor havde favoritterne intet med udfaldet at gøre. I stedet blev løbet et tæt opgør mellem træner Francisco Castros to deltagere, Darcy og Summertime, der begge tacklede den bløde bane.

»Nu ved jeg, hvor meget 30 centimeter er,« sagde ejer af Summertime Bernt Dahl fra Børkop efter nederlaget med det mindst mulige. Han blev suppleret af sin kone, Ann:

»Jeg har aldrig skreget så meget under et løb som i dag. Hun gik fantastisk, og vi har store planer med hende,« sagde hun og hastede ned til vindercirklen for at lykønske ejerne og træneren af Darcy.

Darcy er cool
Årets derbyvinder er opdrættet i Årslev på Fyn af ægteparret Marianne og Bo Seisbøll, der først for tre år siden begyndte at opdrætte galopheste. De havde ellers indtil da kun opdrættet travheste.

»Det er så utroligt, at det lykkedes os i den allerførste årgang at lave en derbyvinder! Det er jo det, man har gået og drømt om,« siger Marianne Seisbøll.

»Lige fra første dag har Darcy været noget ganske særligt. Han har X-factor. Egentlig burde han på sin afstamning ikke kunne stå de 2.400 meter i derbyet, men han kan tåle at træne meget, og så er han meget afslappet og cool. Sammenholdt med, at han har en stor galop er det årsagen til, at han havde kræfter til sidst,« mener Marianne Seisbøll.

 

Af Hestesportens Medier


Billede

Opløbet i DFDS Seaways Dansk Derby, hvor udvendige Summertime udfordrer vinderen, Darcy, på de sidste meter. Foto: US Photo.


Billede

Medejer Peter Rasmussen efter sejren med Darcy i DFDS Seaways Dansk Derby. I baggrunden er det opdrætter Marianne Seisbøll. Foto: US Photo.


Billede

Michael Jakobsen giver medejer af Darcy Peter Rasmussen et glædesstrålende kram efter sejren i DFDS Seaways Dansk Derby. Foto: US Photo.


Tilføjet d. 24-06-2012 kl. 19:36 af i kategorien Galopsport.
Tags: Summertime og Darcy.





Seneste relaterede nyheder
21-06-12 Drømmen brast
20-06-12 Det bliver kæmpestort


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider