Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Drømmen brast

Der bliver ikke noget Royal Ascot for Media Hype og kredsen omkring den. Alt for mange heste vil være med i løbet.

»Det er så nedren, så du tror det er løgn. Vores træner Karl Burke er helt i chok over, at Media Hype ikke kommer med. Vi havde glædet os så meget og havde alle fået nyt tøj. Mon man kan sælge et 'morning suite' via Facebook,« siger ejer Bernt Dahl om den kæmpe overraskelse, at hans hest ikke kommer til start på lørdag i England.

Her klokken 11 var der starterklæring til løbet, og Media Hype stod som nummer 35 på listen, hvilket normalt skulle give stor sikkerhed for, at hesten kommer med, da der som regel er mange heste, der ikke bliver starterklæret. Således var omkring 20 heste starterklæret sidste år.

I år blev alle de 30 første på listen starterklæret, hvilket er helt sensationelt.

»Alle vil jo gerne starte på Royal Ascot, og nu da banen ser ud til at blive god til blød, har de starterklæret,« mener Bernt Dahl, der nu ikke tager til England, også fordi han har fået et hold i ryggen, som kræver behandling og er meget smertefuldt.

Bernt og Ann Dahl har stadig hoppen Summertime til start i DFDS Seaways Dansk Derby på søndag på Klampenborg Galopbane.

Af Hestesportens Medier


Tilføjet d. 21-06-2012 kl. 16:21 af i kategorien Galopsport.





Seneste relaterede nyheder
24-06-12 Lykkekøb blev derbyvinder
20-06-12 Det bliver kæmpestort


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider