Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Den mindste blev den største!

For første gang i mange år var det "Der er et yndigt land", der strømmede ud gennem højtalerne, da vinderen af Copenhagen Cup i dag blev hyldet på Charlottenlund Travbane.
Det blev en realitet, da "den lille igle" Wishing Stone overraskende skød frem til sejr i 11,3a/2011 meter.
Hesten er godt nok født i USA, men delejes af danske Knud Erik Ravn, trænes af danske Bo Westergaard, og blev kørt til sejr af Aalborgtræneren Jeppe Juel.

 

Efter lidt kamp om positionerne fra start, var det næstfavoritten Quarcio Du Chene med Björn Goop i sulkyen, der havnede i spids af løbet.

Rapide Lebel, der var spillet til favorit, forsøgte fremstød flere gange undervejs i løbet, men den franske stjernehest er kun en skygge af sig selv, og langt fra tidligere tiders storhed - efter gentagne smågalopper blev hesten således diskvalificeret, og var løbets store skuffelse.

Ind på opløbet lignede det sejr til til Quarcio Du Chene, men da Rapide Lebel, der trods diskalifikation ikke var blevet trukket ud af feltet, brød lidt ud, åbnede der sig et hul for Wishing Stone, hvilket Jeppe Juel ikke var sen til at udnytte, og på den "giftige" speed, der er hestens kendetegn, skød Wishing Stone frem til sejr og en førstepræmie på 750.000 kr.

 

Det blev også dansktrænet på 2.-pladsen, idet en godt afsluttende Classic Grand Cru med Johnny Takter i sulkyen akkurat nåede forbi Quarcio Du Chene, der altså måtte tage til takke med 3.-pladsen.
Classic Grand Cru trænes af Lundens mangeårige trænerchampion Steen Juul, hvis anden deltager i løbet, Neo Holmsminde sluttede uplaceret.

Feltets øvrige danske islæt, O'Grady og Birger Jørgensen, samt Kenneth Nielsen, der havde fået genvalg i sulkyen bag franske Oyonnax, fik ikke med udfaldet at gøre.

 

Billede

 

Wishing Stone og Jeppe Juel spurter frem til sejr i Copenhagen Cup.

 

Wishing Stone var indtil for ca. 3 uger siden i træning hos den svenske stortræner Åke Svanstedt, men hesten viste slet ikke de ønskede resultater, og beslutningen blev derfor taget om at flytte hesten til Bo Westergaard.

I de 3 uger, Team Westergaard har haft Wishing Stone i stalden, har man primært arbejdet på hestens velbefindende, og den faste oppasser, jockey Jeppe Rask, har brugt timer sammen med hesten ved Vesterhavet, hvor den har trænet og ladet op til dagens opgave.

 

Vinderkusken Jeppe Juel, og træneren Bo Westergaard har et årelangt venskab bag sig, og der var da også både store knus og glædestårer i vindercirklen efter løbet.

 

Billede

 

Glade miner i vindercirklen efter Wishing Stones triumf

 

Wishing Stone er en ret atypisk travhest, da den ikke er meget større end en pony, men hvad hesten mangler i størrelse, har den til gengæld i væddeløbshoved, og når hesten får lov at bruge sin slutspeed, som det var tilfældet i dag, kommer de langt større konkurrenter til kort.

 

Sidste gang, en danskejet hest gik til tops i Copenhagen Cup, var tilbage i 2002, hvor vinderen hed Legendary Lover K (US) - den blev dengang trænet og kørt til sejr af Steen Juul.

Og man kan sige, at lidt af historien gentager sig selv, for ejeren af Legendary Lover K var såmænd...Knud Erik Ravn!

 

Knud Erik Ravn har ved flere lejligheder købt ganske billige heste på åringsauktion i USA, og ladet dem træne og konkurrere de første år i USA, hvorefter han har hentet dem til Europa for at fortsætte karrieren - dette gælder således både Legendary Lover K og Wishing Stone.

Indtil videre må man sige, at han har haft ganske godt held med denne fremgangsmåde!


Præmierækken, Copenhagen Cup:
1. Wishing Stone - Jeppe Juel 1.11.3
2. Classic Grand Cru - Johnny Takter 1.11.4
3. Quarcio de Chene - Björn Goop 1.11.5
4. Quattro Ecus - Christophe Martens 1.11.6
5.Brioni - Joakim Lövgren1.11.6
6. O'Grady - Birger Jørgensen 1.11.7
7. Neo Holmsminde - Thomas Uhrberg 1.11.8
8. Oyonnax - Kenneth Nielsen 1.12.1
9. Lavec Kronos - Lutfi Kolgjini 1.12.9
Rapide Lebel - Eric Raffin disk galop


Tilføjet d. 10-06-2012 kl. 21:52 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af honeylady





Seneste relaterede nyheder
03-06-12 Startlisten til Copenhagen Cup er klar
24-03-12 Ung nordjyde til EM for jockeyer
06-01-12 Ny sponsor til Copenhagen Cup 2012
03-07-10 Elitlopssvinderen er stadig halt


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider