Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Elitlopssvinderen er stadig halt

Vinderen af årets Elitlopp, svenske Iceland (e. Scarlet Knight) har ikke startet siden triumfen på Solvalla.

Hingsten var ellers skrevet til start i Copenhagen Cup den 13. juni, men dagen inden løbet ringede træner og ejer Stefan Melander med den triste besked, at hesten pludselig var blevet halt, og derfor måtte udgå.


"Flere svenskere har fortalt mig, at de blandt publikum på Copenhagen Cup-dagen havde hørt påstande om, at jeg slettede hesten, fordi den havde fået det dårlige startspor 10.

Det gør mig ked af det, og har intet på sig", har Stefan "Tarzan" Melander udtalt.


Den 21. juni var Iceland til et gennemgående tjek på hesteklinikken på Solvalla, hvor der blev foretaget både røntgenundersøgelse og scanning.

Heldigvis viste undersøgelserne hverken brud eller seneskader, så Melander kunne ånde lettet op.

Men hesten er fortsat halt - dog har der på det seneste været en svag bedring at spore.


"Jeg ved ikke, hvad der er galt. Sandsynligvis er han kommet til skade på folden eller i boksen.

Hesten er en utroligt klodset type, der snubler over sine egne ben, og kommer galt af sted!

Jeg håber, at han bliver rask, og kan konkurrere igen", siger Stefan Melander.




Iceland vinder Elitloppet med Johnny Takter i sulkyen


Kilde: travnet.se


Tilføjet d. 03-07-2010 kl. 17:00 af i kategorien Travsport.





Seneste relaterede nyheder
10-06-12 Den mindste blev den største!
03-06-12 Startlisten til Copenhagen Cup er klar
06-01-12 Ny sponsor til Copenhagen Cup 2012


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider